Alle indlæg af Admin

Bryrup Amatørteater – fra dilettant til amatørteater i Bryrup.

Skrevet af: Ole Friis Thorup, Bryrup oktober 2016

-en samtale med Heide Frydendal-Vad og Henrik Bang Pedersen.

Indledningsvis var jeg meget interesseret i at vide noget om hvornår og hvordan Bryrup Amatørteater ( B A ) startede i sin tid. Heidi og Henrik fortalte at BA havde en lang og spændende historie.. I den forbindelse blev jeg henvist til publikation fra egnsarkivet for Them Kommune : Fra Dilettant til amatørteater i Bryrup — redigeret og skrevet Birthe Bodum og Bent Kokborg – udgivet 2006. Herudover indlæg af Annelise Rasmussen og Henrik Bang Pedersen.

Omkring begyndelsen af 1900- tallet var der en del foreninger, der var interesseret i at arbejde med arrangementer, som man konsekvent kaldte dilettant. I dag har ordet en lidt negativ klang,- men tidligere beskrev det personer, der glæder andre ved at dyrke en hobby på et højt kunstnerisk plan.

Der var mange om budet: Bryrup Håndværker og Borgerforening, Bryrup Sogns Husmandsforening samt Vinding- og Bryrup Ungdomsforening – begyndte som nævnt i begyndelsen af 1900 tallet at lave dilettantforestillinger. Det første stykke, der blev opført hed “Tordenvejr” ca. 1915- -16 i forsamlingshuset. Men der var også andre på banen f.eks. Socialdemokratisk forening for Bryrup og Omegn, der opførte dilettant stykket “Niels Klinker” i fem akter af Jens Thise – med bal bagefter. Stykket blev opført både i Bryrup og i Hjøllund. Det var i det hele taget ikke usædvanligt at Bryrup-dilettanterne havde lidt tournevirksomhed til sognene langt hjemmefra.

Annonceringen af forestillingerne blev varetaget af Bryrup Avis. I Birthe Bodum og Bent Kokborg bog er der medtaget en del af disse annoncer .F.eks forestillingerne “Kloge Ellen” – og “Fastelavnsgildet” fremført af Vinding- -Bryrup Ungdomsforening i Bryrup forsamlingshus 15. Marts 1931 kl. 7½ – billetpris 1 kr. plus skat! — Eller Bryrup Ungdomsforening opsætning af Jeppe Åkærs “Når bønder elsker” –på Bryrup Hotel – som der direkte stod i annoncen. Endelig skal der i denne sammenhæng nævnes en festlig plakat – tegnet af Jens Julius , hvor der blev inviteret til : Sommerfest – grisefest (Svenne steger helstegt pattegris med tilbehør) Bryrup Amatørteater opfører “Ridder Rask og Jomfru Jøva” og Wonsda`-awten spilleop til gammelsags. (alt dette startede lørdag den 8. Juni 1991 kl. 18 (selvfølgelig inkluderet transport med Bryrup banen til og fra Vrads station )

001De sidste år under besættelsen (1943 -45 ) var der som bekendt udgangsforbud om aftenen, hvilket prægede hele underholdningsområdet landet over. Biografer, og teatre m.v. flyttede forestillingerne til om eftermiddagen. Dette gjaldt også for Bryrup og omegn. Hvis der var bal bagefter startede man allerede klokken halv fire – Altså ikke noget natteroderi efter ballet.

I 1964 overtrog Foreningssamvirket for Vinding– Bryrup Vrads arrangementerne. Det var et imponerende hvor mange foreninger, organisationer der fandtes i et så relativt begrænset område. Prøv at læse her Venstrevælgerforeningen i Bryrup – Vinding – Bryrup Husmandsforening – Kathrinedal Borgerforening,-Vinding -Bryrup Ungdomsforening,–D.A.S.F. Bryrup og Hjøllund, – Bryrup Socialdemokratisk Forening,- Bryrup Gymnastikforening,–Bryrup – æg Omegns Turistforening,- – Bryrup Håndværker og Borgerforening, – Hjøllund Skyttelaug,- -Vinding – Bryrup Husholdningsforening,- Vinding -Bryrup – Vrads Invalide og pensionistforening, samt Hjøllund Gymnastik og Idrætsforening.

I året 1964 blev betegnelsen “dilettant ændret til “amatørteater” tiden var ligesom løbet fra begrebet “dilettant”. Bodum og Kokborg ha udarbejdet en repetoireliste under overskriften : Dilettant – og amatørforestillinger i Bryrup — en ca. 100 åring fornøjelse for aktører og publikum (Bodum og Kokborg side 33 – 85) Fra starten med forestillingen “Tordevejr” 1915 – til “Alice længes tilbage” 2003 . Det bliver i alt til 98 opførelser med stor variations bredde — fra komiske lystspil – forvekslingskomedier – til moderne tidstypiske teaterstykker fra Gustav Wied – Carl Erik Soya, Jean Giraudoux og Dario Fo – ikke at forglemme operetter, – musicals og børneteater. Og mens vi er ved repertoiret var der også overskud til at arrangere en sangforeningsfest i Bryrup ( ca. 1921) et par revyer: “Uærbødigst Bryrup” fremført af en trup, der kaldte sig “Old Boys” (Bryrup og Omegns Socialdemokratisk forening 1936 ). En forårsrevy “Hvad der kan ske i Bryrup ??” (Vinding – Bryrup Ungdomsforening 1934).

002De mange års erfaring med teateroptræden, iscenesættelse m.v. medvirkede til , at man under Bryrup aftenskole i 1966 oprettede en drama studiekreds, men stadig med Foreningssamvirket som arrangør. Resultatet af denne studiekreds kunne bl.a. ses i repetoirevalget, hvor helt moderne, tidstypiske blev opført. Nogle er allerede nævnt. Det var stykker som Thornton Wildes “Vor by” og Ole Vindings “Foran spejlet”

Amatørteateret drøftede allerede i 1982 muligheden af at danne en selvstændig forening, der skulle dække hele (gl) Them Kommune. En af bevæggrundene herfor var at det gav mulighed for at benytte teatersalen på Aktivitetshuset Tofteladen , der i dag hedder Toftebjerg Medborgerhus. Forslaget blev imidlertid forkastet, da – sæm det udtryktes – var bange for at ødelægge der lækale incitament,, der var drivkraften i amatørteatret. I øvrigt var man også forpligtet – ifølge aftenskoleloven – til at stille med 12 deltagere pr forestilling (en forestilling betragtedes som et aftenskolehold ).

Enden på alt dette blev dannelsen af en lokal teaterforening –Bryrup Amatørteater, som nu kørte i eget regi – og nu ikke længere under den kommunale aftenskole.

2. Juni 1982 blev der afholdt stiftende generalforsamling med vedtagelse af vedtægter m.v. Det blev drøftet om man skulle tilslutte sig Dansk Amatør Samvirke, som gav mulighed for kurser, materiale vedr. nye teaterstykker (kontingent 100 kr. pr år og 25 kr for passive medlemmer). Alt blev vedtaget. Den første bestyrelse bestod af : formand Doris Andersen, kasserer Leif Skipper, sekr. Astrid Jørgensen, revisor Maren Pedersen og suppleanter Inge Lise Nielsen,, Nina Vestergård og Kaj Jørgensen. Poul Feddersen og Ingelise Pedersen skulle stå for henholdsvis arbejdet med scenearrangementer og garderobe og rekvisiter.

Midtjyllands Avis bragte den 22. Nov 1982 – under overskriften:” Bryrup Amatørteater — det ¨lokale´´´fællesskab” — hvori der bl.a. stod at BA mange aktiviteter gør den til et naturligt fællesskab i lokalsamfundet.

Der var nu 100 aktive og 25 passive medlemmer – hertil skal lægges en børneafdeling, der i dec. 1982 opførte: “Snehvide og de 7 dværge”. 90 børn havde meldt sig som interesserede i amatørarbejdet.

“Hvad får folk til at investere så megen fritid i teaterarbejdet?” -spurgte avisen – Hertil svarede Poul Feddersen: “Vi kan lide det. Det er en fritidsbeskæftigelse med pragtfulde muligheder for kreativ udfoldelse og personlig udvikling. Vi skaber noget sammen – føler et fællesskab” (Bodum og Kokborg s. 14)

I tidsrummet 1982 til 1994 betragter jeg som en meget aktiv periode i BA`brogede historie. Der blev arbejdet på mange fronter – mange ideer blev søgt gennemført. Der blev arbejdet meget på at forbedre lokalefaciliteter (spillesteder, omklædningsforhold, opbevaring af rekvisitter og kostumer ). Hidtil havde man bl.a. opsat stykkerne på Bryrup Kro og Bryrup skole. Der var tanker fremme om at spille sommerteater på campingpladsen til glæde for turister og borgere. Planen blev realiseret i en lidt revideret form: Et kæmpe stort telt ved Vrads Station dannede rammen om “Ridder Rask og Jomfru Jølva” og som tidl. Nævnt med både spisning, dans og transport med veterantoget til og fra Vrads Station., Medborgerhuset i Them bragte et forslag i spil vedr. kurser for aktive scenefolk, udlån af rekvisitter hos hinanden. Forslaget blev vist aldrig til noget. Men det siger noget om interessen og engagementet omkring BA`aktiviteter. Der blev ligeledes iværksat “kritik-aftener” hvor medlemmerne blev inviteret til drøftelse af den kommende sæsons opsætninger

I beretningen om BA`historie fortælles der også om de vanskeligheder, der opstod efter den 10 –12 årlige meget aktive periode:”

“Året 1995 kunne nemt være blevet et skæbneår for BA. Kræfterne var ved at slippe op, og man gik til generalforsamlingen med det triste forsæt at opløse foreningen. Men heldigvis dukkede der en ny og uforfærdet deltager op til generalforsamlingen, og hun så anderledes positivt på fremtiden. Pigen var Heidi Frydendal-Vad, og hendes entusiasme smittede alle deltagere, således at man besluttede at give foreningen en ny chance. Man havde tidligere været inde på, at man gerne ville opføre syngespil, hvis man kunne finde tilstrækkeligt med velsyngende skuespillere. Nu enedes man om at øge

indsatsen og ændre repertoiret til friluftspil” (Bodun og Kokborg side 18)

Det var lykkedes at finde et egnet sted til friluftspil – et skrånet område bag Bryrup Kirke, som menighedsrådet velvilligt stillede til rådighed.

I 1997 kunne man præsentere operetten “Landmandsliv” – I 1998 blev hele Bryrup “omdannet” til en fransk provinsby i forbindelse med opførelsen af syngespillet “Frk Nitouche”, hvor udklædte skuespillere befolkede byen tiol stor fornøjelse for byens borgere – og undren for den gennemkørende trafik.

Sommeren 2000 overraskede BA igen – ved at opsætte “Mød mig på Cassiopeia” og igen blev Bryrup “befolket” – af græske guder og Kai Normann Andersens iørefaldende musik.

Festligt var det også i 2001 hvor “Sommer i Tyrol” var på programmet. Tyroler-stemningen var helt i top. Øllet flød fra bl.a. Jyske Banks område ved hjørnet a naboer og indehaveren af f Hovedgaden og Østervang – stemningen var god – så god at en af de handlende Indehaveren af Benns Grill bar blev så utilfreds med konkurrencen fra “tyrolerne” at foreningen blev anmeldt til politiet !!

BA havde stor succes med sommerfriluftspillene, der som nævnt inddrog hele byen på festlig vis. Det er kostbart at opsætte syngespil og operetter. Mens det i firserne kostede ca. 3ooo kr. for en forestilling – var udgifterne i år 2000 kr. 100000 !!!

Bestyrelsen, der skabte den ny æra BA bestod af: Formand Heidei Frydenlund-Vad samt den øvrige bestyrelse,der bestod af Henrik Bang Pedersen, Mona Rosendal Nielsen, Tine Alstrup Kristensen, Lissy Brauner, Lars Bay Pedersen, Johannes Herskind, Charlotte Hald Jensen, Joan Durr og Bodil Mølgård

Det blev besluttet kun at spille i ulige år. I 2003 opførtes “Alice længes tilbage” – et moderne stykke med scenen placeret midt i lokalet og publikum i en cirkel udenom. Stykket blev opført i Bryrup Skoles festsal.

Desværre fik man ikke overskud på forestillingen – heller ikke et støttearrangement på Jens Bæks Gård kunne genoprette foreningens økonomi. Da det samtidig var blevet vanskeligere at få nye medlemmer – både til det praktiske – og det “udøvende” arbejde måtte BA I indstille aktiviteterne — forhåbentlig kun for en tid. I samtalen med Heidi og Henrik blev det understreget, at man håber at kunne komme i gang igen snarest mulig.

I Bodum og Kokborg s fortælling om BA er der medtaget to indlæg, der begge fortæller lidt om hvad der sker bag kulisserne. Annelise Rasmussen fortæller levende om starten – frem til 1982, hvor BA blev en selvstændig forening. Hun beretter om mange hændelser gennem årene – – sjove episoder – fejl æg forglemmelser, hvilket giver et godt billede af den stemning og hold ånd, der prægede foreningen

Henrik Bang Pedersen fortæller om tiden fra efteråret 1995, hvor kræfterne

var ved at slippe op -og man var kvartil at afvikle BA. Heidi var som ny borger i Bryrup mødt op appellerede til forsamlingen om at prøve nye veje.. Hun foreslog bl.a. at lave sommerteater – syngespil – friluftsteater. Inger Hvilsted og Erling Østergaard var med på ideen – så nu skulle der findes et egnet sted. Som tidlige nævnt fandt man et sted ved Bryrup Kirke – – en svag skrånende grund – rettet mod vest – med solen som projektør – kirken- skoven og bakkerne som kulisser — som Henrik malende beskriver den kommende friluftsscene.

En ny æra var begyndt for BA. Henrik fortæller levende om det helt specielle arbejde det er at opsætte en friluftsforestilling — hvad det krævede af praktisk arbejde – sceneudformning – øvelokaler -. Logostik og meget andet. Henrik slutter sit indlæg med at fortælle om BA`- indtil videre sidste forestilling: Alice længes tilbage ( 2003), der- som nævnt var henlagt til Bryrup Skoles festsal og aula, som i den anledning var omdannet til et eventyrland

I samtalen med Heidi og Henrik kunne jeg helt klart fornemme, at de gerne ser, at BA kommer i gang igen. Masser af kostumer, sætstykker og andre rekvisitter er opmagasineret og som sådan klar til brug, når lejlighed bydes.

Det foreløbige sidste vi har set til BA var i foråret 2016, hvor “hele” Bryrup mødte op for at gøre ilkeborg Kommune opmærksom på det uhensigtsmæssige i at nedlægge Birkebo plejecenter og måske også Bryrup Skole. Her deltog BA festligt udklædt. Jeg betragter denne “optræden” som et tegn på at foreningen lever – og brugte lejligheden til at gøre opmærksom på at Bryrup Amatørteater stadig er til stede i Bryrup

 

Kilde: Birthe Bodum og Bent Kokborg: Fra Dilettant til Amatørteater i Bryrup
Udgivet af Egnarkivet for Them Kommune, Østervang 1 8654 Bryrup i 2006
Pris kr100,-

 

 

Salten profilet

Af  Bent Karkov og Torben Hansen, Liga Syds Redaktionsgruppe

Blæsten stod ind fra øst, da Bent og jeg en tørvejrsdag i oktober, var omkring Saltenprofilet.

Baggrunden er jo den ambition, at vi i Liga Syd over tid vil give mere opmærksomhed og synlighed til de mange attraktioner, som vores område er så rig på. Blandt andet ved at skrive om dem og opbygge en let tilgængelig database herom på vores hjemmeside.

dsc_0751Der er ikke skiltet med Saltenprofilen, men pr. bil finder du lokaliteten ved at dreje fra hovedvejen mellem Them og Bryrup ved Tømmerby og tage Engetvedvej mod øst. 1,4 km inde ad denne vej kommer en tydelig markeret P-plads og her er der skiltning og vejvisning til Salten Profilet.

Men en afstikker lokker: Vi er i udkanten af et skovparti og mellem bladene anes noget vand mod syd.  Bent er stedkendt og fortæller:

Ja, hernede har vi en virkelig naturperle, Engetved Sø. Den ligger fuldstændig uforstyrret på privat grund. Men hvis man følger den lille sti fra P-pladsen, vil man få en stor naturoplevelse. Jeg husker i gamle dage, som  lærer ved Frisholm skole, at vi fik lov at tage herned med en klasse med netfangstredskaber til søens smådyr. Samtidig kunne vi kigge lidt på Profilet.

dsc_0750Tilbage ved P-pladsen følger vi anvisningen til Saltenprofilet, og 400 meter længere fremme af en god fast grusvej kommer selve Skiltet til attraktionen, som tydeligt kan ses fra vejen: Et lidt særegent stykke landskab, en spids bakke med en nærmest bar sydside.

Bent forklarer det geologiske fænomen: Ja, der er tale om et åbent skræntprofil, som blev dannet efter istiden, men først blev blotlagt i i 1890erne, da nogle kildevæld ved foden af bakkeskrænten fremkaldte det skred, der synliggjorde profilet.

Profilet afslører forskellige jordlag. De nederste er dannet for flere millioner år siden i Tertiærtiden, det tidsafsnit, som ligger før istiden. De øverste lag er moræne fra istiden.

Sådanne blottede lagserier er meget sjældne og derfor af største geologiske interesse. Derfor blev området, ca. 4ha) da også fredet i 1937.
Denne fredning medførte, at skrænten groede til. Nye sammenstyrtninger blotlagde for en tid igen skrænten. Men som det ses på billedet, skal man ret tæt på for at se de enkelte lag
Selv om man skal være geolog for at tidsbestemme og tolke de forskellige lag, er stedet dog også for ganske almindelige mennesker som os interessant at iagttage. På en efterårsdag i oktober er det i sig selv en enestående naturoplevelse at færdes her.

dsc_0753
Salten Profilet set nedefra

Vi falder i snak om Salten Profilets historie som attraktion og sammenhængen mellem de mange jernbanelinier, der fra slutningen af 18oo-tallet åbner Jyllands indre op for ”korttidsbesøg” mestensdels østfra.Her er der i hvert fald synlige spor af kommunen, er vi enige om: Silkeborg Kommunes grønne forvaltning har sørget for både god skiltning og holder vegetationen så tilpas i ave, at Salten Profilet er både let tilgængelig på gå-ben og med almindeligt fodtøj og visuelt er der også sikret et godt overblik over stedet og dets særlige biologi.

 

dsc_0758
Udsigt over Salten Ådal

I dag er der ikke så mange besøgende. Forståeligt nok, da mange i dag i højere grad drages mod oplevelser i udlandet, men vi vil med denne lille omtale gerne være med til at gøre opmærksom på en lidt overset attraktion, i den sydlige del af Silkeborg kommune.

Vi synes begge at området  absolut er et besøg værd, både i sig selv, men også fordi den er placeret i en smuk og meget afvekslende sammenhæng.
Man  skal færdes i området med behørig respekt for naturen. Husk skridsikkert fodtøj og pas på ikke at gå ud i sumpene neden for Profilet. Der siges at være kviksand, som det kan være svært at komme op fra. Til gengæld kan man i begyndelse af sommeren  nyde synet af lyserøde gøgeurt.

Hvis man vil vide mere om Salten Profilet og dets historie er her et godt link:

http://www.fredninger.dk/fredning/salten-profilet-i-slusebakke/

 

Kender du Them Museum?

dsc_0709

 

 

 

 

 

 

 

 

 

dsc_0706Eller Them Fortidssamling, som det egentlig hedder. Det ligger midt i Them på Museumsvej tæt ved Them kirke i en gammel bindingsværkbygning fra 1700-tallet. Oprindeligt lå huset i Glarbo, men blev flyttet til Them i 1924. Det var industrimagnaten Alexander Foss, som bekostede genopbygningen af huset i Them med det formål at give plads til ting der fortæller om egnens historie.

Museet drives af en lokal bestyrelse, der sørger for, at der er åbent den 1. lørdag i hver måned i tidsrummet 13.30-16.30. Derudover kan man få adgang ved henvendelse til bestyrelsens formand, Ole Møller Rasmussen, (86848886 eller 51259764.). Det er der mange, der benytter sig af, herunder adskillelige skoleklasser fra Frisholm skole
.
Den første lørdag i december indbyder Museet til julestue, hvor der serveres gløgg og æbleskiver. Her plejer der at komme mange besøgende forbi.

Museet rummer hovedsageligt genstande fra egnen helt fra stenalderen og til nu. Især er træskofremstillingen, som foregik på gårdene godt repræsenteret. Mange ernærede sig dog også udelukkende af fremstilling af træsko, som hovedsageligt blev solgt på markeder vestpå.

Museet har bevaret mange af de gamle brugsgenstande. Egnen var fattig og tingene blev ikke skiftet i utide, og nu fortæller de om et liv der ligger langt fra vore dages overflod. Et besøg i museet kan i den grad få en til at reflektere over dette.

dsc_0729
På tællehesten formedes træskoen ved hjælp af diverse båndknive, som også kan ses på museet

 

 

 

 

 

 

 

 

Find flere billeder og yderligere information vedrørende museet her.

 

 

 

 

Referat

Referat af Liga Syds informationsmøde afholdt d. 6.september 2016
Mange ville høre om ”Hvad må vi i skovene?”
Af Jens Muff Hansen, 19. september 2016
-­‐-­‐-­‐
Tirsdag
den
6.
september
holdt
Liga
Syd
informationsmøde
om
regler
for
at
bruge
skovene,
i
Vrads
Forsamlingshus.
Der
mødte
mange
op
for
at
høre
oplægsholderne,
som
var
Skovrider
Søren
Hald,
Naturstyrelsen
Søhøjlandet
Skovrider
Niels
Peter
Dalsgaard
Jensen,
Salten
Langsø
Skovadministration
Kredsformand
Jan
Karnøe,
Friluftsrådet.
Det
blev
til
nogle
supergode
timer,
hvor
vi
kunne
blive
klogere

de
regler,
der
gælder,
når
vi
som
gæster
besøger
statsskovene
og
de
private
skove.
Og
der
var
også
en
god
debat
om
planerne
for
at
sælge
ud
af
statsskovene.

Salg af statsskove – hvad siger politikerne?

DATO, TID OG STED: 28. september 2016 kl. 19.30 i Medborgerhuset Toftebjerg, Them

Velkommen til møde med de lokale politikere om “salg af statsskove – hvad siger politikerne?” Mødet er en opfølgning på informations- og debataftenen i Vrads den 6. september 2016, hvor det bla. blev belyst, hvilke lovgivningsmæssige forskelle der forefindes for publikum i hhv. private som statsskove.

Program for mødet: 

  • Velkomst v. Henrik Jacobsen, Liga Syd
  • 5 min’s oplæg fra hver deltagende politiker m. korte afklarende spørgsmål fra salen
  • Pause
  • Drøftelse mellem politikere og tilhører fra salen

Hver politiker får således indledningsvist tildelt 5 minutter til et indlæg, som kan forberedes udfra følgende drejebog:
Hvad er dit partis holdning til salg af statsskov?

  1. Hvis dit parti går indfor salg, hvad er så begrundelsen for at sælge statsskov?
  2. Under hvilke betingelser skal salg foregå ift. eks.:
  3. adgangsret for publikum
  4. fastholdelse og udbygning af publikumsfaciliteter i skovene
  5. mulighed for udførelse af naturgenopretning
  6. Hvordan betragter dit parti statsskovene som en del af vores fælles værdi og velfærd?

Hvis dit parti ikke går indfor salg, hvad er så begrundelsen for dette?

Til Liga Syds politikerhøring om salg af statsskov d. 28.9. er følgende politikere for indeværende repræsenteret:

  1. Leif Bæk, V, byrådsmedlem Silkeborg Kommune
  2. Frank Borch-Olsen, C, byrådsmedlem Silkeborg Kommune
  3. Thomas Jensen, lokal mf for S
  4. Johnny Heinmann, LA, lokal folketingskandidat
  5. Karina Due, lokal mf for DF
  6. Hans Okholm, SF, byrådsmedlem Silkeborg Kommune

Ligesom der fortsat afventes svar fra såvel Alternativets, Radikal som Enhedslistens repræsentation.

6.9. afholdt Liga Syd indledningsvist en informations- og debataften i Vrads. Et referat af denne aften kan læses her!

 

 

Om Hund sø og Røverstuen i Velling Skov

Hund sø ligger i Velling Skov mellem Them og Bryrup. Det er en populær badesø for de lokale, og Silkeborg kommune udfører kontrol med badevandskvaliteten. Den hygiejniske kvalitet er god, selv om vandet er brunfarvet. Det skyldes humusstoffer fra den omgivende skov.

Man kommer derned ad Fuglsangsvej, der er en skovvej, der går mod vest lidt syd for Katrinedal over for Igel sø. Ved østsiden af søen kan man sætte bilen eller cyklen. Man kan også parkere sin bil på rastepladsen ved 90 grader svinget på landevejen, og gå derned, ca ½ km.

kort over Velling SkovRøverstuen
I nærheden af Hund sø ligger et tragtformet hul i toppen af en bakke, ca 10 m dyb og med stejle skrænter.

Det er tydeligt at se, at det ikke er en naturlig lavning. Men hvem, der har lavet det er uklart. Så man kan lige så godt sætte sin lid til et gammelt sagn om en røverbandes tilholdssted som forklaring som på noget som helst andet.

Man kommer nemmest til lavningen ved at gå fra P-pladsen ude ved vejen. Man følger stien ind i skoven og holder til højre og op ad en bakke. Kort efter kommer på højre side hullet lidt inde i skoven. Der er en sten med teksten: Røverstuen. På P-pladsen har Naturstyrelsen placeret en lille stander med vandretursfolder, hvori der er vist vandrestier i Velling Skov også med anvisning af både Hund sø og Røverstuen

Sagnet, i hvilket 12 røvere får deres endeligt i Hund Sø, lyder som følger: (Efter naturvejleder Jan Kjærgåd)

Vi skal tilbage til 1600-tallet, krige og ufred havde gjort mange folk fattige og hjemløse. En måde at overleve på var at plyndre de rejsende. I den henseende passede det godt, at den store øst – vestgående landevej passerede lige forbi og fortsatte op ad stejle bakker mod Vinding og videre mod Rye. Her var det til at overmande de rejsende og plyndre dem. Lensmanden havde flere gange prøvet at fange røverne, men de var som sunket i jorden. Så skete det en dag, at røverne overfaldt en rejsevogn. Heri sad en ung pige, som røverne faldt for. Hende tog røverne med hjem, og hun fik lov at leve på den betingelse, at hun ville tjene røverne og ved sin evige salighed sværge aldrig at røbe deres tilholdssted for noget levende væsen. Det gjorde hun, og med mellemrum sendte røverne hende til mølle efter mel og gryn, og naturligvis var møllersvendene interesseret i den unge pige og spurgte til hende, men hun svarede altid undvigende. Så en dag, hvor de pressede hende særlig hårdt, vendte hun sig om til en stor sten og sagde »I Velling Skov der bor de røvere 12 dybt under jorden, men det har jeg hverken sagt til menneske eller dyr kun til den grå sten ved vejen«.

Velling SkovBlev røget ud
Men møllersvendene hørte hende, og da hun forlod møllen, stak de hul på hendes grynsæk. Nu fik de hurtigst muligt samlet våbenføre mænd fra egnen og fulgte grynsporet ind i skoven, indtil det ved en bakkeskrænt pludselig forsvandt. Da de så efter, fandt de en meget kunstfærdigt skjult dør ind i bakken, og derinde sad røverne. I starten forsvarede røverne sig godt, men så var der en, der fandt på at kaste brændende halm derind, og halvt blindede af røgen kunne de nu tages. De blev bagbundet og drevet ned ad bakken til en lille skovsø og videre ud i søen, hvor de druknede.

Hundsø fik navn
Den eneste ligtale, der blev holdt over dem, var da den sidste gik ned. Da sagde lederen for dem, der havde taget dem til fange: »Lig så der i hunde«. Derfor hedder søen i dag Hundsø. Nogle vil sige, at det bare er en gammel røverhistorie, og der intet sandt er i den. Måske har de ret, men så må de komme og forklare mig, hvad hullet i bakken så er lavet for. Det er menneskeskabt og klart med et formål.

 

Hvorfor statsskov og privat skov?

I Silkeborg Syd har vi som borgere et væld af store og smukke skove lige uden for døren. De fleste af os opfatter vel dette som et privilegium, uanset om vi kommer i skovene som vandrere, naturobservatører, cyklister, jægere eller noget ganske andet.

B76080B9-AC58-4FC9-BD1E-4580F5D0BB6B

Silkeborg Syds store skove er forekommer såvel som stats- og privatejede skove. Og måske er ikke alle bekendt med ejerstatus af netop deres lokale favoritskov – og skal man være det?

Principielt ja! For vilkårene for din færden i din favoritskov er forskellig – alt efter om den er ejet af staten eller en privat lodsejer.

Lad os ta’ et par eksempler:
I statsskoven har alle adgang overalt på alle tider af døgnet – også når der afholdes jagt. Og i store særligt udpegede dele må man overnatte i telt. Der må eks. samles bær og kviste. Man kan således sige, at statsskoven er vores alles skov med lige ret for alle.

I den private skov er adgangen begrænset til fra kl 6 om morgen og til solnedgang. Nattevandring er således som udgangspunkt ikke tilladt. Din færden her er begrænset til befæstede stier. Bær- og svampeplukning og anden indsamling er således ikke tilladt udenfor stierne. For der er ingen adgang ud i skovbunden udenfor stierne.

Når der afholdes jagt i en privat skov, vil man ofte møde skiltning som denne, der er et eksempel fra en privat skov i Silkeborg Syd:
thumbnail_skovskiltning

Altså at skoven er lukket, når der afholdes jagt. Adgang skal dog som udgangspunkt genetableres, så snart jagt er ophørt. Uanfægtet har undertegnede oplevet, at privat skov i Silkeborg Syd har været skiltet med lukning i mere end 14 dage i træk.

På andre områder er der forskel på vilkårene for stats- kontra privat skov. Og dem vil vi generelt gerne stille lidt skarpere på fra Liga Syds side. Den begrænsede adgang for publikum i private skove kan man argumentere for kan skabe forbedrede levevilkår for sårbart dyreliv, der kun tåler minimal påvirkning af  menneskelig aktivitet. Et lokalt eksempel herpå er afspærring af privat skov omkring ynglende havørn i Silkeborg Syd. Ville man gøre dette i statsskov? Og vil man overhovedet kunne have ynglende havørn i en statsskov?

Der er overordnet 2 årsager til at Liga Syd ønsker mere bevågenhed på vores skove:
1) At skabe bedre indblik i de brugsmæssige vilkår for skovene omkring os
2) At den siddende regering ønsker at privatisere dansk statsskov gennem salg til private opkøbere, hvilket kan få betydning for Silkeborg Syds skovpublikum

Såfremt store statsskovarealer skal overgå til privat ejerskab, må det være på sin plads at belyse de større konsekvenser heraf for landets borgere. At sandsynligheden for et sådant regeringstiltag tillige vil kunne få betydning for Silkeborg Syds skove og dermed din og min adgang og brugsret hertil, kan vel betegnes som mere end marginal grundet vores store skovandel her.

Ovenstående er baggrunden for, at Liga Syd ønsker at sætte fokus på sådanne regeringsovervejelser. 6. september vil vi afvikle en debataften på Toftebjerg med formålet overordnet at belyse: Hvad må du i stats- og privat skov? Og argumenter for at have stats- og/eller privat skov. Så vi alle kan blive klogere på, hvad sådanne regeringsovervejelser kan betyde for vores brug af vores mange skove.

Efterfølgende senere på efteråret vil vi gerne afholde en offentlig høring med indbudte kommunalpolitikere og lokale folketingspolitikere for at høre nærmere: Hvad er vore lokalpolitikeres tilgang til salg af statsskove? Argumenter for/imod. Støtter borgmesteren salg af statsskov i Silkeborg Kommune?

Følg derfor med på Liga Syds hjemmeside og i den lokale dagspresse, hvis du er interesseret og ønsker at deltage.

Jens Muff og Henrik Jacobsen
Liga Syd

 

Folkeoplysningens plads i lokalsamfundet

dof_logo_hvid_typo_a4-print (1)

Af Hanne Steenberg

Under denne overskrift rettede Liga Syds redaktion henvendelse til Evan Johansen, der er formand for Them Aftenskole. Vi spurgte Evan om folkeoplysningens plads og rolle i et nutidigt perspektiv samt om tanker og perspektiver for den lokale folkeoplysning. Her er Evans ord og tanker:

Det var vel egentlig gode gamle Grundtvig, der lancerede folkeoplysningen, og grundlagde det fundament som blandt andet højskoler, aftenskoler og andre skoler bygger på.

Oplysning til folket må siges at være slået igennem. Aldrig har der vel været så mange muligheder for almen oplysning som i dag. Udstyret med computere, ipads, mobiltelefoner og hvad man ellers kan nævne, er oplysningen lige ved hånden. Alt kan googles og i løbet af kort tid har man svar på store og små spørgsmål.

Samtidig er danskeren generelt bedre og bedre oplyst via øget skolegang, uddannelse m.v.

Folkeoplysning i den forstand, at det er et område aftenskolerne tager sig af, har ændret sig i de senere år. I Them Aftenskole har vi oplevet en drastisk nedgang i interessen for de fag, der traditionelt har været udbudt. I dag er Them Aftenskole en skygge af, hvad den var for få år siden. I denne sæson har vi kun kunnet gennemføre tre fag – og det med vigende tilslutning – yoga og knipling er de eneste ting vi lige nu kan sælge.

Det kan jo skyldes flere ting. Samtidig med at vi som borgere finder oplysning flere og flere steder, er der også kommet flere aktører på banen i form af privatpersoner, der udbyder fag, der per tradition var noget aftenskolen tog sig af. Det skal ikke beklages, men blot anføres som en af årsagerne til at aftenskolen har trange kår.

En anden årsag er også, at vi er blevet mere mobile, og gerne flytter os over kortere eller længere afstande for at tage del i tilbud, der passer os. Her på egnen har vi nok også haft lettere ved at søge ind mod Silkeborg, hvor alle tilbuddene findes. Andre steder i området, kan man stadig drive aftenskole med flere fag – som eksempel i den gamle Gjern Kommune, hvor vores samarbejdspartner Gjern Aftenskole stadig lever i bedste velgående.

Evan Johansen
Evan Johansen

Fremtiden
Det er som bekendt svært at spå om fremtiden – men jeg vover det alligevel.

Om få år tror jeg desværre ikke, at Them Aftenskole eksisterer – den vigende tilslutning til vores udbud gør udslaget.

Omvendt vil det ikke betyde, at folkeoplysningen går i stå. Nok på traditionel vis, men alle de nye muligheder gør, at folkeoplysningen vil have gode kår, men det bliver hjemme ved skærmen eller via mobilen. Det er også godt nok, men det betyder omvendt, at man kommer til at mangle den del af folkeoplysningen, der sker, når mennesker mødes omkring en sag, undervisning og andre ting. Via mødet med hinanden sker der også en oplysning, og det er ærgerligt, hvis den forsvinder.

Det kan virke lidt som et sortsyn, men omvendt tror jeg folkeoplysningen har en fremtid, vi skal blot se på nye veje og muligheder. Folk vil stadigvæk have brug for at mødes i fællesskaber, og sammen udforske den verden vi lever i.

Them løbeklub overvejer nyt navn

– Navnet matcher ikke realiteterne

Artiklen er skrevet af Bent Karkov.

Michael Futtrup, medlem af klubbens bestyrelse, fortæller til Liga Syd, at klubben længe har overvejet at skifte navn. Et nyt navn skulle så gerne afspejle, at medlemmerne kommer fra hele den gamle Them kommunes område.  Da klubben startede for 9 år siden, kom næsten alle fra Them-området, men da vi jo hver søndag kl. 9.30 løber med udgangspunkt fra p-pladsen i Velling skov, fik det en del Bryrup borgere til at koble sig på. Og de har heldigvis hængt ved.

loebeklub2

Samtidig må navnet også gerne afspejle, at klubben ikke kun er for løbere. I den senere tid er der blevet flere og flere, der med samme udgangspunkt foretager vandreture i det dejlige skovområde i Velling.

Og det sociale omkring kaffe og rundstykker efter motionen er også blevet en mere og mere betydningsfuld del af klubbens aktiviteter.

loebeklub1

Udover søndag formiddag løbes der onsdag kl. 17 med start fra Them-centret. En gang om måneden er der klubaften efter onsdagsløbet med kaffe og let spisning.

Klubbens medlemmer er blevet opfordret til at komme med forslag til nyt navn. Foreløbig drøftes navne som Saltenå-dalens motionsklub,  Velling skov og omegns motionsklub, Them-Bryrup løbeklub. Bestyrelsen vil inden længe foretage den endelig beslutning.

Klubben er åben for alle, der ønsker at motionere i dejlige omgivelser sammen med mennesker, der gerne vil hygge samtidig. Der er pt knap 40 medlemmer, men der er plads til flere
Mere information om klubben kan fås hos Michael Futtrup, Them, tlf. 30 28 40 55

 

Vindings årlige lysfest – 4. maj

Forfatter: Torben Hansen
Nu er der gået 71 år siden dengang, og det er så stort et spænd af tid, at kun de allerfærreste af os var til stede. Og nogen klar erindring om begivenheden har vi da slet ikke.

Men vi har dog ofte fået den fortalt.

Det handler om befrielsen fra tyskernes besættelse af Danmark, – indvarslet gennem meddelelsen over engelsk radio, den 4. maj om aftenen, at tyskerne i bl.a. Danmark nu havde overgivet sig.

For mennesker der på denne måde oplevede, at høre fredsbudskabet direkte og for allerførste gang, må det have været en stærk og meget bevægende oplevelse. Og det fortælles, at borgere i mange byer og landsbyer spontant trak mørklægningsgardinerne fra og satte stearinlys i vinduerne, for at fejre freden.

Det gjorde man også i Vinding og det ganske særlige ved Vinding er, at man her har holdt fast i traditionen lige siden. Over tid har Vinding endda udviklet traditionen og tilføjet flere elementer, så det giver god mening at tale om den årlige lysfest i Vinding.

I de første åringer umiddelbart efter befrielsen blev præstegårdshaven og den gamle skoles have også inddraget, idet ikke blot vinduerne fyldtes med tændte stearinlys, men også haverne. Det tilskrives førstelærer Søren Pedersen og hustru Else Pedersen og fra 1956 i høj grad også præst senere provst Jens Lidegaard.

Og sådan er det stadig. Mange mennesker uden for landsbyen lægger vejen forbi den 4. maj om aftenen, og nyder en spadseretur fra den ene ende af byen til den anden. I skumringen er snart sagt alle huse oplyst af stearinlys i vinduerne og med lysshowet i præstegårdhaven som et særligt betagende syn.

Ellen og John Østergård, der har boet i rigtig mange år i Vinding, fortæller, at landsbyen har fået mange tilflyttere over årene, også unge mennesker. Og det er glædeligt at kunne konstatere, at de som tilflyttere har taget traditionen til sig: Det hører med til at være Vinding-bo, at have lys i vinduerne den 4. maj om aftenen.

Meningsrådet for Vinding Sogn har gennem mere end 25 år sørget for, at lysfesten er andet og mere end  selve illumineringen. Det starter med koncert i kirken kl. 19.00 med Silkeborg Mandskor og så fortsætter man over i forsamlingshuset og underholder hinanden med fællessange. Silkeborgs Mandskors deltagelse her sikrer også altid, at der kommer både bund og klang i fællessangen.

Ser vi bort fra, at der heller ikke i denne sammenhæng kan udstedes garantier i forhold til vejrliget, skulle du i år sætte kryds i kalenderen ud for onsdag i næste uge – og stærkt overveje at tage familien eller naboen med på en tur til Vinding.

PS.: ”Vinding i fortid og nutid”, udgivet af Egnsarkivet for tidl. Them Kommune i 2014/15 indeholder nogle gode billeder af den oplyste præstegårsdshave og en øjenvidneberetning fra selv befrielsesaftenen i Vinding. Bogen kan købes fra Egnsarkivet (70757022).