Kan tilgængelighed til naturen øges
– samtidig med, at der værnes om de naturmæssige værdier i områdets vidtstrakte
natur?
Politiken bragte torsdag
den 20. juni en kronik af
museumsdirektør Jacob Stage fra Museum Jorn i Silkeborg. Under
overskriften ”Skal kunst kun være for eliten?” jagter museums-direktøren svaret
på, hvordan den moderne kunst bedst formidles.
Inspireret af den tyske
forfatter Günter Wallraff, der skiftede identitet til tyrkisk gæstearbejder for
at afdække, hvordan Tyskland tog imod fremmede, tog Stage på museumsbesøg rundt
i landet for at afdække, hvordan den moderne kunst formidles til museumsgæsten.
I kronikkens finale
samler museumsdirektøren op: – ”I dag antager den moderne kunst så mange former
og har så mange betydninger og betydningslag og udøvere, at det ikke længere er
nok at hænge den op, hvis man ikke vil grave grøfter. Og på den anden side må
vi heller ikke skræmme kernegæsterne væk ved at indhylle værkerne i en dyne af
forklaringer.”
Han fortsætter … ”både
politikere og museerne har brug for at se på tilgængelighed i mere end én
forstand, før kunsten kan tjene til inspiration og glæde for den største del af
befolkningen. Og tilgængelighed betyder ikke bare udflugtsmål, men steder, hvor
ALLE besøgende bliver taget alvorligt.”
Gælder de samme udfordringer for
naturformidlingen?
Kronikkens budskaber har inspireret
mig til at tænke i retning af naturformidling. Jeg er med i et borgernetværk –
Liga Syd – hvor vi hygger os med at arrangere aktiviteter i den sydlige del af
Silkeborg Kommune. Små beskedne tilbud til interesserede medborgere.
Aktiviteter, der har til formål at styrke sammenhængskraft og knytte relationer
mellem os, der bebor kommunens tyndtbefolkede sydlige region.
I forbindelse med
kommunens igangværende høring forud for vedtagelse af en ”outdoor masterplan” (læs: udelivsstrategi) fik vi i Liga Syd
mandat til at indsamle ideer fra den sydlige del af kommunen. Og vi afslutter
vores tovholderfunktion sidst på året, hvor det er aftalt at politikere og
embedsværk deltager i et lokalt borgermøde, hvor de ”står på mål” for den
vedtagne strategi.
En rød tråd gennem de
mange indkomne bidrag har været ønsket om at værne om værdierne i vores
vidtstrakte natur. At beskytte fredede arter samt sårbare områder og respektere
arealer udlagt til stilleområder osv. Hos os kan der sagtens køres på
mountainbike, men vi støtter fuldt og helt, at præparerede løjper bliver ”zoneret”
i udvalgte områder, og at MTBikere primært kommer til vores ”pastorat” for at
kombinere motionen med en naturoplevelse.
I flg. Silkeborg Kommune
er den væsentligste enkeltfaktor for bosætning i den sydlige del af kommunen
netop den upolerede og mangfoldige natur i lokalområdet. Vi er mange, der
glædes over dette fact – og som byder tilflyttere med interesse for naturen
velkomne.
Men hvordan formidler vi
bedst lokalområdets naturmæssige seværdigheder og værdier til os selv, til
gæster og tilflyttere i vores område?
Naturformidlingen har trange kår for øjeblikket
På trods af begrebet
”heldagsskole” kniber det for vore lokale folkeskoler at finde midler til at
henlægge en del af undervisningen til naturen. Tilsvarende beskæres
naturformidlingen hos Naturstyrelsen Søhøjlandet, selv om alle synes enige om,
at ophold i naturen fra en sundhedsmæssig synsvinkel forebygger megen
dårligdom.
Måske kan vi som
borgernetværk medvirke til at styrke interesse for ophold i vores
oplevelsesrige natur? Og hvilke forskelligartede formidlingsformer skal bringes
i spil, så der er noget for enhver? For novicen og for eksperten. For den
selvkørende. Den undrende. Såvel som for den forsigtige …..
Vi vil gerne slå et slag
for at øge tilgængeligheden gennem bedre rutebeskrivelser, beskrivelser af særlige
seværdigheder, medvirken omkring naturformidling af grupper og skoleklasser
m.v. Men samtidig skal det ske med behørig respekt for lodsejere – og med
tilsvarende respekt for naturens vækster og eksistenser på private arealer såvel
som i statsskove.
Et flagskib i
formidlingsarbejdet kunne være Lystrupminde Naturskole, der ejes og drives af
Naturstyrelsen. I dag genererer naturskolen et driftsmæssigt underskud, men en
samdrift med flere interessenter kunne styrke markedsføring og dermed udlejning
af den velplacerede lokalitet ved Lystrup Å. Og sammen kunne Naturstyrelse,
kommune og vi som frivillige give stedet det naturformidlingsmæssige løft, der
er en forudsætning for øgede lejeindtægter.
Naturpark eller blot et korps af naturvogtere?
I den nævnte høringsrunde
er det blevet foreslået at etablere en naturpark i et sammenhængende område
rundt om Vrads. I dag består det såkaldte ”Natura 2000-område 53” af private
plantager og statsskove, som umiddelbart ser ud til at kunne indfri Friluftsrådets
ti kriterier for at opnå betegnelsen ”naturpark”. Vi er dog usikre på, om dette
prædikat i virkeligheden vil sikre, at der værnes ekstra om områdets
naturmæssige værdier og seværdigheder.
Måske er der behov for en
helt anden konstruktion, hvis vi sammen i Silkeborg Syd skal kombinere en øget
tilgængelighed med et øget naturværn for den mangfoldige natur, vi alle sammen
omringes af i lokalområdet.
Måske kunne et korps af
frivillige yde en værdifuld indsats i form af mindre naturplejeopgaver til øgning
af diversiteten i statsskove og hos medvirkende private skovejere.
Konkret påtænker vi i
Liga Syd at arrangere et borgermøde i eftersommeren, hvor ideerne fra
høringsrunden kan drøftes yderligere. På nuværende tidspunkt er det vores
forslag, at der etableres en arbejdsgruppe af interessenter med mandat til at
arbejde videre med de beskrevne forslag – og til at løfte i flok.
Stig Skovbo
Formand Liga Syd