Salten profilet

Af  Bent Karkov og Torben Hansen, Liga Syds Redaktionsgruppe

Blæsten stod ind fra øst, da Bent og jeg en tørvejrsdag i oktober, var omkring Saltenprofilet.

Baggrunden er jo den ambition, at vi i Liga Syd over tid vil give mere opmærksomhed og synlighed til de mange attraktioner, som vores område er så rig på. Blandt andet ved at skrive om dem og opbygge en let tilgængelig database herom på vores hjemmeside.

dsc_0751Der er ikke skiltet med Saltenprofilen, men pr. bil finder du lokaliteten ved at dreje fra hovedvejen mellem Them og Bryrup ved Tømmerby og tage Engetvedvej mod øst. 1,4 km inde ad denne vej kommer en tydelig markeret P-plads og her er der skiltning og vejvisning til Salten Profilet.

Men en afstikker lokker: Vi er i udkanten af et skovparti og mellem bladene anes noget vand mod syd.  Bent er stedkendt og fortæller:

Ja, hernede har vi en virkelig naturperle, Engetved Sø. Den ligger fuldstændig uforstyrret på privat grund. Men hvis man følger den lille sti fra P-pladsen, vil man få en stor naturoplevelse. Jeg husker i gamle dage, som  lærer ved Frisholm skole, at vi fik lov at tage herned med en klasse med netfangstredskaber til søens smådyr. Samtidig kunne vi kigge lidt på Profilet.

dsc_0750Tilbage ved P-pladsen følger vi anvisningen til Saltenprofilet, og 400 meter længere fremme af en god fast grusvej kommer selve Skiltet til attraktionen, som tydeligt kan ses fra vejen: Et lidt særegent stykke landskab, en spids bakke med en nærmest bar sydside.

Bent forklarer det geologiske fænomen: Ja, der er tale om et åbent skræntprofil, som blev dannet efter istiden, men først blev blotlagt i i 1890erne, da nogle kildevæld ved foden af bakkeskrænten fremkaldte det skred, der synliggjorde profilet.

Profilet afslører forskellige jordlag. De nederste er dannet for flere millioner år siden i Tertiærtiden, det tidsafsnit, som ligger før istiden. De øverste lag er moræne fra istiden.

Sådanne blottede lagserier er meget sjældne og derfor af største geologiske interesse. Derfor blev området, ca. 4ha) da også fredet i 1937.
Denne fredning medførte, at skrænten groede til. Nye sammenstyrtninger blotlagde for en tid igen skrænten. Men som det ses på billedet, skal man ret tæt på for at se de enkelte lag
Selv om man skal være geolog for at tidsbestemme og tolke de forskellige lag, er stedet dog også for ganske almindelige mennesker som os interessant at iagttage. På en efterårsdag i oktober er det i sig selv en enestående naturoplevelse at færdes her.

dsc_0753

Salten Profilet set nedefra

Vi falder i snak om Salten Profilets historie som attraktion og sammenhængen mellem de mange jernbanelinier, der fra slutningen af 18oo-tallet åbner Jyllands indre op for ”korttidsbesøg” mestensdels østfra.Her er der i hvert fald synlige spor af kommunen, er vi enige om: Silkeborg Kommunes grønne forvaltning har sørget for både god skiltning og holder vegetationen så tilpas i ave, at Salten Profilet er både let tilgængelig på gå-ben og med almindeligt fodtøj og visuelt er der også sikret et godt overblik over stedet og dets særlige biologi.

 

dsc_0758

Udsigt over Salten Ådal

I dag er der ikke så mange besøgende. Forståeligt nok, da mange i dag i højere grad drages mod oplevelser i udlandet, men vi vil med denne lille omtale gerne være med til at gøre opmærksom på en lidt overset attraktion, i den sydlige del af Silkeborg kommune.

Vi synes begge at området  absolut er et besøg værd, både i sig selv, men også fordi den er placeret i en smuk og meget afvekslende sammenhæng.
Man  skal færdes i området med behørig respekt for naturen. Husk skridsikkert fodtøj og pas på ikke at gå ud i sumpene neden for Profilet. Der siges at være kviksand, som det kan være svært at komme op fra. Til gengæld kan man i begyndelse af sommeren  nyde synet af lyserøde gøgeurt.

Hvis man vil vide mere om Salten Profilet og dets historie er her et godt link:

http://www.fredninger.dk/fredning/salten-profilet-i-slusebakke/

 

Kender du Them Museum?

dsc_0709

 

 

 

 

 

 

 

 

 

dsc_0706Eller Them Fortidssamling, som det egentlig hedder. Det ligger midt i Them på Museumsvej tæt ved Them kirke i en gammel bindingsværkbygning fra 1700-tallet. Oprindeligt lå huset i Glarbo, men blev flyttet til Them i 1924. Det var industrimagnaten Alexander Foss, som bekostede genopbygningen af huset i Them med det formål at give plads til ting der fortæller om egnens historie.

Museet drives af en lokal bestyrelse, der sørger for, at der er åbent den 1. lørdag i hver måned i tidsrummet 13.30-16.30. Derudover kan man få adgang ved henvendelse til bestyrelsens formand, Ole Møller Rasmussen, (86848886 eller 51259764.). Det er der mange, der benytter sig af, herunder adskillelige skoleklasser fra Frisholm skole
.
Den første lørdag i december indbyder Museet til julestue, hvor der serveres gløgg og æbleskiver. Her plejer der at komme mange besøgende forbi.

Museet rummer hovedsageligt genstande fra egnen helt fra stenalderen og til nu. Især er træskofremstillingen, som foregik på gårdene godt repræsenteret. Mange ernærede sig dog også udelukkende af fremstilling af træsko, som hovedsageligt blev solgt på markeder vestpå.

Museet har bevaret mange af de gamle brugsgenstande. Egnen var fattig og tingene blev ikke skiftet i utide, og nu fortæller de om et liv der ligger langt fra vore dages overflod. Et besøg i museet kan i den grad få en til at reflektere over dette.

dsc_0729

På tællehesten formedes træskoen ved hjælp af diverse båndknive, som også kan ses på museet

 

 

 

 

 

 

 

 

Find flere billeder og yderligere information vedrørende museet her.

 

 

 

 

Referat

Referat af Liga Syds informationsmøde afholdt d. 6.september 2016
Mange ville høre om ”Hvad må vi i skovene?”
Af Jens Muff Hansen, 19. september 2016
-­‐-­‐-­‐
Tirsdag
den
6.
september
holdt
Liga
Syd
informationsmøde
om
regler
for
at
bruge
skovene,
i
Vrads
Forsamlingshus.
Der
mødte
mange
op
for
at
høre
oplægsholderne,
som
var
Skovrider
Søren
Hald,
Naturstyrelsen
Søhøjlandet
Skovrider
Niels
Peter
Dalsgaard
Jensen,
Salten
Langsø
Skovadministration
Kredsformand
Jan
Karnøe,
Friluftsrådet.
Det
blev
til
nogle
supergode
timer,
hvor
vi
kunne
blive
klogere

de
regler,
der
gælder,
når
vi
som
gæster
besøger
statsskovene
og
de
private
skove.
Og
der
var
også
en
god
debat
om
planerne
for
at
sælge
ud
af
statsskovene.

Salg af statsskove – hvad siger politikerne?

DATO, TID OG STED: 28. september 2016 kl. 19.30 i Medborgerhuset Toftebjerg, Them

Velkommen til møde med de lokale politikere om “salg af statsskove – hvad siger politikerne?” Mødet er en opfølgning på informations- og debataftenen i Vrads den 6. september 2016, hvor det bla. blev belyst, hvilke lovgivningsmæssige forskelle der forefindes for publikum i hhv. private som statsskove.

Program for mødet: 

  • Velkomst v. Henrik Jacobsen, Liga Syd
  • 5 min’s oplæg fra hver deltagende politiker m. korte afklarende spørgsmål fra salen
  • Pause
  • Drøftelse mellem politikere og tilhører fra salen

Hver politiker får således indledningsvist tildelt 5 minutter til et indlæg, som kan forberedes udfra følgende drejebog:
Hvad er dit partis holdning til salg af statsskov?

  1. Hvis dit parti går indfor salg, hvad er så begrundelsen for at sælge statsskov?
  2. Under hvilke betingelser skal salg foregå ift. eks.:
  3. adgangsret for publikum
  4. fastholdelse og udbygning af publikumsfaciliteter i skovene
  5. mulighed for udførelse af naturgenopretning
  6. Hvordan betragter dit parti statsskovene som en del af vores fælles værdi og velfærd?

Hvis dit parti ikke går indfor salg, hvad er så begrundelsen for dette?

Til Liga Syds politikerhøring om salg af statsskov d. 28.9. er følgende politikere for indeværende repræsenteret:

  1. Leif Bæk, V, byrådsmedlem Silkeborg Kommune
  2. Frank Borch-Olsen, C, byrådsmedlem Silkeborg Kommune
  3. Thomas Jensen, lokal mf for S
  4. Johnny Heinmann, LA, lokal folketingskandidat
  5. Karina Due, lokal mf for DF
  6. Hans Okholm, SF, byrådsmedlem Silkeborg Kommune

Ligesom der fortsat afventes svar fra såvel Alternativets, Radikal som Enhedslistens repræsentation.

6.9. afholdt Liga Syd indledningsvist en informations- og debataften i Vrads. Et referat af denne aften kan læses her!

 

 

Om Hund sø og Røverstuen i Velling Skov

Hund sø ligger i Velling Skov mellem Them og Bryrup. Det er en populær badesø for de lokale, og Silkeborg kommune udfører kontrol med badevandskvaliteten. Den hygiejniske kvalitet er god, selv om vandet er brunfarvet. Det skyldes humusstoffer fra den omgivende skov.

Man kommer derned ad Fuglsangsvej, der er en skovvej, der går mod vest lidt syd for Katrinedal over for Igel sø. Ved østsiden af søen kan man sætte bilen eller cyklen. Man kan også parkere sin bil på rastepladsen ved 90 grader svinget på landevejen, og gå derned, ca ½ km.

kort over Velling SkovRøverstuen
I nærheden af Hund sø ligger et tragtformet hul i toppen af en bakke, ca 10 m dyb og med stejle skrænter.

Det er tydeligt at se, at det ikke er en naturlig lavning. Men hvem, der har lavet det er uklart. Så man kan lige så godt sætte sin lid til et gammelt sagn om en røverbandes tilholdssted som forklaring som på noget som helst andet.

Man kommer nemmest til lavningen ved at gå fra P-pladsen ude ved vejen. Man følger stien ind i skoven og holder til højre og op ad en bakke. Kort efter kommer på højre side hullet lidt inde i skoven. Der er en sten med teksten: Røverstuen. På P-pladsen har Naturstyrelsen placeret en lille stander med vandretursfolder, hvori der er vist vandrestier i Velling Skov også med anvisning af både Hund sø og Røverstuen

Sagnet, i hvilket 12 røvere får deres endeligt i Hund Sø, lyder som følger: (Efter naturvejleder Jan Kjærgåd)

Vi skal tilbage til 1600-tallet, krige og ufred havde gjort mange folk fattige og hjemløse. En måde at overleve på var at plyndre de rejsende. I den henseende passede det godt, at den store øst – vestgående landevej passerede lige forbi og fortsatte op ad stejle bakker mod Vinding og videre mod Rye. Her var det til at overmande de rejsende og plyndre dem. Lensmanden havde flere gange prøvet at fange røverne, men de var som sunket i jorden. Så skete det en dag, at røverne overfaldt en rejsevogn. Heri sad en ung pige, som røverne faldt for. Hende tog røverne med hjem, og hun fik lov at leve på den betingelse, at hun ville tjene røverne og ved sin evige salighed sværge aldrig at røbe deres tilholdssted for noget levende væsen. Det gjorde hun, og med mellemrum sendte røverne hende til mølle efter mel og gryn, og naturligvis var møllersvendene interesseret i den unge pige og spurgte til hende, men hun svarede altid undvigende. Så en dag, hvor de pressede hende særlig hårdt, vendte hun sig om til en stor sten og sagde »I Velling Skov der bor de røvere 12 dybt under jorden, men det har jeg hverken sagt til menneske eller dyr kun til den grå sten ved vejen«.

Velling SkovBlev røget ud
Men møllersvendene hørte hende, og da hun forlod møllen, stak de hul på hendes grynsæk. Nu fik de hurtigst muligt samlet våbenføre mænd fra egnen og fulgte grynsporet ind i skoven, indtil det ved en bakkeskrænt pludselig forsvandt. Da de så efter, fandt de en meget kunstfærdigt skjult dør ind i bakken, og derinde sad røverne. I starten forsvarede røverne sig godt, men så var der en, der fandt på at kaste brændende halm derind, og halvt blindede af røgen kunne de nu tages. De blev bagbundet og drevet ned ad bakken til en lille skovsø og videre ud i søen, hvor de druknede.

Hundsø fik navn
Den eneste ligtale, der blev holdt over dem, var da den sidste gik ned. Da sagde lederen for dem, der havde taget dem til fange: »Lig så der i hunde«. Derfor hedder søen i dag Hundsø. Nogle vil sige, at det bare er en gammel røverhistorie, og der intet sandt er i den. Måske har de ret, men så må de komme og forklare mig, hvad hullet i bakken så er lavet for. Det er menneskeskabt og klart med et formål.

 

Hvorfor statsskov og privat skov?

I Silkeborg Syd har vi som borgere et væld af store og smukke skove lige uden for døren. De fleste af os opfatter vel dette som et privilegium, uanset om vi kommer i skovene som vandrere, naturobservatører, cyklister, jægere eller noget ganske andet.

B76080B9-AC58-4FC9-BD1E-4580F5D0BB6B

Silkeborg Syds store skove er forekommer såvel som stats- og privatejede skove. Og måske er ikke alle bekendt med ejerstatus af netop deres lokale favoritskov – og skal man være det?

Principielt ja! For vilkårene for din færden i din favoritskov er forskellig – alt efter om den er ejet af staten eller en privat lodsejer.

Lad os ta’ et par eksempler:
I statsskoven har alle adgang overalt på alle tider af døgnet – også når der afholdes jagt. Og i store særligt udpegede dele må man overnatte i telt. Der må eks. samles bær og kviste. Man kan således sige, at statsskoven er vores alles skov med lige ret for alle.

I den private skov er adgangen begrænset til fra kl 6 om morgen og til solnedgang. Nattevandring er således som udgangspunkt ikke tilladt. Din færden her er begrænset til befæstede stier. Bær- og svampeplukning og anden indsamling er således ikke tilladt udenfor stierne. For der er ingen adgang ud i skovbunden udenfor stierne.

Når der afholdes jagt i en privat skov, vil man ofte møde skiltning som denne, der er et eksempel fra en privat skov i Silkeborg Syd:
thumbnail_skovskiltning

Altså at skoven er lukket, når der afholdes jagt. Adgang skal dog som udgangspunkt genetableres, så snart jagt er ophørt. Uanfægtet har undertegnede oplevet, at privat skov i Silkeborg Syd har været skiltet med lukning i mere end 14 dage i træk.

På andre områder er der forskel på vilkårene for stats- kontra privat skov. Og dem vil vi generelt gerne stille lidt skarpere på fra Liga Syds side. Den begrænsede adgang for publikum i private skove kan man argumentere for kan skabe forbedrede levevilkår for sårbart dyreliv, der kun tåler minimal påvirkning af  menneskelig aktivitet. Et lokalt eksempel herpå er afspærring af privat skov omkring ynglende havørn i Silkeborg Syd. Ville man gøre dette i statsskov? Og vil man overhovedet kunne have ynglende havørn i en statsskov?

Der er overordnet 2 årsager til at Liga Syd ønsker mere bevågenhed på vores skove:
1) At skabe bedre indblik i de brugsmæssige vilkår for skovene omkring os
2) At den siddende regering ønsker at privatisere dansk statsskov gennem salg til private opkøbere, hvilket kan få betydning for Silkeborg Syds skovpublikum

Såfremt store statsskovarealer skal overgå til privat ejerskab, må det være på sin plads at belyse de større konsekvenser heraf for landets borgere. At sandsynligheden for et sådant regeringstiltag tillige vil kunne få betydning for Silkeborg Syds skove og dermed din og min adgang og brugsret hertil, kan vel betegnes som mere end marginal grundet vores store skovandel her.

Ovenstående er baggrunden for, at Liga Syd ønsker at sætte fokus på sådanne regeringsovervejelser. 6. september vil vi afvikle en debataften på Toftebjerg med formålet overordnet at belyse: Hvad må du i stats- og privat skov? Og argumenter for at have stats- og/eller privat skov. Så vi alle kan blive klogere på, hvad sådanne regeringsovervejelser kan betyde for vores brug af vores mange skove.

Efterfølgende senere på efteråret vil vi gerne afholde en offentlig høring med indbudte kommunalpolitikere og lokale folketingspolitikere for at høre nærmere: Hvad er vore lokalpolitikeres tilgang til salg af statsskove? Argumenter for/imod. Støtter borgmesteren salg af statsskov i Silkeborg Kommune?

Følg derfor med på Liga Syds hjemmeside og i den lokale dagspresse, hvis du er interesseret og ønsker at deltage.

Jens Muff og Henrik Jacobsen
Liga Syd

 

Folkeoplysningens plads i lokalsamfundet

dof_logo_hvid_typo_a4-print (1)

Af Hanne Steenberg

Under denne overskrift rettede Liga Syds redaktion henvendelse til Evan Johansen, der er formand for Them Aftenskole. Vi spurgte Evan om folkeoplysningens plads og rolle i et nutidigt perspektiv samt om tanker og perspektiver for den lokale folkeoplysning. Her er Evans ord og tanker:

Det var vel egentlig gode gamle Grundtvig, der lancerede folkeoplysningen, og grundlagde det fundament som blandt andet højskoler, aftenskoler og andre skoler bygger på.

Oplysning til folket må siges at være slået igennem. Aldrig har der vel været så mange muligheder for almen oplysning som i dag. Udstyret med computere, ipads, mobiltelefoner og hvad man ellers kan nævne, er oplysningen lige ved hånden. Alt kan googles og i løbet af kort tid har man svar på store og små spørgsmål.

Samtidig er danskeren generelt bedre og bedre oplyst via øget skolegang, uddannelse m.v.

Folkeoplysning i den forstand, at det er et område aftenskolerne tager sig af, har ændret sig i de senere år. I Them Aftenskole har vi oplevet en drastisk nedgang i interessen for de fag, der traditionelt har været udbudt. I dag er Them Aftenskole en skygge af, hvad den var for få år siden. I denne sæson har vi kun kunnet gennemføre tre fag – og det med vigende tilslutning – yoga og knipling er de eneste ting vi lige nu kan sælge.

Det kan jo skyldes flere ting. Samtidig med at vi som borgere finder oplysning flere og flere steder, er der også kommet flere aktører på banen i form af privatpersoner, der udbyder fag, der per tradition var noget aftenskolen tog sig af. Det skal ikke beklages, men blot anføres som en af årsagerne til at aftenskolen har trange kår.

En anden årsag er også, at vi er blevet mere mobile, og gerne flytter os over kortere eller længere afstande for at tage del i tilbud, der passer os. Her på egnen har vi nok også haft lettere ved at søge ind mod Silkeborg, hvor alle tilbuddene findes. Andre steder i området, kan man stadig drive aftenskole med flere fag – som eksempel i den gamle Gjern Kommune, hvor vores samarbejdspartner Gjern Aftenskole stadig lever i bedste velgående.

Evan Johansen

Evan Johansen

Fremtiden
Det er som bekendt svært at spå om fremtiden – men jeg vover det alligevel.

Om få år tror jeg desværre ikke, at Them Aftenskole eksisterer – den vigende tilslutning til vores udbud gør udslaget.

Omvendt vil det ikke betyde, at folkeoplysningen går i stå. Nok på traditionel vis, men alle de nye muligheder gør, at folkeoplysningen vil have gode kår, men det bliver hjemme ved skærmen eller via mobilen. Det er også godt nok, men det betyder omvendt, at man kommer til at mangle den del af folkeoplysningen, der sker, når mennesker mødes omkring en sag, undervisning og andre ting. Via mødet med hinanden sker der også en oplysning, og det er ærgerligt, hvis den forsvinder.

Det kan virke lidt som et sortsyn, men omvendt tror jeg folkeoplysningen har en fremtid, vi skal blot se på nye veje og muligheder. Folk vil stadigvæk have brug for at mødes i fællesskaber, og sammen udforske den verden vi lever i.

Them løbeklub overvejer nyt navn

– Navnet matcher ikke realiteterne

Artiklen er skrevet af Bent Karkov.

Michael Futtrup, medlem af klubbens bestyrelse, fortæller til Liga Syd, at klubben længe har overvejet at skifte navn. Et nyt navn skulle så gerne afspejle, at medlemmerne kommer fra hele den gamle Them kommunes område.  Da klubben startede for 9 år siden, kom næsten alle fra Them-området, men da vi jo hver søndag kl. 9.30 løber med udgangspunkt fra p-pladsen i Velling skov, fik det en del Bryrup borgere til at koble sig på. Og de har heldigvis hængt ved.

loebeklub2

Samtidig må navnet også gerne afspejle, at klubben ikke kun er for løbere. I den senere tid er der blevet flere og flere, der med samme udgangspunkt foretager vandreture i det dejlige skovområde i Velling.

Og det sociale omkring kaffe og rundstykker efter motionen er også blevet en mere og mere betydningsfuld del af klubbens aktiviteter.

loebeklub1

Udover søndag formiddag løbes der onsdag kl. 17 med start fra Them-centret. En gang om måneden er der klubaften efter onsdagsløbet med kaffe og let spisning.

Klubbens medlemmer er blevet opfordret til at komme med forslag til nyt navn. Foreløbig drøftes navne som Saltenå-dalens motionsklub,  Velling skov og omegns motionsklub, Them-Bryrup løbeklub. Bestyrelsen vil inden længe foretage den endelig beslutning.

Klubben er åben for alle, der ønsker at motionere i dejlige omgivelser sammen med mennesker, der gerne vil hygge samtidig. Der er pt knap 40 medlemmer, men der er plads til flere
Mere information om klubben kan fås hos Michael Futtrup, Them, tlf. 30 28 40 55

 

Vindings årlige lysfest – 4. maj

Forfatter: Torben Hansen
Nu er der gået 71 år siden dengang, og det er så stort et spænd af tid, at kun de allerfærreste af os var til stede. Og nogen klar erindring om begivenheden har vi da slet ikke.

Men vi har dog ofte fået den fortalt.

Det handler om befrielsen fra tyskernes besættelse af Danmark, – indvarslet gennem meddelelsen over engelsk radio, den 4. maj om aftenen, at tyskerne i bl.a. Danmark nu havde overgivet sig.

For mennesker der på denne måde oplevede, at høre fredsbudskabet direkte og for allerførste gang, må det have været en stærk og meget bevægende oplevelse. Og det fortælles, at borgere i mange byer og landsbyer spontant trak mørklægningsgardinerne fra og satte stearinlys i vinduerne, for at fejre freden.

Det gjorde man også i Vinding og det ganske særlige ved Vinding er, at man her har holdt fast i traditionen lige siden. Over tid har Vinding endda udviklet traditionen og tilføjet flere elementer, så det giver god mening at tale om den årlige lysfest i Vinding.

I de første åringer umiddelbart efter befrielsen blev præstegårdshaven og den gamle skoles have også inddraget, idet ikke blot vinduerne fyldtes med tændte stearinlys, men også haverne. Det tilskrives førstelærer Søren Pedersen og hustru Else Pedersen og fra 1956 i høj grad også præst senere provst Jens Lidegaard.

Og sådan er det stadig. Mange mennesker uden for landsbyen lægger vejen forbi den 4. maj om aftenen, og nyder en spadseretur fra den ene ende af byen til den anden. I skumringen er snart sagt alle huse oplyst af stearinlys i vinduerne og med lysshowet i præstegårdhaven som et særligt betagende syn.

Ellen og John Østergård, der har boet i rigtig mange år i Vinding, fortæller, at landsbyen har fået mange tilflyttere over årene, også unge mennesker. Og det er glædeligt at kunne konstatere, at de som tilflyttere har taget traditionen til sig: Det hører med til at være Vinding-bo, at have lys i vinduerne den 4. maj om aftenen.

Meningsrådet for Vinding Sogn har gennem mere end 25 år sørget for, at lysfesten er andet og mere end  selve illumineringen. Det starter med koncert i kirken kl. 19.00 med Silkeborg Mandskor og så fortsætter man over i forsamlingshuset og underholder hinanden med fællessange. Silkeborgs Mandskors deltagelse her sikrer også altid, at der kommer både bund og klang i fællessangen.

Ser vi bort fra, at der heller ikke i denne sammenhæng kan udstedes garantier i forhold til vejrliget, skulle du i år sætte kryds i kalenderen ud for onsdag i næste uge – og stærkt overveje at tage familien eller naboen med på en tur til Vinding.

PS.: ”Vinding i fortid og nutid”, udgivet af Egnsarkivet for tidl. Them Kommune i 2014/15 indeholder nogle gode billeder af den oplyste præstegårsdshave og en øjenvidneberetning fra selv befrielsesaftenen i Vinding. Bogen kan købes fra Egnsarkivet (70757022).

 

 

 

 

Udkant eller guldkant

Interview med Peter Sig Kristensen – om Bryrups muligheder netop nu
Skrevet af Torben Hansen

Blå bog:
Peter er 43 år. Er afdelingsleder i DGI med arbejdsplads i Silkeborg.
Nyvalgt formand for Bryrup IF, efter 3 år som næstformand.
Aktiv i skolestrukturdebatten
Medinitiativtager til Projekt Bryrup Bevægelsespark
Tidligere formand for Skovlandets Lokalråd.
Student i 1993 og fra 1995 studier ved Århus Universitet, Uddannet som antropolog i 2004.

Både Peter og hustru Lisbeth er opvokset i Vestjylland. Fandt hinanden i Århus og sammen bosatte de sig i Bryrup i 2005. Lisbeth havde da fået job som pædagog i Bryrup SFO.
Sammen har de 4 børn i skole- og børnehavealderen.

Samfundet er under bestandig forandring – og på lokalsamfundsniveau mærkes brydningerne mange steder, – som udviklings- og afviklingstiltag. Det sker som beslutninger ”ovenfra” eller som ”et resultat af udviklingen”. Men noget naturgivent facit findes ikke på forhånd. Hvem vinder på udviklingen og hvem er på taberholdet? Her synes ethvert lokalsamfund at måtte være sig selv nærmest og selv udvikle de midler og veje, der bedst matcher udfordringen. Med skyldig hensyntagen til de ressourcer, som lokalsamfundet kan indsætte.

I Bryrup har man det forgangne år haft sit at se til i så henseende. Et skolestrukturforslag, som mange så som begyndelsen til afviklingen af byens selvstændige skole og sideløbende hermed byrådets varsling om at lukke byens plejehjem, Birkebo.

bryrup byskilt2

Liga Syd har bedt Peter Sig Kristensen om et interview. Dels er Peter netop blevet valgt som formand for Bryrup IF, og dels er han på mange leder og kanter en del af det der sker i Bryrup netop nu. 

Liga Syd: Peter, enhver kan ud fra jeres data – et veluddannet par med 4 børn – med det samme se, at I er et godt aktiv for det lokalområde, som I har valgt at virke i. – Hvorfor blev det Bryrup?

Peter: Vores førstehåndsindtryk af Bryrup var vældig positivt: Selvfølgelig den enestående og afvekslende natur, men samtidig fandt vi, at byen har en god størrelse. På den ene side er den så overskuelig, at alle borgere er vedkommende og på den anden side stor nok til at have alle de vigtigste institutioner som skole, børnehave og dagligvarebutikker.

Faktisk gjorde vi os umage med at afsøge en stor omkreds af Århus for at finde det helt rigtige lokalsamfund for os. Det blev Bryrup og det har vi bestemt ikke haft grund til at fortryde.

Liga Syd: Du og din familie yder en stor, aktiv indsats i Bryrup, – særlig i betragtning af, at I jo da som børnefamilie har hænderne fulde i forvejen. Hvordan kan det være?

Peter: Jeg tror vi har det med os hjemmefra som noget helt grundlæggende. Man gør hvad der er muligt for at støtte sit lokalsamfund. For os er Grundtvig og hans tilgang til folkelig styrke stadig gangbar. Det var også vores forældres overbevisning, og det var helt i overensstemmelse hermed, at jeg fik mulighed for at gå på efterskole i 3 år og min kone tilsvarende i 2 år. Det er en vigtig del af vores bagage. 

Liga Syd: I tog uddannelse i Jyllands ”metropol” og valgte så bosted herudfra. Er det relevant at se Bryrup som ”udkantsdanmark” i det perspektiv?

Peter: Det er min overbevisning, at man kan bo tæt på Århus og København – og alligevel være udsat for et udviklingspres, der afstedkommer omstrukturering og afvikling af gode institutioner.

I højere grad end geografi vægter nok, at lokalsamfundet – uden at opnå forstads- og sovebypræg – har opnået ”en kritisk masse”, der giver mulighed for at forsvare lokalsamfundets institutioner og forretningsliv. Rimelig pendlerafstand til udbuddet af arbejdspladser er også afgørende.

Man ikke skal stirre sig blind på mursten og de monumenter, som kan bygges, men i langt højere grad have blik for – og magte at udvikle – egne sociale ressourcer. Bryrup er et godt sted i netop denne sammenhæng. Vi taler ikke om udkants-Bryrup, men guldkants-Bryrup! 

Liga Syd: Intet er jo afgjort endnu, forude venter beslutninger både vedrørende kommunens skolestruktur og den fremtidige placering af plejehjemsboliger. Men alligevel virker det som om Bryrup i dag står stærkere end for et år siden. Hvad er der sket? 

Peter: Det er jeg helt enig i. Jeg tror Bryrup i forvejen havde mange stærke forudsætninger, men presset udefra i form af skolestrukturforslaget og beslutningen om at lukke Birkebo fik frigjort rigtig stærke kræfter. Som vi nu bedre kan se alle sammen, og som styrker selvtilliden og troen på, at vi også kan agere hensigtsmæssigt i fremtiden.

En række både kreative og stærke borgere i Bryrup har fundet hinanden og har sat sig for, at noget nyt skal ske nu. De var der alle i forvejen, men har fået en vigtig anledning til at trække på samme hammel.

Vi er også blevet klar over hvor vigtigt et aktiv vores facebook-gruppe, ”Det sker i Bryrup”, er. I forhold til andre lokalsamfunds netværk favner vores rigtig mange mennesker og emner – og er hele tiden brandvarm.  Da vi sidste år skulle mobilisere borgerne i forhold til skolestruktur og plejehjemslukning var det altafgørende!

Liga Syd:  Hvad venter der nu?

Peter: Jeg synes det er meget positivt, at det er lykkedes at kanalisere en del af energien over i nogle nye foreninger. Fremover kan Bryrup stå på 3 ben i kraft af, at vi nu både har fået en borgerforening og en erhvervsforening. Sammen med idrætsforeningen skal vi nu løfte hver vores potentialer – og så samtidig i fællesskab sikre Bryrups udvikling. Vi vil blandt andet være optaget af, at sikre en god kommunikation, indadtil og udadtil.

Vores facebook-gruppe holder vi bestemt også fast i! I det hele taget er jeg meget glad for, at vi i Bryrup så massivt satser på at udvikle vores sociale ressourcer – og ikke tror, at fremtidens Bryrup skal overleve på mursten alene.

Liga Syd: Hvad med lokalrådet? Har Skovlandets Lokalråd ikke en rolle at spille i denne sammenhæng?

Peter: Jo, da. Der er ikke nogen modsætning mellem de 3 Bryrup foreningers opgavevaretagelse og så Skovlandets Lokalråd. Vi havde et godt og vigtigt samarbejde i forbindelse med både skolestrukturkampen og truslen om at lukke Birkebo, og det skal fortsætte.

Men det ligger i strukturen, at Skovlandets Lokalråd skal favne og repræsentere alle 3 sogne i Bryrup-Vinding-Vrads, og f.eks. kan både Vrads og Vinding selv – og vil selv – på egne præmisser. Lokalrådet skal koordinere og interesse-varetage for hele området på en måde, der kan styrke de enkelte lokalsamfund. I den geografi skal Bryrup også finde selvstændig fodfæste og udvikle potentialet på egne betingelser.

Liga Syd: Det lyder velgennemtænkt. Har Bryrup så også en fælles ledestjerne?

Peter: Ja! Og den hedder ”Bryrup Bevægelsespark”!

Sammen med en lille arbejdsgruppe under Bryrup IF har jeg haft lejlighed til at udvikle et projekt, der sigter på at udvikle de rekreative og fysisk aktiverende kvaliteter for mennesker, der bor eller besøger Bryrup. Det vil netop understrege og videreudvikle alt det Bryrup, som en naturperle ved en sø, i forvejen står for. Projektet foreslår investeringer i en tocifret millionstørrelse, men i et tempo og i en proces, så det netop er de mellemmenneskelige ressourcer der er i fokus, i et mangeårigt perspektiv.

Liga Syd ønsker Peter og Bryrup pøj, pøj – med både den forestående skolestrukturdebat, den fremtidige plejehjemsstruktur og Bryrups mentale opstrammer.

 Med en sportsmetafor (som vel er på sin plads når det drejer sig om dialog med formanden for en idrætsforening) er Bryrup gået i udbrud. Og ligesom med cykelrytterne, så sker det i højere grad fordi man føler et mentalt overskud, end fordi man er overbevist om at have et fysisk overtag.

1 13 14 15 16