Kategoriarkiv: Arkiv

Hjøllund – en magnet for bankospillere

Af Stig Skovbo

Min sidste oplevelse med bankospil dateres nok 50 år tilbage, hvor jeg som knægt var med min mor og farmor til lotterispil på Hotel Sønderport i Silkeborg. Jeg husker den særlige stemning og mine tårevædede drengeøjne på grund af den intensive rygning i den store sal.

I onsdags genoplevede jeg så bankospillet for fuld udblæsning i en røgfri Hjøllund Hallen, hvor anslået 140 spillere fra det midtjyske var forsamlet for at dele passionen omkring spillet udfoldet i sin klassiske udgave.

Hvem søger hver onsdag mod Hjøllund?

Hjøllund er omgivet af vidtstrakte skovområder på alle sider. For at komme til Hjøllund Hallen, der ligger på A13-hovedvejen, skal du igennem disse øde skovstrækninger. Til gengæld oser hallen af muntert og modent fællesskab, når du træder ind i den ældre men velholdte hal. Her samles midtjyder med passion for bankospillets talleg et par timer hver onsdag aften året rundt.

Den fyldte parkeringsplads vidner om, at deltagerne ikke primært er lokale, der blot har krydset hovedvejen. Foruden personbiler består bilparken af tre busser, der med opstart i henholdsvis Give, Brædstrup og Ikast fast bringer de inkarnerede spillere til onsdagstræffet.

Modne kvinder er langt i overtal. Måske i antal tre gange flere end deres jævnaldrende mænd. Men også yngre mænd og kvinder er at finde ved de næsten fyldte borde i hallen.

Hvad trækker ved bankespil?

På slaget syv starter opråberen tallegen. Som betragter med begrænset indsigt i spillets univers er det fachinerende at følge den diciplinerede adfærd, der udspiller sig i salen. Alle synes at kende regelsættet. Når opråberen med klar stemmeføring udspyr den valgte talrække, forstummer al samtale i lokalet. Kun lyden af talrige brikker, der nærmest synkront lægges på spillepladerne, kan høres. Spillerne synes kollektivt omfattet af en nærmest meditativ tilstand af koncentreret tilstedeværelse. Mindfullness ville nogle måske kalde det.

Et bankoråb – somme tider udtalt ad karskens bælg og andre gange spagt og selvudslettende – afbryder den individuelle fordybelsesproces. Først ved én række fuld og sidenhen ved pladen fuld. Mens vinderens talrække råbes op af en tililende hjælper, breder der sig en summen i hallen. Et vidnesbyrd om, at selvfordybelsen under spillet er suppleret af et betydende fællesskabselement både før, under og efter tallegen.

Efter en times intensivt spil annoncerer opråberen en velfortjent halvleg. Dét skaber bevægelse i salen. Nu skal toiletbesøg og udendørsrygning klares. Og nås skal også snakken med veninden fra nabosognet.

Gevinsterne – dem er der mange af – afhentes først ved spillets afslutning. Kødvarer, kvalitetsvine eller kontanter udgør udbyttet for vinderne. Det gælder både for bankospillet og for de forskellige lotterier, der også flankerer legen med brikker på spillepladerne.

Hvem står bag bankospillet?

7-8 frivillige ildsjæle forestår afviklingen af det ugentlige bankospil i Hjøllund. Et godt sammenspillet team af bestyrelsesmedlemmer for idrætsforeningen og for hallen i den lille landsby. Begge foreninger profiterer af bankospillets genererede overskud.

Lene Mikkelsen er forkvinde for Hjøllund Hallen. Mange af os husker hende som mangeårigt byrådsmedlem i Them Kommune (med efternavnet Madsen). Lene bor nu i Viborg, men indgår aktivt i sjakket omkring bankospillet hver onsdag. Hendes fortsatte engagement i Hjøllund bekræftes af, at hun også sidder i idrætsforeningens bestyrelse.

Hjøllund Gymnastik & Idrætsforening har en anden inkarneret Hjøllundborger som formand. Det er Henrik Laursen, der af de øvrige bestyrelsesmedlemmer omtales med stor respekt for hans vedholdende indsats for pleje af fællesskaber i Hjøllund.

Det er også tydeligt for den udefrakommende, at de øvrige frivillige aktører yder en imponerende indsats for gennemførelse af bankospillet denne onsdag aften i eftersommeren.

Jeg forlader Hjøllund med stor respekt overfor dem, der stædigt bidrager til at styrke fællesskab og sammenhold i lokalsamfundet.

Et vælgermøde med fokus på samspil og fællesskab

Vælgermøde 26. oktober 2017 på Toftebjerg Medborgerhus i Them.
Omkring 75 borgere fra Silkeborg Syd trodsede blæst og regn torsdag aften på Toftebjerg Bibliotek & Medborgerhus. Her trådte 9 lokale byrådskandidater frem på den lokalpolitiske scene i forbindelse med et anderledes vælgermøde arrangeret af Liga Syd i samarbejde med de fire lokalråd fra Silkeborg Syd. I stedet for at tage afsæt i valgtaler fra kandidaterne blev aftenen kyndigt guidet af Henrik Jacobsen som ordstyrer og Torben Hansen som indleder og afslutter. Med yderligere hjælp fra et borgerpanel blev fokus sat på lokalpolitiske temaer, som kandidaterne efterfølgende fik mulighed for at kommentere og politisere omkring.

20171026_190256

En forfriskende  nyudvikling af vælgermøde konceptet blev det. Ingen infights og personangreb, men modsat en række eksempler på, at politikere kan samspille og i fællesskab varetage en bindeledsfunktion mellem borgere og byråd. Som da aftenens første større tema – bybusdækning af de mindre landsbysamfund i Silkeborg Syd – blev endevendt. I stedet for blot at konstatere, at også vi i Silkeborg Syd har krav på kollektive busforbindelser for at kunne deltage i kommunens kulturtilbud, der har det med at klumpe i Silkeborg midtby, blev temaet udfordret af politikeraspiranterne. En nuanceret debat, hvor vi undgik en gold konstatering af, hvem der var henholdsvis tilhængere og modstandere af mere kollektiv trafik. I stedet blev der drøftet mere intelligente og decentrale transportmuligheder, så vi ikke ender med at kunne spotte halv- og heltomme 54-personer busser i landskabet.

Andre temaer blev tilsvarende gradbøjet i fællesskab mellem borgerpanelet, tilhørerskaren og kandidaterne: – hvordan får vi skabt en ungdomspolitik i Silkeborg Syd, der fremmer bosætning og modvirker fraflytning? Og hvordan opnår vi en ønsket synergi mellem kommunalt ansatte, frivillige og lokale ildsjæle i lokalområderne?

Også nærdemokratiske ambitioner blev luftet under vælgermødet. Enkelte kandidater ventilerede deres ambitioner for et udvidet nærdemokrati, hvor tidligere – og mere reel – borgerinddragelse kommer til at karakterisere samspillet mellem byråd og lokalsamfund. Her gik udfordringen også den anden vej, nemlig fra politikerne til lokalrådene, der blev opfordret til at være mere fremme i skoene og være dagsordenssættende i langt højere grad, som det allerede kendes fra proaktive lokalråd i kommunen.

20171026_191021Selv om vi i Silkeborg Syd udgør over ti procent af indbyggertallet i kommunen, så står vi for første gang efter sidste kommunesammenlægning uden lokal repræsentation i byrådet. Den sidste byrådsperiode har afsløret, hvor let et område kan glide ud af politikernes opmærksomhed, hvis ikke bindeledsfunktioner mellem borger og byråd er intakte. Fra salen blev et samspil på tværs af partiskel efterlyst, og flere af politikerne fra panelet kvitterede med at garantere, at hvis indvalgt i byrådet vil vi se et sådant lokalt samspil, så fællesinteresser for os i Silkeborg Syd vil blive varetaget bedst muligt gennem et politikersamspil, der bygger videre på aftenens intention – at skabe dialog og opmærksomhed om lokalpolitiske ambitioner fra Silkeborg Syd.

Stig Skovbo, formand Liga Syd

 

Stemning ved Ørredsø

 
Skærbæk Plantage gemmer på spændende natur og kulturhistorie20170626_123946
Midt i Skærbæk Plantage ligger den opdæmmede Ørredsø. En naturoplevelse ud over det sædvanlige. Her er vi tæt på Salten Å’s udspring på den midtjyske højderyg. På et for mig ukendt tidspunkt i historien er Skærbæk blevet opstemmet. Hvorfor mon? Indenfor det seneste årti er der nu etableret et meget seværdigt omløb for at sikre opgang af bækørreder i søen.
 
 
20170626_123547Du finder den billedskønne kunstige sø tæt på den grusbelagte del af Ansøvej, der går fra Fogstrup og løber ind i Faurholtvej mellem Sepstrup og Hjøllund. Nedstrøms løber Skærbæk over Ansø Enge inden den forenes med andre vandførende bække og danner Salten Å ved Ansø Mølle.
 
Palle Kousgaard har udfoldet områdets kulturhistorie. Hvis du vil vide mere kan Them Bibliotek og Medborgerhus guide dig frem i hans imponerende lokalhistoriske forfatterskab.

Hjøllund: Midtjyllands navle – eller en landsby på vej i historiens glemmebog?

 

Af Stig Skovbo

20170629_160712”Her i Hjøllund handles husene ikke. De skifter normalt kun hænder som dødsbo, eller når de går på tvangsauktion!”

Jeg har mænget mig med sjakket på landsbytorvet i Hjøllund. Parkering og opholdsområde mellem købmandsgård, indgang til campingplads og til landevejskroen, der er under renovering.

Huspriserne er lave og kreditforeningslån hænger ikke på træerne for potentielle nye borgere i dette isolerede hjørne af Silkeborg Kommune. Hjøllund ligger på den nord-syd gående A13 landevej. På hedesletten og i kanten af Gludsted Plantage, der er Danmarks største statsskovdistrikt, og med St. Hjøllund Plantage mod vest. I centrum mellem bycentrene i Silkeborg, Ikast og Nørre Snede.

”Nu er der næsten ingen børn tilbage herude. Vi er på vej til at blive en landsby af oldinge!”

Sjakket på torvet er enige om, at Hjøllund er udfordret på sin eksistens. Så dramatisk ser Karl Henrik Bundgaard slet ikke situationen for sig. Han er anden generation ud af en købmandsslægt, der uafbrudt siden 2. verdenskrig har drevet købmandsgården i Hjøllund. Selv kalder han forretningen for en gammeldags landhandel, fordi han stædigt holder fast i at udbyde alsidige fornødenheder for en landbefolkning med langt til specialforretninger. Landhandelen er et konglomerat af kiosk, dagligvaresalg og byggemarked.

”Husene er billige herude. Du kan få et sundt og velbeliggende hus for en halv million. Men modsat tidligere står landsbyen ikke plastret til af til-salg-skilte. Tilflyttere værdsætter den centrale placering midt i det jyske og den vidtstrakte og upolerede natur herude.”

”I dag er der 5 børnefamilier med 9 børn herude. Få i alderen 25-50. Og mange over 60 år. Så det er rigtigt, at vi er udfordret på at få generationsskiftet den store gruppe af ældre. Men landsbyen er ikke truet på sin eksistens. Hjøllund har eksisteret i over 900 år – og skal også nok denne gang finde udveje.”

20170626_131635Købmanden nævner her den store ubekendte faktor: – snakken om at etablere en nord-syd gående motorvej fra Kolding til Viborg. Vejdirektoratets igangværende forundersøgelser skal være færdiggjort i 2019. Så med politisk vedtagelse, projektering og gennemførelse taler vi om mange år før en motorvej vil være en realitet. Hvis altså politikerne vælger den korte rute gennem Gludsted Plantage frem for en længere vejføring, der slår en kurve omkring Herning.

Poul Arne Madsen er formand for borgerforeningen i Hjøllund og Omegn og indvalgt i Skovlandets Lokalråd. Han deler købmandens syn på landsbyens fremtidsudsigter:

”I dag er vi slet ikke døende. Men det kan gå to veje: – enten lider vi en langsom aldringsdød, fordi tilflytningen går helt i stå. Eller også vil landsbyen blomstre og udvikles igen, hvis snakken om en motorvej på den midtjyske højderyg bliver en realitet.”

”Hvis vi får en motorvej tæt på Hjøllund, vil det få store konsekvenser for natur og vildt i vore udstrakte skovområder. For Hjøllund vil det samtidig blive helt afgørende, om der etableres af- og tilkørsler ved landsbyen. Hvis det sker, vil virksomheder med fokus på transport eller skovdrift måske finde det attraktivt at placere sig herude.”

De fleste arbejdspladser omkring Hjøllund findes i landbrug og skovbrug. Truckercenter, savværk og grusgravning udgør de største erhvervsaktiviteter i dag. Størst var Hjøllund i krigsårene, hvor den tyske besættelsesmagt etablerede et ammunitionsdepot ved landsbyen. Efter krigen blev depotet omdannet til en flygtningelejr og senere lejr for værnemagere.

På landsbytorvet fortsættes snakken med sjakket: ”Hvad har i af fællesskaber herude?”

”Idrætsforeningen afholder bankospil i hallen hver onsdag. Tidligere havde vi vores egne fodboldhold, men nu ligger sportspladsen øde hen. Det høje græs besøges kun af kronvildt i ny og næ.”

Hjøllunds historie:
– Stationsbygning indvies i Hjøllund 1920
– ”Diagonalbanen” mellem Brande og Silkeborg i drift 1920-71
– Godstrafik fortsættes mellem Brande og Hjøllund til 1989
– 1942-45: Værnemagten lejer jord af statsskoven til ammunitionsdepot ved Hjøllund
– 1945: Flygtningelejr for tyske flygtninge
– 1946-48: Lejr for landsvigere og værnemagere
(Kilde: Martin Holm, ”Hjøllund under besættelse og retsopgør”)
– 1971: ”Slaget om Hjøllund”: motorcykelrockere indvaderer halbal i Hjøllund, men smides på porten af egnens ungdom
– 1998: Bytorvet i Hjøllund indvies
– 2016: Råstofudvinding / grusgravning indledes øst for Lille Hjøllund
– 2017-19: Forundersøgelser omkring en nord-syd gående midtjysk motorvej

Det særlige ved fællesskabet i Gjessø

Gjessø som attraktiv landsby – og som en del af Silkeborg Syd

 Af Stig Skovbo, Them

20170612_162214”Hvor lyst og lækkert. Vi i Gjessø skal blive bedre til at blande os og gøre brug af vore fælles faciliteter i Silkeborg Syd!”. Flemming Madsen indleder vores uformelle møde på det nyrenoverede bibliotek og medborgerhus Toftebjerg. Vi har sat hinanden stævne for at drøfte, hvad der set udefra får Gjessø til at fremstå som et stærkt lokalt fællesskab. Flemming er formand for Gjessø Lokalråd og bor selv med sin ægtefælle i landsbyen, der danner port mellem Silkeborg og kommunens skovrige sydvestlige områder.

Hvad er det særlige i mestrer i Gjessø?

”Det vigtigste er nok, at vi i dag har mange ildsjæle, der hver især bidrager til aktivitetstilbud og fælleskaber i landsbyen. Og at vi har fundet en enkelt måde at løse koordinationen mellem aktørerne på, så vi ikke træder hinanden i hælene. I stedet er der stor handefrihed til dem, der tager et initiativ”.

Gjessø Forsamlingshus – landets ældste – vidner om stolte traditioner for sammenhold i lokalområdet. Opført af frivillige i 1874-75. Og med et formål om at fremme ”det levende ord og idræt, leg og kønne danse”, som det står indgraveret i en af forsamlingshusets bjælker. Men historien fortæller også om tidsepoker, hvor sammenhængskraften og fællesskabet var nødlidende i Gjessø. Går man 20-30 år tilbage, så havde Gjessø prædikat af soveby. I dag er Flemming begejstret for status quo:

”Selv om vi gerne vokser yderligere, så har vi nu en tilstrækkelig størrelse, der understøtter vores skole, vores købmand, vores idrætsliv og vore øvrige fællesskaber. I de sidste 10-15 år har  vi været inde i en positiv spiral, hvor mange enkeltstående beslutninger er gået i spænd.

Hvis jeg skal fremhæve væsentlige hændelser, så var det afgørende, da Gjessø Ungdoms Forening lavede vedtægtsændringer  for godt 10 år siden. Den indførte flade struktur, hvor hver aktivitet fik større handlefrihed, gav et boost til aktivitetsniveauet – og dét har inspireret hele landsbyen til at kopiere en decentral måde at organisere sig på.

Også opbygningen af én fælles grundejerforening, der favner alle Gjessøs udstykninger har været til gavn for sammenholdet i landsbyen. Vi er ikke opdelt i vejafsnit, der er sig selv nok. I stedet er det også lykkedes at inddrage beboere fra omegnen i Løgager, Asklev og Sepstrup i vore fællesskaber”.

Hvordan inviterer i nye ind i jeres fællesskaber?

20170612_162357Vores hjemmeside www.gjessø.dk er udviklet og drives af eén af vore ildsjæle. Sammen med en facebookside giver de et godt overblik over landsbyens aktivitetstilbud. Hjemmesiden beskriver også vores ordning med ”by-ambassadører”. Vi er 5 beboere, der tilbyder at komme forbi og mødes med tilflyttere eller andre, der ønsker at vide mere om netværk og muligheder. Men en vigtig del af ”Gjessø-ånden” består i, at vi alle sammen påtager os et naboansvar for at sikre, at nytilflyttere hurtigt føler sig hjemme. Vi er ikke afhængige af ”Tordenskjolds Soldater”. Måske er noget af det særlige netop samspillet mellem ildsjælene og alle os andre, der trækker i samme retning.”

Hvad med lokalrådet i Gjessø? Er i også særlige i forhold til andre steder i kommunen?

”Ja, vi er særlige, fordi vi rundt omkring os har andre, der klarer mange af de opgaver, som andre lokaråd selv må forestå. Derfor har vi sat os for at agere langsigtet. Det kan f. ex. være i form af vedholdenhed i spørgsmålet om at forbedre forholdet for cyklister mellem Gjessø og Silkeborg. Vi er samtidig enige om, at vi kommer længst ved at kombinere en positiv attitude med vedholdenhed.”

Hvordan ser i jer selv i forholdet til det større fællesskab i Silkeborg Syd?

”Jeg tør godt påstå, at vi generelt set er glade for de ændrede skoledistrikter, hvor vi nu hører under Vestre Skole i Silkeborg. Vi føler naturligt nok en nærhed til Silkeborg, som fremmes af bybusdrift og viften af kulturtilbud i metropolen. Men vi vil samtidig gerne blive bedre til at gøre brug af de åbenbare fælles faciliteter i Silkeborg Syd. Hvorfor tage med familien på bibliotekstur til Silkeborg, når vi har dette fremragende bibliotekstilbud her på Toftebjerg? Det samme kan siges om svømmehallen og genbrugspladsen ved Frisholm. Og for øvrigt om de attraktive musikalske og folkeoplysende oplevelser, som Toftebjerg også byder på.

Personligt ser jeg også et potentiale for, at vi i Silkeborg Syd puljer vore kræfter og står sammen om mere egnsprægede nyskabelser. Det igangværende samspil med Midtjyllands Avis om nyheds- og debatstof i ”Den Lokale Avis” er et godt eksempel. Et andet kunne være muligheden for sammen at udvikle en strategi for brugen af vores unikke naturskabte omgivelser. Til gavn for friluftsfolket og turister. Og for os selv.

Det er godt at blive budt op til dans, så vi ikke isolerer os i begejstringen over os selv og vore egne fællesskaber i Gjessø!”  

Et brugerperspektiv på vores fælleseje: – Toftebjerg, (Them) Bibliotek & Medborgerhus

DSC_0452Liga Syd er et borgernetværk, der har sat sig for at gøre det sjovere at bo i Silkeborg Syd. En lille brik blandt mange aktører, der hver især bidrager til at styrke sammenhængskraft og fællesskaber i vores lokalområde. Jeg er inviteret – som formand for borgernetværket og som almindelig bruger af huset – til at ønske den fusionerede og renoverede kulturinstitution, ”Toftebjerg”, god vind i fremtiden.

Et ærefuld hverv. Tak for det!

Jeg er barnefødt og opvokset i Silkeborg. Men indvandrede til den tidligere Them Kommune, fordi her gik de smukkeste og mest solbrankede kvinder rundt. Jeg var heldig at blive accepteret umiddelbart som ”kæmnerens svigersøn”. Og jeg har meget hurtigt følt mig integreret i udkantslivet i Silkeborg Syd. Har nydt naturen og sjargonen blandt områdets indfødte.

Lokale foreninger og borgernetværk har spillet en afgørende rolle for, at jeg efter 40 år kan sige, at Silkeborg Syd er min hjemegn. Det samme har områdets kulturinstitutioner gjort. I min ungdom var de lokale skoler og forsamlingshusene de kulturelle fyrtårne. I dag er den rolle overtaget af Them-hallerne og af bibliotek og medborgerhus ……

I Silkeborg Syd er vi omkring 10.000 indbyggere. Fra Hjøllund til Virklund. Og fra Vinding til Gjessø. Her har én bestemt kulturinstitution spillet en aldeles afgørende rolle for vores interne sammenhængskraft. Denne gamle ladebygning, hvori vi lige nu befinder os, har nu i 35 år bidraget kolossalt til at skabe samhørighed, relationer og fællesskaber på tværs af dem, der bor nord og syd for Salten Å.

For 30 år var vi mentalt set neandertalere, der med håndvåben lå i skyttegrave og bekæmpede hinanden. Vi stridedes om placeringen af overbygningsskolen, rådhuset og af alle andre kommunale arbejdspladser i den lille landkommune.

I dag er dem-og-os-attityderne mellem borgerne i de kirkelige sogne højest noget, vi driller hinanden med til festlige lejligheder. Nu hører vi sammen herude – og Medborgerhuset Toftebjerg skal krediteres for deres rolle i denne langvarige forsoningsproces.

En anden ting som medborgerhuset skal krediteres for – efter min mening – er institutionens rolle som frontløber i forhold til at bære et socialt ansvar og skabe job på særlige vilkår.

Uden denne indirekte ekstra normering – og uden de mange frivilliges indsats – ville huset aldrig have været i stand til at præstere, hvad de i årenes løb har præsteret.

Også i dag står vi midt i en forsonings- eller integrationsproces.

Silkeborg Syd er opstået som begreb i slipstrømmen af den sidste kommunalreform. For 10 år siden fusionerede 4 kommuner til den nye ”Silkeborg Kommune”. Vores igangværende udfordring er at sikre, at ”dem-og-os-attityder” mellem metropol og periferi ikke kommer til at dominere. At vi IKKE bliver en egn præget af ”sure gamle stoddere” og øv-bøv’ere, der blot ønsker fortiden tilbage …

Her kommer dette pragtfulde nyrenoverede palads til at gentage sin rolle som samlende forsoningsfaktor!

  • Et nyt kulturelt fyrtårn. For fællesskaber. For folkeoplysning. For fanden-i-vold’skhed.
  • For velkomst af nye borgere. For nærdemokrati. Og for nye læringsmuligheder for alle aldersgrupper.

Fusionen mellem medborgerhus og bibliotek er helt rigtig i min optik.

Biblioteksverdenen tilfører os udblik og udsyn. Silkeborg Bibliotekerne fremstår ikke som forvaltere af støvede bøger på uendelige hylder. I dag er biblioteket et moderne tilbud om håndsrækninger til selvfordybelse og kompetencevækst for den enkelte borger.

Jeg tror på, at biblioteksverdenen i fusion med det lokale folkeliv bringer værdifulde aktiviteter med sig. At nye læringstilbud kommer til at tilflyde os. At folkeoplysningsaktiviteter bliver boostet i samspil med mange af os lokale foreninger og netværksgrupper, der selv arbejder med at kulturtilbud og aktivt medborgerskab.

Hurra fordi huset nu står klar! At vores nye fusionsbarn af et kulturelt flagskib i dag åbner dørene for os alle ……

Mantra’et de sidste 10-20 år har været, at ”big is beautiful”. Fusioner er oftest gennemført for at høste økonomiske stordriftsfordele. Somme tider med succes. Andre gange har fusionerne været lidelsesfulde for de berørte.

Alle høstet generel læring om fusionsprocesser. Vi ved nu, at ……

  • At der altid er vindere og tabere i enhver fusion
  • At den uformelle kommunikation øges på godt og ondt
  • At den nye ledelse konsekvent er overoptimistisk (heldigvis, for hvad skulle ellers drive fusionen fremad?) ……

Bøvlet med at fusionere to eller flere virksomhedskulturer skal ikke undervurderes. Derfor ønsker jeg jer rigtig god vind – og ubetinget medspil – for det igangværende arbejde.

Jeg tror på, at de to fusionerede kulturer sammen – og med såvel udblik som historisk indblik – skaber rammerne for et nyt kulturelt fyrtårn, der repræsenterer det bedste fra de to kulturer.

Hvad jeg ønsker mig er et værested, hvor jeg har lyst til at komme …… som deltager i udbudte aktiviteter – men også som en kulturel landhandel, hvor det utilsigtede møde eller den uventede aktivitet bliver hovedattraktionen.

Men der skal to til tango. Også når ”det nye Toftebjerg” træder ind på arenaen. Det forpligter mig og alle vi andre medborgere lokalt til at bidrage til at gøre huset levende.

I Vrads bor de på en mager indlandsklit. Og alligevel står huse aldrig til salg længe derude. Hvorfor? Fordi landsbyen oser af initiativer – og fordi der støttes op om dem, der tager et initiativ.

Vi skal realisere samme imponerende sammenhængskraft i hele Silkeborg Syd. Derfor opfordrer jeg os alle – små og store, unge og gamle, indvandrere og fastlæggere – til at byde den nye kulturinstitution op til dans. Så huset her IKKE bliver et kulturelt supermarked, hvor vi som borgere blot plukker fra hylderne …… men i stedet fortsat bliver vores hus, hvor vi som aktive medborgere foreslår og realiserer dét kulturudbud, vi ønsker os herude.  

Og så til slut en opfordring til husets ledelse: – oprindeligt blev medborgerhuset styret af en bestyrelse. I begyndelsen for 30 år siden ønskede byrådet i Them kommune, at der sad et flertal af byrådspolitikere i bestyrelsen. Så kunne brugerrepræsentanter ikke kuppe sig til at bestemme over brugen af huset. Senere blev frygten for statskup nedtonet, så der bare sad et par byrådspolitikere som bindeled til det politiske niveau. For få år siden nedlagde bestyrelsen sit virke i frustration over, hvad de følte var en mangelfuld opbakning fra det politiske niveau.

I dag ledes huset af bibliotekschefen, der er politisk ansvarlig overfor Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget i Silkeborg Kommune. Det er fint og godt i forhold til den administrative og politiske drift af huset …… men IKKE godt nok i forhold til at sikre lokalt medejerskab og ansvarlighed for at huset kommer i mål og indfrier vore forventninger som borgere i Silkeborg Syd.

Derfor ønsker jeg mig et brugerråd med repræsentation af husets brugergrupper:

  • Et brugerråd, der med udblik og indblik formår at udfordre husets daglige personale.
  • Et brugerråd, der også vil tage hanskerne på og aflaste det samme personale.
  • Et brugerråd, der har som sin fornemmeste opgave at sikre, at alle aldersgrupper er repræsenteret i aktivitetspaletten for huset. Og at alle borgere fra Hjøllund til Virklund føler sig omfattet at de fællesskabstilbud i Silkeborg Syd, der udbydes i huset.
  • Et brugerråd, der afsøger muligheder frem for at se begrænsninger …… der vover nytænkning, så flere børn, unge, børnefamilier og fjerkræsavlere (!:-) bliver en del af dagligdagen for huset.

Hvem skal så sidde i brugerrådet?

  • Taktisk klogt vil det være, hvis Them-hallerne – vores andet kulturelle fyrtårn i Silkeborg Syd – blev inviteret ind i brugerrådet, så vi kan høste yderligere synergi i samspillet mellem ”giganterne”!
  • Og hvad med at invitere en elevrådsrepræsentant fra Frisholm med i brugerrådet?
  • Og en repræsentant for bestyrelsen i Knudlund Erhvervsforening?

Skaldede folk som mig og personlighederne i Old Boys Big Band kan passende være ”backing gruppe”, men det er afgørende at tænke nyt, så huset hele tiden vil forblive i forandring!!

Vi i Liga Syd håber på at kunne løfte vores ansvar i det fremtidige partnerskab med Toftebjerg, Them Bibliotek & Medborgerhus.

Et stort tillykke – og tak for ordet.

Stig Skovbo, formand Liga Syd

Them løbeklub overvejer nyt navn

– Navnet matcher ikke realiteterne

Artiklen er skrevet af Bent Karkov.

Michael Futtrup, medlem af klubbens bestyrelse, fortæller til Liga Syd, at klubben længe har overvejet at skifte navn. Et nyt navn skulle så gerne afspejle, at medlemmerne kommer fra hele den gamle Them kommunes område.  Da klubben startede for 9 år siden, kom næsten alle fra Them-området, men da vi jo hver søndag kl. 9.30 løber med udgangspunkt fra p-pladsen i Velling skov, fik det en del Bryrup borgere til at koble sig på. Og de har heldigvis hængt ved.

loebeklub2

Samtidig må navnet også gerne afspejle, at klubben ikke kun er for løbere. I den senere tid er der blevet flere og flere, der med samme udgangspunkt foretager vandreture i det dejlige skovområde i Velling.

Og det sociale omkring kaffe og rundstykker efter motionen er også blevet en mere og mere betydningsfuld del af klubbens aktiviteter.

loebeklub1

Udover søndag formiddag løbes der onsdag kl. 17 med start fra Them-centret. En gang om måneden er der klubaften efter onsdagsløbet med kaffe og let spisning.

Klubbens medlemmer er blevet opfordret til at komme med forslag til nyt navn. Foreløbig drøftes navne som Saltenå-dalens motionsklub,  Velling skov og omegns motionsklub, Them-Bryrup løbeklub. Bestyrelsen vil inden længe foretage den endelig beslutning.

Klubben er åben for alle, der ønsker at motionere i dejlige omgivelser sammen med mennesker, der gerne vil hygge samtidig. Der er pt knap 40 medlemmer, men der er plads til flere
Mere information om klubben kan fås hos Michael Futtrup, Them, tlf. 30 28 40 55

 

Udkant eller guldkant

Interview med Peter Sig Kristensen – om Bryrups muligheder netop nu
Skrevet af Torben Hansen

Blå bog:
Peter er 43 år. Er afdelingsleder i DGI med arbejdsplads i Silkeborg.
Nyvalgt formand for Bryrup IF, efter 3 år som næstformand.
Aktiv i skolestrukturdebatten
Medinitiativtager til Projekt Bryrup Bevægelsespark
Tidligere formand for Skovlandets Lokalråd.
Student i 1993 og fra 1995 studier ved Århus Universitet, Uddannet som antropolog i 2004.

Både Peter og hustru Lisbeth er opvokset i Vestjylland. Fandt hinanden i Århus og sammen bosatte de sig i Bryrup i 2005. Lisbeth havde da fået job som pædagog i Bryrup SFO.
Sammen har de 4 børn i skole- og børnehavealderen.

Samfundet er under bestandig forandring – og på lokalsamfundsniveau mærkes brydningerne mange steder, – som udviklings- og afviklingstiltag. Det sker som beslutninger ”ovenfra” eller som ”et resultat af udviklingen”. Men noget naturgivent facit findes ikke på forhånd. Hvem vinder på udviklingen og hvem er på taberholdet? Her synes ethvert lokalsamfund at måtte være sig selv nærmest og selv udvikle de midler og veje, der bedst matcher udfordringen. Med skyldig hensyntagen til de ressourcer, som lokalsamfundet kan indsætte.

I Bryrup har man det forgangne år haft sit at se til i så henseende. Et skolestrukturforslag, som mange så som begyndelsen til afviklingen af byens selvstændige skole og sideløbende hermed byrådets varsling om at lukke byens plejehjem, Birkebo.

bryrup byskilt2

Liga Syd har bedt Peter Sig Kristensen om et interview. Dels er Peter netop blevet valgt som formand for Bryrup IF, og dels er han på mange leder og kanter en del af det der sker i Bryrup netop nu. 

Liga Syd: Peter, enhver kan ud fra jeres data – et veluddannet par med 4 børn – med det samme se, at I er et godt aktiv for det lokalområde, som I har valgt at virke i. – Hvorfor blev det Bryrup?

Peter: Vores førstehåndsindtryk af Bryrup var vældig positivt: Selvfølgelig den enestående og afvekslende natur, men samtidig fandt vi, at byen har en god størrelse. På den ene side er den så overskuelig, at alle borgere er vedkommende og på den anden side stor nok til at have alle de vigtigste institutioner som skole, børnehave og dagligvarebutikker.

Faktisk gjorde vi os umage med at afsøge en stor omkreds af Århus for at finde det helt rigtige lokalsamfund for os. Det blev Bryrup og det har vi bestemt ikke haft grund til at fortryde.

Liga Syd: Du og din familie yder en stor, aktiv indsats i Bryrup, – særlig i betragtning af, at I jo da som børnefamilie har hænderne fulde i forvejen. Hvordan kan det være?

Peter: Jeg tror vi har det med os hjemmefra som noget helt grundlæggende. Man gør hvad der er muligt for at støtte sit lokalsamfund. For os er Grundtvig og hans tilgang til folkelig styrke stadig gangbar. Det var også vores forældres overbevisning, og det var helt i overensstemmelse hermed, at jeg fik mulighed for at gå på efterskole i 3 år og min kone tilsvarende i 2 år. Det er en vigtig del af vores bagage. 

Liga Syd: I tog uddannelse i Jyllands ”metropol” og valgte så bosted herudfra. Er det relevant at se Bryrup som ”udkantsdanmark” i det perspektiv?

Peter: Det er min overbevisning, at man kan bo tæt på Århus og København – og alligevel være udsat for et udviklingspres, der afstedkommer omstrukturering og afvikling af gode institutioner.

I højere grad end geografi vægter nok, at lokalsamfundet – uden at opnå forstads- og sovebypræg – har opnået ”en kritisk masse”, der giver mulighed for at forsvare lokalsamfundets institutioner og forretningsliv. Rimelig pendlerafstand til udbuddet af arbejdspladser er også afgørende.

Man ikke skal stirre sig blind på mursten og de monumenter, som kan bygges, men i langt højere grad have blik for – og magte at udvikle – egne sociale ressourcer. Bryrup er et godt sted i netop denne sammenhæng. Vi taler ikke om udkants-Bryrup, men guldkants-Bryrup! 

Liga Syd: Intet er jo afgjort endnu, forude venter beslutninger både vedrørende kommunens skolestruktur og den fremtidige placering af plejehjemsboliger. Men alligevel virker det som om Bryrup i dag står stærkere end for et år siden. Hvad er der sket? 

Peter: Det er jeg helt enig i. Jeg tror Bryrup i forvejen havde mange stærke forudsætninger, men presset udefra i form af skolestrukturforslaget og beslutningen om at lukke Birkebo fik frigjort rigtig stærke kræfter. Som vi nu bedre kan se alle sammen, og som styrker selvtilliden og troen på, at vi også kan agere hensigtsmæssigt i fremtiden.

En række både kreative og stærke borgere i Bryrup har fundet hinanden og har sat sig for, at noget nyt skal ske nu. De var der alle i forvejen, men har fået en vigtig anledning til at trække på samme hammel.

Vi er også blevet klar over hvor vigtigt et aktiv vores facebook-gruppe, ”Det sker i Bryrup”, er. I forhold til andre lokalsamfunds netværk favner vores rigtig mange mennesker og emner – og er hele tiden brandvarm.  Da vi sidste år skulle mobilisere borgerne i forhold til skolestruktur og plejehjemslukning var det altafgørende!

Liga Syd:  Hvad venter der nu?

Peter: Jeg synes det er meget positivt, at det er lykkedes at kanalisere en del af energien over i nogle nye foreninger. Fremover kan Bryrup stå på 3 ben i kraft af, at vi nu både har fået en borgerforening og en erhvervsforening. Sammen med idrætsforeningen skal vi nu løfte hver vores potentialer – og så samtidig i fællesskab sikre Bryrups udvikling. Vi vil blandt andet være optaget af, at sikre en god kommunikation, indadtil og udadtil.

Vores facebook-gruppe holder vi bestemt også fast i! I det hele taget er jeg meget glad for, at vi i Bryrup så massivt satser på at udvikle vores sociale ressourcer – og ikke tror, at fremtidens Bryrup skal overleve på mursten alene.

Liga Syd: Hvad med lokalrådet? Har Skovlandets Lokalråd ikke en rolle at spille i denne sammenhæng?

Peter: Jo, da. Der er ikke nogen modsætning mellem de 3 Bryrup foreningers opgavevaretagelse og så Skovlandets Lokalråd. Vi havde et godt og vigtigt samarbejde i forbindelse med både skolestrukturkampen og truslen om at lukke Birkebo, og det skal fortsætte.

Men det ligger i strukturen, at Skovlandets Lokalråd skal favne og repræsentere alle 3 sogne i Bryrup-Vinding-Vrads, og f.eks. kan både Vrads og Vinding selv – og vil selv – på egne præmisser. Lokalrådet skal koordinere og interesse-varetage for hele området på en måde, der kan styrke de enkelte lokalsamfund. I den geografi skal Bryrup også finde selvstændig fodfæste og udvikle potentialet på egne betingelser.

Liga Syd: Det lyder velgennemtænkt. Har Bryrup så også en fælles ledestjerne?

Peter: Ja! Og den hedder ”Bryrup Bevægelsespark”!

Sammen med en lille arbejdsgruppe under Bryrup IF har jeg haft lejlighed til at udvikle et projekt, der sigter på at udvikle de rekreative og fysisk aktiverende kvaliteter for mennesker, der bor eller besøger Bryrup. Det vil netop understrege og videreudvikle alt det Bryrup, som en naturperle ved en sø, i forvejen står for. Projektet foreslår investeringer i en tocifret millionstørrelse, men i et tempo og i en proces, så det netop er de mellemmenneskelige ressourcer der er i fokus, i et mangeårigt perspektiv.

Liga Syd ønsker Peter og Bryrup pøj, pøj – med både den forestående skolestrukturdebat, den fremtidige plejehjemsstruktur og Bryrups mentale opstrammer.

 Med en sportsmetafor (som vel er på sin plads når det drejer sig om dialog med formanden for en idrætsforening) er Bryrup gået i udbrud. Og ligesom med cykelrytterne, så sker det i højere grad fordi man føler et mentalt overskud, end fordi man er overbevist om at have et fysisk overtag.

Derfor er vores søer en gave, vi skal værne om!

Artiklen er skrevet af Henrik Jacobsen

I Silkeborg Syd forefindes en perlerække af skønne søer. Faktisk nogle af landets reneste søer. Kendetegnende for vores reneste og mest klarvandede søer er, at de findes på afstand af byer ude i fri natur uden opdyrkede marker omkring. Således at søerne er i balance med sig selv og omgivelserne – og har været dette i måske flere tusinde år.

Bryrup Langsø
Bryrup Langsø

Bynære søer som f.eks. Bryrup Langsø har selvsagt stor rekreativ værdi ikke mindst for de lokale beboere. Men disse søer gemmer desværre alt for ofte på en baggrund, der den dag i dag betyder, at de er ustabile med pludselige algeopblomstringer til stor gene for badegæster og andre lokale.

For 50 år siden rensede vi ikke vores spildevand af betydning. Så snart vi trak op i toilettet var spildevandet via kloaken ude af syne og sind. Og hvad var lettere end at lade kloaken ende i søen? Vores urensede kloakvand nedbrydes hurtigt til næringssalte, der i søen virker som gødning på søens planter – ikke mindst algerne. Før Bryrup Rensningsanlæg blev etableret har Bryrup Langsø således været endestation for det lokale byspildevand gennem en længere årrække.

 

Nimdrup Bæk
Nimdrup Bæk

Med landbrugets anvendelse af kunstgødning og et dermed væsentligt forøget gødningstryk for at optimere markernes afgrødeudbytte, steg ligeledes udvaskningen af disse næringssalte via drænvandet til vandløb, søer og fjorde. Nimdrup Bæk i den østlige del af Bryrup Langsø har således også tilført søen meget store mængder gødningsstoffer i mange år.

Med vandmiljøhandlingsplanerne, der startede i 1980’erne, investerede vi alle via skattebilletten milliarder i rensningsanlæg for at stoppe forureningen af vores vandmiljø. Også landbruget har hen af vejen fået reduceret næringssaltforureningen af vandmiljøet betydeligt. Derfor er langt størstedelen af forureningskilderne til Bryrup Langsø fjernet i dag – men men…

Når en sø gennem en lang periode tilføres langt flere gødningsstoffer, end det der er naturligt, kommer søen i meget kraftig ubalance i mere end én forstand. Meget store opblomstringer af alger i sommerhalvåret ophobes på søbunden som slam, der langsomt øges. Og så længe der er slam på søbunden, frigives der gødningsstoffer herfra i sommerhalvåret, så søen fortsat overgøder sig selv og forbliver i kraftig ubalance, uanset hvor godt søens tilledninger renses for næringssalte.

Søens bundslam skal langsomt omsættes og skylles ud af søen gennem Bryrup Å. Og det er en langsommelig affære blandt andet afhængig af mængderne af slam, der skal fjernes. Udsigten til at Bryrup Langsø vender tilbage til sin naturlige balance har derfor fortsat lange udsigter. Men læren er ikke til at tage fejl af: Vil vi have et lokalt vandmiljø, der er appellerende og et aktiv for lokalmiljøet, så skal vi passe på det.

Nedenstående link bringer dig til en oversigt forfattet af professor Kaj Sand-Jensen over 30 års indsats for vandmiljøet. Ha’ lige en sø som Bryrup Langsø i baghovedet, hvis du læser oversigten – fortsat god læsning!

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2964094/hoejt-spil-med-30-aars-indsats-for-vandmiljoeet/

Generalforsamling 20/1 2016

LigaSydLogo-email2
Bestyrelsens beretning
til generalforsamling i foreningen Liga Syd 20. Januar 2016

Større sammenhængskraft og gode oplevelser i fællesskab. Dét udgør ambitionen bag foreningen Liga Syd, der ved denne tid sidste år blev stiftet af en løst organiseret initiativkreds af lokale medborgere fra Silkeborg Syd.

I foreningens formålsparagraf står der endvidere, at Liga Syd er partipolitisk uafhængig. At vi vil supplere, understøtte, inspirere og skabe sammenhænge mellem lokale aktører, der ligesom os vedkender os et medansvar for at sikre et aktivt medborgerskab blandt os, der bebor den sydlige del af Silkeborg Kommune.

Har vi så som forening formået at indfri vore egne ambitioner? Det korte svar er: JA – delvist i hvert fald, hvis vi selv i bestyrelsen skal sige det. Med denne beretning lægger vi i bestyrelsen op til en drøftelse blandt de fremmødte (medlemmer eller potentielle medlemmer), hvor vi forhåbentligt får spejlet vore meritter fra andre synsvinkler end dem, vi selv repræsenterer.

Vi håber på en bramfri dialog på denne generalforsamling. En dialog, hvor ris og ros afleveres med den udtalte hensigt sammen at videreudvikle på den erkendte spæde forening, der stadig træder sine barnesko …..

Og hvad har vi så bedrevet i løbet af 2015? En minutiøs optælling afslører, at vi i 2015 har gennemført 13 aktivitieter, når stort og småt lægges sammen.

8 aktiviteter er gennemført i ledtog med andre. Det drejer sig om en fugletur i det tidlige forår sammen med menighedsrådet i Them Sogn. Om indsamling af affald langs veje og stier i samarbejde med de grønne spejdere fra Them, Lokalrådet fra Gjessø og Danmarks Naturfredningsforening. Loppemarked i samarbejde med Jens Bæks Gård og Genbrugsbutikken i Bryrup. Og endelig 5 aftencyklinger for mountainbikere i ledtog med Them-hallerne.

5 aktiviteter er afviklet uden støttepædagog. Først var det vores initiativ omkring dannelse af et æblemostelav, hvor vi har mødtes to gange. Så var det vores plantebyttedag i foråret, der denne gang fandt sted centralt i Vrads. Vi var også på charmeoffensiv for at kapre nye medlemmer ved Themcentret. I efteråret har vi gennemført vores traditionsrige(¡) løvfaldsmiddag, der også i år var vel besøgt.

Generelt set har vore aktiviteter været velbesøgte. Kun i et tilfælde hidtil har vi aflyst en aktivitet på grund af beskedent fremmøde. Det drejede sig om et forsøg på at etablere café-møder om lokalpolitiske ideer og ønsker.

I bestyrelsen har vi i det forgangne år selv valgt at blande os omkring to lokalpolitiske emner.

Først handlede det om placeringen af et fremtidigt renoveret og udbygget medborgerhuset, hvor Silkeborg Kommune i starten tillod sig kun at invitere få interessenter til deltagelse i planlægningsarbejdet. Med ihærdig indsats fra næstformanden – bl.a. i form af en FaceBook spørgerunde – blev høringsrunden meget bredere end tiltænkt fra kommunens side.

I efteråret har det så handlet om den truende lukning af Birkebo Plejehjem i Bryrup. Vi har i høringsrunden undladt at forholde os til, om det er en god ide eller ej at lukke plejehjemmet. I stedet har vi (med Torben Hansen som strateg og pennefører) alene forholdt os til den mangelfulde offentlige høringsrunde. I vort høringssvar spiddede Torben det demokratiske underskud i processen, hvilket i første omgang har affødt en udsættelse af beslutningen i byrådet.

Fra sag til sag drøfter vi i bestyrelsen, om – og i givet fald på hvilken måde – vi i Liga Syd skal blande os i lokalpolitiske sager. Vi fastholder stædigt vores ikke-partipolitiske afsæt. Samtidig tillader vi os a politisere, hvis vi dermed fremmer foreningens formål eller kan påpege nærdemokratiske svigt.

Nogle få borgerhenvendelser omkring konkrete sager har vi i årets løb valgt at henvise til lokalrådenes virke for derved at undgå, at Liga Syd bliver en selvbestaltet lokal ombudsmandsfunktion, der går andre i bedene.

Endelig har vi gennem hele 2015 arbejdet med at realisere en forbedret annoncering af nyheder og aktiviteter i vort lokalområde. Først og fremmest skylder vi Medborgerhuset Toftebjerg en stor tak for fødselshjælp til vores foreningsdannelse. Ove og Line har ydet en uvurderlig hjælp omkring annoncering af vore aktiviteter og omkring udvikling af vores hjemmeside.

Det har hele tiden været givet, at vi ikke i længden kan trække på samme assistance fra medborgerhusets ansatte. Derfor glæder det bestyrelsen, at vi her mod slutningen af sidste år har fået tilsagn fra Lisbeth Zabihi om, at hun vil videreføre Lines arbejde som webredaktør for vores hjemmeside.

Vi har også fået nedsat en redaktionsgruppe bestående af Hanne Stenberg, Bent Karkov og Torben Hansen, der skal være med til at skaffe nyheder fra lokalområdet. Det er vores ambition, at hjemmesiden på sigt kommer udvikler sig til at blive en betydningsfuld og samlende digital platform for nyhedsformidling og annoncering af aktiviteter i Silkeborg Syd.

Er vi i bestyrelsen så tilfredse med årets gang? Well …… det afhænger vel af ambitionsniveauet for øjnene, der ser.

Det er en akilleshæl for foreningen, at vi er så få initiativtagere til nye aktiviteter. Derfor skal det ikke skorte på opfordringer til, at andre medborgere i eller udenfor medlemsskaren bringer forslag til nye aktiviteter til huse.

Vi har i bestyrelsen aftalt en husmandsregel om, at et bestyrelsesmedlem skal være medarrangør af nye tiltag, men initiativet ser vi gerne kommer fra andre ….. hvad enten de er medlemmer eller ej.

I bestyrelsen har vi også en ambition om, at mange flere medborgere i fremtiden vil bidrage til at aktualisere vores hjemmeside. Der er brug for tekstforfattere, nyhedsrapportere og fotografisk interesserede, der levendegør dét, der sker i vores lokalområde. Også du kan sende tekst og billeder til vores webredaktør og redaktionsgruppe.

Jow da ….. vi synes selv, at vi er kommet hæderligt fra start. Ambitionerne bag Liga Syd er på vej til at blive realiserede. Men vi har lang vej endnu, hvis vi skal indfri vore beskrevne visioner på vegne af foreningen.

Vores aktivitetskalender for foråret 2016 finder du på vores hjemmeside (www.ligasyd.dk) . Den består af nye aktiviteter såvel som gengangere fra sidste års forårsprogram. Men der er stadig plads til flere initiativer. Dem håber vi på, at også DU vil bidrage med i fremtiden.

Tak fordi i alle kom. Forhåbentlig afføder denne beretning en righoldig drøftelse ……

                                   Bestyrelsen for Liga Syd