Naturværn og naturformidling i Silkeborg Syd
Kan tilgængelighed til naturen øges – samtidig med, at der værnes om de naturmæssige værdier i områdets vidtstrakte natur?
Politiken bragte torsdag den 20. juni en kronik af museumsdirektør Jacob Stage fra Museum Jorn i Silkeborg. Under overskriften ”Skal kunst kun være for eliten?” jagter museums-direktøren svaret på, hvordan den moderne kunst bedst formidles.
Inspireret af den tyske forfatter Günter Wallraff, der skiftede identitet til tyrkisk gæstearbejder for at afdække, hvordan Tyskland tog imod fremmede, tog Stage på museumsbesøg rundt i landet for at afdække, hvordan den moderne kunst formidles til museumsgæsten.
I kronikkens finale samler museumsdirektøren op: – ”I dag antager den moderne kunst så mange former og har så mange betydninger og betydningslag og udøvere, at det ikke længere er nok at hænge den op, hvis man ikke vil grave grøfter. Og på den anden side må vi heller ikke skræmme kernegæsterne væk ved at indhylle værkerne i en dyne af forklaringer.”
Han fortsætter … ”både politikere og museerne har brug for at se på tilgængelighed i mere end én forstand, før kunsten kan tjene til inspiration og glæde for den største del af befolkningen. Og tilgængelighed betyder ikke bare udflugtsmål, men steder, hvor ALLE besøgende bliver taget alvorligt.”
Gælder de samme udfordringer for naturformidlingen?
Kronikkens budskaber har inspireret mig til at tænke i retning af naturformidling. Jeg er med i et borgernetværk – Liga Syd – hvor vi hygger os med at arrangere aktiviteter i den sydlige del af Silkeborg Kommune. Små beskedne tilbud til interesserede medborgere. Aktiviteter, der har til formål at styrke sammenhængskraft og knytte relationer mellem os, der bebor kommunens tyndtbefolkede sydlige region.
I forbindelse med kommunens igangværende høring forud for vedtagelse af en ”outdoor masterplan” (læs: udelivsstrategi) fik vi i Liga Syd mandat til at indsamle ideer fra den sydlige del af kommunen. Og vi afslutter vores tovholderfunktion sidst på året, hvor det er aftalt at politikere og embedsværk deltager i et lokalt borgermøde, hvor de ”står på mål” for den vedtagne strategi.
En rød tråd gennem de mange indkomne bidrag har været ønsket om at værne om værdierne i vores vidtstrakte natur. At beskytte fredede arter samt sårbare områder og respektere arealer udlagt til stilleområder osv. Hos os kan der sagtens køres på mountainbike, men vi støtter fuldt og helt, at præparerede løjper bliver ”zoneret” i udvalgte områder, og at MTBikere primært kommer til vores ”pastorat” for at kombinere motionen med en naturoplevelse.
I flg. Silkeborg Kommune er den væsentligste enkeltfaktor for bosætning i den sydlige del af kommunen netop den upolerede og mangfoldige natur i lokalområdet. Vi er mange, der glædes over dette fact – og som byder tilflyttere med interesse for naturen velkomne.
Men hvordan formidler vi bedst lokalområdets naturmæssige seværdigheder og værdier til os selv, til gæster og tilflyttere i vores område?
Naturformidlingen har trange kår for øjeblikket
På trods af begrebet ”heldagsskole” kniber det for vore lokale folkeskoler at finde midler til at henlægge en del af undervisningen til naturen. Tilsvarende beskæres naturformidlingen hos Naturstyrelsen Søhøjlandet, selv om alle synes enige om, at ophold i naturen fra en sundhedsmæssig synsvinkel forebygger megen dårligdom.
Måske kan vi som borgernetværk medvirke til at styrke interesse for ophold i vores oplevelsesrige natur? Og hvilke forskelligartede formidlingsformer skal bringes i spil, så der er noget for enhver? For novicen og for eksperten. For den selvkørende. Den undrende. Såvel som for den forsigtige …..
Vi vil gerne slå et slag for at øge tilgængeligheden gennem bedre rutebeskrivelser, beskrivelser af særlige seværdigheder, medvirken omkring naturformidling af grupper og skoleklasser m.v. Men samtidig skal det ske med behørig respekt for lodsejere – og med tilsvarende respekt for naturens vækster og eksistenser på private arealer såvel som i statsskove.
Et flagskib i formidlingsarbejdet kunne være Lystrupminde Naturskole, der ejes og drives af Naturstyrelsen. I dag genererer naturskolen et driftsmæssigt underskud, men en samdrift med flere interessenter kunne styrke markedsføring og dermed udlejning af den velplacerede lokalitet ved Lystrup Å. Og sammen kunne Naturstyrelse, kommune og vi som frivillige give stedet det naturformidlingsmæssige løft, der er en forudsætning for øgede lejeindtægter.
Naturpark eller blot et korps af naturvogtere?
I den nævnte høringsrunde er det blevet foreslået at etablere en naturpark i et sammenhængende område rundt om Vrads. I dag består det såkaldte ”Natura 2000-område 53” af private plantager og statsskove, som umiddelbart ser ud til at kunne indfri Friluftsrådets ti kriterier for at opnå betegnelsen ”naturpark”. Vi er dog usikre på, om dette prædikat i virkeligheden vil sikre, at der værnes ekstra om områdets naturmæssige værdier og seværdigheder.
Måske er der behov for en helt anden konstruktion, hvis vi sammen i Silkeborg Syd skal kombinere en øget tilgængelighed med et øget naturværn for den mangfoldige natur, vi alle sammen omringes af i lokalområdet.
Måske kunne et korps af frivillige yde en værdifuld indsats i form af mindre naturplejeopgaver til øgning af diversiteten i statsskove og hos medvirkende private skovejere.
Konkret påtænker vi i Liga Syd at arrangere et borgermøde i eftersommeren, hvor ideerne fra høringsrunden kan drøftes yderligere. På nuværende tidspunkt er det vores forslag, at der etableres en arbejdsgruppe af interessenter med mandat til at arbejde videre med de beskrevne forslag – og til at løfte i flok.
Stig Skovbo
Formand Liga Syd
