Kategoriarkiv: Artikler

Stemning ved Ørredsø

 
Skærbæk Plantage gemmer på spændende natur og kulturhistorie20170626_123946
Midt i Skærbæk Plantage ligger den opdæmmede Ørredsø. En naturoplevelse ud over det sædvanlige. Her er vi tæt på Salten Å’s udspring på den midtjyske højderyg. På et for mig ukendt tidspunkt i historien er Skærbæk blevet opstemmet. Hvorfor mon? Indenfor det seneste årti er der nu etableret et meget seværdigt omløb for at sikre opgang af bækørreder i søen.
 
 
20170626_123547Du finder den billedskønne kunstige sø tæt på den grusbelagte del af Ansøvej, der går fra Fogstrup og løber ind i Faurholtvej mellem Sepstrup og Hjøllund. Nedstrøms løber Skærbæk over Ansø Enge inden den forenes med andre vandførende bække og danner Salten Å ved Ansø Mølle.
 
Palle Kousgaard har udfoldet områdets kulturhistorie. Hvis du vil vide mere kan Them Bibliotek og Medborgerhus guide dig frem i hans imponerende lokalhistoriske forfatterskab.

Hjøllund: Midtjyllands navle – eller en landsby på vej i historiens glemmebog?

 

Af Stig Skovbo

20170629_160712”Her i Hjøllund handles husene ikke. De skifter normalt kun hænder som dødsbo, eller når de går på tvangsauktion!”

Jeg har mænget mig med sjakket på landsbytorvet i Hjøllund. Parkering og opholdsområde mellem købmandsgård, indgang til campingplads og til landevejskroen, der er under renovering.

Huspriserne er lave og kreditforeningslån hænger ikke på træerne for potentielle nye borgere i dette isolerede hjørne af Silkeborg Kommune. Hjøllund ligger på den nord-syd gående A13 landevej. På hedesletten og i kanten af Gludsted Plantage, der er Danmarks største statsskovdistrikt, og med St. Hjøllund Plantage mod vest. I centrum mellem bycentrene i Silkeborg, Ikast og Nørre Snede.

”Nu er der næsten ingen børn tilbage herude. Vi er på vej til at blive en landsby af oldinge!”

Sjakket på torvet er enige om, at Hjøllund er udfordret på sin eksistens. Så dramatisk ser Karl Henrik Bundgaard slet ikke situationen for sig. Han er anden generation ud af en købmandsslægt, der uafbrudt siden 2. verdenskrig har drevet købmandsgården i Hjøllund. Selv kalder han forretningen for en gammeldags landhandel, fordi han stædigt holder fast i at udbyde alsidige fornødenheder for en landbefolkning med langt til specialforretninger. Landhandelen er et konglomerat af kiosk, dagligvaresalg og byggemarked.

”Husene er billige herude. Du kan få et sundt og velbeliggende hus for en halv million. Men modsat tidligere står landsbyen ikke plastret til af til-salg-skilte. Tilflyttere værdsætter den centrale placering midt i det jyske og den vidtstrakte og upolerede natur herude.”

”I dag er der 5 børnefamilier med 9 børn herude. Få i alderen 25-50. Og mange over 60 år. Så det er rigtigt, at vi er udfordret på at få generationsskiftet den store gruppe af ældre. Men landsbyen er ikke truet på sin eksistens. Hjøllund har eksisteret i over 900 år – og skal også nok denne gang finde udveje.”

20170626_131635Købmanden nævner her den store ubekendte faktor: – snakken om at etablere en nord-syd gående motorvej fra Kolding til Viborg. Vejdirektoratets igangværende forundersøgelser skal være færdiggjort i 2019. Så med politisk vedtagelse, projektering og gennemførelse taler vi om mange år før en motorvej vil være en realitet. Hvis altså politikerne vælger den korte rute gennem Gludsted Plantage frem for en længere vejføring, der slår en kurve omkring Herning.

Poul Arne Madsen er formand for borgerforeningen i Hjøllund og Omegn og indvalgt i Skovlandets Lokalråd. Han deler købmandens syn på landsbyens fremtidsudsigter:

”I dag er vi slet ikke døende. Men det kan gå to veje: – enten lider vi en langsom aldringsdød, fordi tilflytningen går helt i stå. Eller også vil landsbyen blomstre og udvikles igen, hvis snakken om en motorvej på den midtjyske højderyg bliver en realitet.”

”Hvis vi får en motorvej tæt på Hjøllund, vil det få store konsekvenser for natur og vildt i vore udstrakte skovområder. For Hjøllund vil det samtidig blive helt afgørende, om der etableres af- og tilkørsler ved landsbyen. Hvis det sker, vil virksomheder med fokus på transport eller skovdrift måske finde det attraktivt at placere sig herude.”

De fleste arbejdspladser omkring Hjøllund findes i landbrug og skovbrug. Truckercenter, savværk og grusgravning udgør de største erhvervsaktiviteter i dag. Størst var Hjøllund i krigsårene, hvor den tyske besættelsesmagt etablerede et ammunitionsdepot ved landsbyen. Efter krigen blev depotet omdannet til en flygtningelejr og senere lejr for værnemagere.

På landsbytorvet fortsættes snakken med sjakket: ”Hvad har i af fællesskaber herude?”

”Idrætsforeningen afholder bankospil i hallen hver onsdag. Tidligere havde vi vores egne fodboldhold, men nu ligger sportspladsen øde hen. Det høje græs besøges kun af kronvildt i ny og næ.”

Hjøllunds historie:
– Stationsbygning indvies i Hjøllund 1920
– ”Diagonalbanen” mellem Brande og Silkeborg i drift 1920-71
– Godstrafik fortsættes mellem Brande og Hjøllund til 1989
– 1942-45: Værnemagten lejer jord af statsskoven til ammunitionsdepot ved Hjøllund
– 1945: Flygtningelejr for tyske flygtninge
– 1946-48: Lejr for landsvigere og værnemagere
(Kilde: Martin Holm, ”Hjøllund under besættelse og retsopgør”)
– 1971: ”Slaget om Hjøllund”: motorcykelrockere indvaderer halbal i Hjøllund, men smides på porten af egnens ungdom
– 1998: Bytorvet i Hjøllund indvies
– 2016: Råstofudvinding / grusgravning indledes øst for Lille Hjøllund
– 2017-19: Forundersøgelser omkring en nord-syd gående midtjysk motorvej

Det særlige ved fællesskabet i Gjessø

Gjessø som attraktiv landsby – og som en del af Silkeborg Syd

 Af Stig Skovbo, Them

20170612_162214”Hvor lyst og lækkert. Vi i Gjessø skal blive bedre til at blande os og gøre brug af vore fælles faciliteter i Silkeborg Syd!”. Flemming Madsen indleder vores uformelle møde på det nyrenoverede bibliotek og medborgerhus Toftebjerg. Vi har sat hinanden stævne for at drøfte, hvad der set udefra får Gjessø til at fremstå som et stærkt lokalt fællesskab. Flemming er formand for Gjessø Lokalråd og bor selv med sin ægtefælle i landsbyen, der danner port mellem Silkeborg og kommunens skovrige sydvestlige områder.

Hvad er det særlige i mestrer i Gjessø?

”Det vigtigste er nok, at vi i dag har mange ildsjæle, der hver især bidrager til aktivitetstilbud og fælleskaber i landsbyen. Og at vi har fundet en enkelt måde at løse koordinationen mellem aktørerne på, så vi ikke træder hinanden i hælene. I stedet er der stor handefrihed til dem, der tager et initiativ”.

Gjessø Forsamlingshus – landets ældste – vidner om stolte traditioner for sammenhold i lokalområdet. Opført af frivillige i 1874-75. Og med et formål om at fremme ”det levende ord og idræt, leg og kønne danse”, som det står indgraveret i en af forsamlingshusets bjælker. Men historien fortæller også om tidsepoker, hvor sammenhængskraften og fællesskabet var nødlidende i Gjessø. Går man 20-30 år tilbage, så havde Gjessø prædikat af soveby. I dag er Flemming begejstret for status quo:

”Selv om vi gerne vokser yderligere, så har vi nu en tilstrækkelig størrelse, der understøtter vores skole, vores købmand, vores idrætsliv og vore øvrige fællesskaber. I de sidste 10-15 år har  vi været inde i en positiv spiral, hvor mange enkeltstående beslutninger er gået i spænd.

Hvis jeg skal fremhæve væsentlige hændelser, så var det afgørende, da Gjessø Ungdoms Forening lavede vedtægtsændringer  for godt 10 år siden. Den indførte flade struktur, hvor hver aktivitet fik større handlefrihed, gav et boost til aktivitetsniveauet – og dét har inspireret hele landsbyen til at kopiere en decentral måde at organisere sig på.

Også opbygningen af én fælles grundejerforening, der favner alle Gjessøs udstykninger har været til gavn for sammenholdet i landsbyen. Vi er ikke opdelt i vejafsnit, der er sig selv nok. I stedet er det også lykkedes at inddrage beboere fra omegnen i Løgager, Asklev og Sepstrup i vore fællesskaber”.

Hvordan inviterer i nye ind i jeres fællesskaber?

20170612_162357Vores hjemmeside www.gjessø.dk er udviklet og drives af eén af vore ildsjæle. Sammen med en facebookside giver de et godt overblik over landsbyens aktivitetstilbud. Hjemmesiden beskriver også vores ordning med ”by-ambassadører”. Vi er 5 beboere, der tilbyder at komme forbi og mødes med tilflyttere eller andre, der ønsker at vide mere om netværk og muligheder. Men en vigtig del af ”Gjessø-ånden” består i, at vi alle sammen påtager os et naboansvar for at sikre, at nytilflyttere hurtigt føler sig hjemme. Vi er ikke afhængige af ”Tordenskjolds Soldater”. Måske er noget af det særlige netop samspillet mellem ildsjælene og alle os andre, der trækker i samme retning.”

Hvad med lokalrådet i Gjessø? Er i også særlige i forhold til andre steder i kommunen?

”Ja, vi er særlige, fordi vi rundt omkring os har andre, der klarer mange af de opgaver, som andre lokaråd selv må forestå. Derfor har vi sat os for at agere langsigtet. Det kan f. ex. være i form af vedholdenhed i spørgsmålet om at forbedre forholdet for cyklister mellem Gjessø og Silkeborg. Vi er samtidig enige om, at vi kommer længst ved at kombinere en positiv attitude med vedholdenhed.”

Hvordan ser i jer selv i forholdet til det større fællesskab i Silkeborg Syd?

”Jeg tør godt påstå, at vi generelt set er glade for de ændrede skoledistrikter, hvor vi nu hører under Vestre Skole i Silkeborg. Vi føler naturligt nok en nærhed til Silkeborg, som fremmes af bybusdrift og viften af kulturtilbud i metropolen. Men vi vil samtidig gerne blive bedre til at gøre brug af de åbenbare fælles faciliteter i Silkeborg Syd. Hvorfor tage med familien på bibliotekstur til Silkeborg, når vi har dette fremragende bibliotekstilbud her på Toftebjerg? Det samme kan siges om svømmehallen og genbrugspladsen ved Frisholm. Og for øvrigt om de attraktive musikalske og folkeoplysende oplevelser, som Toftebjerg også byder på.

Personligt ser jeg også et potentiale for, at vi i Silkeborg Syd puljer vore kræfter og står sammen om mere egnsprægede nyskabelser. Det igangværende samspil med Midtjyllands Avis om nyheds- og debatstof i ”Den Lokale Avis” er et godt eksempel. Et andet kunne være muligheden for sammen at udvikle en strategi for brugen af vores unikke naturskabte omgivelser. Til gavn for friluftsfolket og turister. Og for os selv.

Det er godt at blive budt op til dans, så vi ikke isolerer os i begejstringen over os selv og vore egne fællesskaber i Gjessø!”  

Et brugerperspektiv på vores fælleseje: – Toftebjerg, (Them) Bibliotek & Medborgerhus

DSC_0452Liga Syd er et borgernetværk, der har sat sig for at gøre det sjovere at bo i Silkeborg Syd. En lille brik blandt mange aktører, der hver især bidrager til at styrke sammenhængskraft og fællesskaber i vores lokalområde. Jeg er inviteret – som formand for borgernetværket og som almindelig bruger af huset – til at ønske den fusionerede og renoverede kulturinstitution, ”Toftebjerg”, god vind i fremtiden.

Et ærefuld hverv. Tak for det!

Jeg er barnefødt og opvokset i Silkeborg. Men indvandrede til den tidligere Them Kommune, fordi her gik de smukkeste og mest solbrankede kvinder rundt. Jeg var heldig at blive accepteret umiddelbart som ”kæmnerens svigersøn”. Og jeg har meget hurtigt følt mig integreret i udkantslivet i Silkeborg Syd. Har nydt naturen og sjargonen blandt områdets indfødte.

Lokale foreninger og borgernetværk har spillet en afgørende rolle for, at jeg efter 40 år kan sige, at Silkeborg Syd er min hjemegn. Det samme har områdets kulturinstitutioner gjort. I min ungdom var de lokale skoler og forsamlingshusene de kulturelle fyrtårne. I dag er den rolle overtaget af Them-hallerne og af bibliotek og medborgerhus ……

I Silkeborg Syd er vi omkring 10.000 indbyggere. Fra Hjøllund til Virklund. Og fra Vinding til Gjessø. Her har én bestemt kulturinstitution spillet en aldeles afgørende rolle for vores interne sammenhængskraft. Denne gamle ladebygning, hvori vi lige nu befinder os, har nu i 35 år bidraget kolossalt til at skabe samhørighed, relationer og fællesskaber på tværs af dem, der bor nord og syd for Salten Å.

For 30 år var vi mentalt set neandertalere, der med håndvåben lå i skyttegrave og bekæmpede hinanden. Vi stridedes om placeringen af overbygningsskolen, rådhuset og af alle andre kommunale arbejdspladser i den lille landkommune.

I dag er dem-og-os-attityderne mellem borgerne i de kirkelige sogne højest noget, vi driller hinanden med til festlige lejligheder. Nu hører vi sammen herude – og Medborgerhuset Toftebjerg skal krediteres for deres rolle i denne langvarige forsoningsproces.

En anden ting som medborgerhuset skal krediteres for – efter min mening – er institutionens rolle som frontløber i forhold til at bære et socialt ansvar og skabe job på særlige vilkår.

Uden denne indirekte ekstra normering – og uden de mange frivilliges indsats – ville huset aldrig have været i stand til at præstere, hvad de i årenes løb har præsteret.

Også i dag står vi midt i en forsonings- eller integrationsproces.

Silkeborg Syd er opstået som begreb i slipstrømmen af den sidste kommunalreform. For 10 år siden fusionerede 4 kommuner til den nye ”Silkeborg Kommune”. Vores igangværende udfordring er at sikre, at ”dem-og-os-attityder” mellem metropol og periferi ikke kommer til at dominere. At vi IKKE bliver en egn præget af ”sure gamle stoddere” og øv-bøv’ere, der blot ønsker fortiden tilbage …

Her kommer dette pragtfulde nyrenoverede palads til at gentage sin rolle som samlende forsoningsfaktor!

  • Et nyt kulturelt fyrtårn. For fællesskaber. For folkeoplysning. For fanden-i-vold’skhed.
  • For velkomst af nye borgere. For nærdemokrati. Og for nye læringsmuligheder for alle aldersgrupper.

Fusionen mellem medborgerhus og bibliotek er helt rigtig i min optik.

Biblioteksverdenen tilfører os udblik og udsyn. Silkeborg Bibliotekerne fremstår ikke som forvaltere af støvede bøger på uendelige hylder. I dag er biblioteket et moderne tilbud om håndsrækninger til selvfordybelse og kompetencevækst for den enkelte borger.

Jeg tror på, at biblioteksverdenen i fusion med det lokale folkeliv bringer værdifulde aktiviteter med sig. At nye læringstilbud kommer til at tilflyde os. At folkeoplysningsaktiviteter bliver boostet i samspil med mange af os lokale foreninger og netværksgrupper, der selv arbejder med at kulturtilbud og aktivt medborgerskab.

Hurra fordi huset nu står klar! At vores nye fusionsbarn af et kulturelt flagskib i dag åbner dørene for os alle ……

Mantra’et de sidste 10-20 år har været, at ”big is beautiful”. Fusioner er oftest gennemført for at høste økonomiske stordriftsfordele. Somme tider med succes. Andre gange har fusionerne været lidelsesfulde for de berørte.

Alle høstet generel læring om fusionsprocesser. Vi ved nu, at ……

  • At der altid er vindere og tabere i enhver fusion
  • At den uformelle kommunikation øges på godt og ondt
  • At den nye ledelse konsekvent er overoptimistisk (heldigvis, for hvad skulle ellers drive fusionen fremad?) ……

Bøvlet med at fusionere to eller flere virksomhedskulturer skal ikke undervurderes. Derfor ønsker jeg jer rigtig god vind – og ubetinget medspil – for det igangværende arbejde.

Jeg tror på, at de to fusionerede kulturer sammen – og med såvel udblik som historisk indblik – skaber rammerne for et nyt kulturelt fyrtårn, der repræsenterer det bedste fra de to kulturer.

Hvad jeg ønsker mig er et værested, hvor jeg har lyst til at komme …… som deltager i udbudte aktiviteter – men også som en kulturel landhandel, hvor det utilsigtede møde eller den uventede aktivitet bliver hovedattraktionen.

Men der skal to til tango. Også når ”det nye Toftebjerg” træder ind på arenaen. Det forpligter mig og alle vi andre medborgere lokalt til at bidrage til at gøre huset levende.

I Vrads bor de på en mager indlandsklit. Og alligevel står huse aldrig til salg længe derude. Hvorfor? Fordi landsbyen oser af initiativer – og fordi der støttes op om dem, der tager et initiativ.

Vi skal realisere samme imponerende sammenhængskraft i hele Silkeborg Syd. Derfor opfordrer jeg os alle – små og store, unge og gamle, indvandrere og fastlæggere – til at byde den nye kulturinstitution op til dans. Så huset her IKKE bliver et kulturelt supermarked, hvor vi som borgere blot plukker fra hylderne …… men i stedet fortsat bliver vores hus, hvor vi som aktive medborgere foreslår og realiserer dét kulturudbud, vi ønsker os herude.  

Og så til slut en opfordring til husets ledelse: – oprindeligt blev medborgerhuset styret af en bestyrelse. I begyndelsen for 30 år siden ønskede byrådet i Them kommune, at der sad et flertal af byrådspolitikere i bestyrelsen. Så kunne brugerrepræsentanter ikke kuppe sig til at bestemme over brugen af huset. Senere blev frygten for statskup nedtonet, så der bare sad et par byrådspolitikere som bindeled til det politiske niveau. For få år siden nedlagde bestyrelsen sit virke i frustration over, hvad de følte var en mangelfuld opbakning fra det politiske niveau.

I dag ledes huset af bibliotekschefen, der er politisk ansvarlig overfor Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget i Silkeborg Kommune. Det er fint og godt i forhold til den administrative og politiske drift af huset …… men IKKE godt nok i forhold til at sikre lokalt medejerskab og ansvarlighed for at huset kommer i mål og indfrier vore forventninger som borgere i Silkeborg Syd.

Derfor ønsker jeg mig et brugerråd med repræsentation af husets brugergrupper:

  • Et brugerråd, der med udblik og indblik formår at udfordre husets daglige personale.
  • Et brugerråd, der også vil tage hanskerne på og aflaste det samme personale.
  • Et brugerråd, der har som sin fornemmeste opgave at sikre, at alle aldersgrupper er repræsenteret i aktivitetspaletten for huset. Og at alle borgere fra Hjøllund til Virklund føler sig omfattet at de fællesskabstilbud i Silkeborg Syd, der udbydes i huset.
  • Et brugerråd, der afsøger muligheder frem for at se begrænsninger …… der vover nytænkning, så flere børn, unge, børnefamilier og fjerkræsavlere (!:-) bliver en del af dagligdagen for huset.

Hvem skal så sidde i brugerrådet?

  • Taktisk klogt vil det være, hvis Them-hallerne – vores andet kulturelle fyrtårn i Silkeborg Syd – blev inviteret ind i brugerrådet, så vi kan høste yderligere synergi i samspillet mellem ”giganterne”!
  • Og hvad med at invitere en elevrådsrepræsentant fra Frisholm med i brugerrådet?
  • Og en repræsentant for bestyrelsen i Knudlund Erhvervsforening?

Skaldede folk som mig og personlighederne i Old Boys Big Band kan passende være ”backing gruppe”, men det er afgørende at tænke nyt, så huset hele tiden vil forblive i forandring!!

Vi i Liga Syd håber på at kunne løfte vores ansvar i det fremtidige partnerskab med Toftebjerg, Them Bibliotek & Medborgerhus.

Et stort tillykke – og tak for ordet.

Stig Skovbo, formand Liga Syd

Drives statsskovene demokratisk?

Motorsavene synger i statens skove inden beslutning om hvilke, der skal være urørte

Udkørsel af bøgestammer fra Velling Skovene
Udkørsel af bøgestammer fra Velling Skovene

Naturstyrelsen skover for øjeblikket blandt de udvoksede bøgetræer i Velling Skovene lidt nord for Bryrup. Tilsvarende hugst sker rundt omkring i andre af landets statsskove, selv om det endnu er uvist, hvilke af vore fællesejede skove, der i fremtiden skal udlægges som ”urørt skov”.

Er det i orden at høste skovens tilvækst? Eller bør fældningerne indstilles, indtil det er besluttet hvilke, der skal henlægges som uberørt natur? Det spørgsmål drøftes ivrigt for øjeblikket. Og synspunkterne ser ud til at skille vandene mellem forargede borgere, der ønsker et øjeblikkeligt stop – og andre, der finder det forsvarligt med en kontrolleret høst af det værdifulde tømmer.

Parkeringspladsen i Velling-svinget nord for Bryrup anvendes for øjeblikket til oplagring af bøgestammerne
Parkeringspladsen i Velling-svinget nord for Bryrup anvendes for øjeblikket til oplagring af bøgestammerne

Baggrund: Sidste år i slutningen af maj vedtog Folketinget en naturpakke, hvor 12% af de danske statsskove skal overgå til urørt skov. Inden udgangen af 2017 skal Naturstyrelsen, der forvalter de danske statsskove, aflevere en indstilling om hvilke statsskove, der i fremtiden skal ligge urørt. En del af Velling Skovene blev fredet i 1976. Senere har skovene samlet fået betegnelsen ”naturskove”. Mange havde dermed forestillet sig, at gamle træer allerede nu fik lov at formulde til gavn for biodiversiteten i skoven.

Hvem bestemmer? Naturstyrelsen hører under Miljø- & Fødevareministeriet. De plejer blandt andet vore godt 110.000 hektar af fællesejede skove. 15-års driftsplaner udarbejdes efter offentlige høringsrunder og på baggrund af politisk vedtagne ”grønne hensyn”, der skal forene driftsøkonomiske hensyn med hensyn til natur og publikumsinteresser.

Stormfald af gammel bøg i naturskoven, hvor væltede træer får lov at formulde
Stormfald af gammel bøg i naturskoven, hvor væltede træer får lov at formulde

For hver af Naturstyrelsens enheder er der nedsat brugerråd. Det er rådgivende forsamlinger af brugere, der kan fremsætte forslag, spørgsmål og kritik. For Statsskovdistrikt Søhøjlandet består brugerrådet af repræsentanter for kommuner og for lokale interesseorganisationer. Distriktets skovrider sidder for bordenden.

Så er der grund til forargelse over hugsten i Velling Skovene? Mange borgere rundt på kloden må føle sig misundelige på den danske tradition for brugerdemokrati. Gælder dette også for skovningen i Velling

Skovene? Er brugerrådet blevet inddraget forud for plukhugsten af de gamle bøgetræer? Og er hugsten et udtryk for et fornuftigt kompromis mellem alle de interesser, der heldigvis eksisterer omkring forvaltningen af vores fælleseje – de mageløse danske statsskove?

Stig Skovbo, formand Liga Syd

 

Bryrup Amatørteater – fra dilettant til amatørteater i Bryrup.

Skrevet af: Ole Friis Thorup, Bryrup oktober 2016

-en samtale med Heide Frydendal-Vad og Henrik Bang Pedersen.

Indledningsvis var jeg meget interesseret i at vide noget om hvornår og hvordan Bryrup Amatørteater ( B A ) startede i sin tid. Heidi og Henrik fortalte at BA havde en lang og spændende historie.. I den forbindelse blev jeg henvist til publikation fra egnsarkivet for Them Kommune : Fra Dilettant til amatørteater i Bryrup — redigeret og skrevet Birthe Bodum og Bent Kokborg – udgivet 2006. Herudover indlæg af Annelise Rasmussen og Henrik Bang Pedersen.

Omkring begyndelsen af 1900- tallet var der en del foreninger, der var interesseret i at arbejde med arrangementer, som man konsekvent kaldte dilettant. I dag har ordet en lidt negativ klang,- men tidligere beskrev det personer, der glæder andre ved at dyrke en hobby på et højt kunstnerisk plan.

Der var mange om budet: Bryrup Håndværker og Borgerforening, Bryrup Sogns Husmandsforening samt Vinding- og Bryrup Ungdomsforening – begyndte som nævnt i begyndelsen af 1900 tallet at lave dilettantforestillinger. Det første stykke, der blev opført hed “Tordenvejr” ca. 1915- -16 i forsamlingshuset. Men der var også andre på banen f.eks. Socialdemokratisk forening for Bryrup og Omegn, der opførte dilettant stykket “Niels Klinker” i fem akter af Jens Thise – med bal bagefter. Stykket blev opført både i Bryrup og i Hjøllund. Det var i det hele taget ikke usædvanligt at Bryrup-dilettanterne havde lidt tournevirksomhed til sognene langt hjemmefra.

Annonceringen af forestillingerne blev varetaget af Bryrup Avis. I Birthe Bodum og Bent Kokborg bog er der medtaget en del af disse annoncer .F.eks forestillingerne “Kloge Ellen” – og “Fastelavnsgildet” fremført af Vinding- -Bryrup Ungdomsforening i Bryrup forsamlingshus 15. Marts 1931 kl. 7½ – billetpris 1 kr. plus skat! — Eller Bryrup Ungdomsforening opsætning af Jeppe Åkærs “Når bønder elsker” –på Bryrup Hotel – som der direkte stod i annoncen. Endelig skal der i denne sammenhæng nævnes en festlig plakat – tegnet af Jens Julius , hvor der blev inviteret til : Sommerfest – grisefest (Svenne steger helstegt pattegris med tilbehør) Bryrup Amatørteater opfører “Ridder Rask og Jomfru Jøva” og Wonsda`-awten spilleop til gammelsags. (alt dette startede lørdag den 8. Juni 1991 kl. 18 (selvfølgelig inkluderet transport med Bryrup banen til og fra Vrads station )

001De sidste år under besættelsen (1943 -45 ) var der som bekendt udgangsforbud om aftenen, hvilket prægede hele underholdningsområdet landet over. Biografer, og teatre m.v. flyttede forestillingerne til om eftermiddagen. Dette gjaldt også for Bryrup og omegn. Hvis der var bal bagefter startede man allerede klokken halv fire – Altså ikke noget natteroderi efter ballet.

I 1964 overtrog Foreningssamvirket for Vinding– Bryrup Vrads arrangementerne. Det var et imponerende hvor mange foreninger, organisationer der fandtes i et så relativt begrænset område. Prøv at læse her Venstrevælgerforeningen i Bryrup – Vinding – Bryrup Husmandsforening – Kathrinedal Borgerforening,-Vinding -Bryrup Ungdomsforening,–D.A.S.F. Bryrup og Hjøllund, – Bryrup Socialdemokratisk Forening,- Bryrup Gymnastikforening,–Bryrup – æg Omegns Turistforening,- – Bryrup Håndværker og Borgerforening, – Hjøllund Skyttelaug,- -Vinding – Bryrup Husholdningsforening,- Vinding -Bryrup – Vrads Invalide og pensionistforening, samt Hjøllund Gymnastik og Idrætsforening.

I året 1964 blev betegnelsen “dilettant ændret til “amatørteater” tiden var ligesom løbet fra begrebet “dilettant”. Bodum og Kokborg ha udarbejdet en repetoireliste under overskriften : Dilettant – og amatørforestillinger i Bryrup — en ca. 100 åring fornøjelse for aktører og publikum (Bodum og Kokborg side 33 – 85) Fra starten med forestillingen “Tordevejr” 1915 – til “Alice længes tilbage” 2003 . Det bliver i alt til 98 opførelser med stor variations bredde — fra komiske lystspil – forvekslingskomedier – til moderne tidstypiske teaterstykker fra Gustav Wied – Carl Erik Soya, Jean Giraudoux og Dario Fo – ikke at forglemme operetter, – musicals og børneteater. Og mens vi er ved repertoiret var der også overskud til at arrangere en sangforeningsfest i Bryrup ( ca. 1921) et par revyer: “Uærbødigst Bryrup” fremført af en trup, der kaldte sig “Old Boys” (Bryrup og Omegns Socialdemokratisk forening 1936 ). En forårsrevy “Hvad der kan ske i Bryrup ??” (Vinding – Bryrup Ungdomsforening 1934).

002De mange års erfaring med teateroptræden, iscenesættelse m.v. medvirkede til , at man under Bryrup aftenskole i 1966 oprettede en drama studiekreds, men stadig med Foreningssamvirket som arrangør. Resultatet af denne studiekreds kunne bl.a. ses i repetoirevalget, hvor helt moderne, tidstypiske blev opført. Nogle er allerede nævnt. Det var stykker som Thornton Wildes “Vor by” og Ole Vindings “Foran spejlet”

Amatørteateret drøftede allerede i 1982 muligheden af at danne en selvstændig forening, der skulle dække hele (gl) Them Kommune. En af bevæggrundene herfor var at det gav mulighed for at benytte teatersalen på Aktivitetshuset Tofteladen , der i dag hedder Toftebjerg Medborgerhus. Forslaget blev imidlertid forkastet, da – sæm det udtryktes – var bange for at ødelægge der lækale incitament,, der var drivkraften i amatørteatret. I øvrigt var man også forpligtet – ifølge aftenskoleloven – til at stille med 12 deltagere pr forestilling (en forestilling betragtedes som et aftenskolehold ).

Enden på alt dette blev dannelsen af en lokal teaterforening –Bryrup Amatørteater, som nu kørte i eget regi – og nu ikke længere under den kommunale aftenskole.

2. Juni 1982 blev der afholdt stiftende generalforsamling med vedtagelse af vedtægter m.v. Det blev drøftet om man skulle tilslutte sig Dansk Amatør Samvirke, som gav mulighed for kurser, materiale vedr. nye teaterstykker (kontingent 100 kr. pr år og 25 kr for passive medlemmer). Alt blev vedtaget. Den første bestyrelse bestod af : formand Doris Andersen, kasserer Leif Skipper, sekr. Astrid Jørgensen, revisor Maren Pedersen og suppleanter Inge Lise Nielsen,, Nina Vestergård og Kaj Jørgensen. Poul Feddersen og Ingelise Pedersen skulle stå for henholdsvis arbejdet med scenearrangementer og garderobe og rekvisiter.

Midtjyllands Avis bragte den 22. Nov 1982 – under overskriften:” Bryrup Amatørteater — det ¨lokale´´´fællesskab” — hvori der bl.a. stod at BA mange aktiviteter gør den til et naturligt fællesskab i lokalsamfundet.

Der var nu 100 aktive og 25 passive medlemmer – hertil skal lægges en børneafdeling, der i dec. 1982 opførte: “Snehvide og de 7 dværge”. 90 børn havde meldt sig som interesserede i amatørarbejdet.

“Hvad får folk til at investere så megen fritid i teaterarbejdet?” -spurgte avisen – Hertil svarede Poul Feddersen: “Vi kan lide det. Det er en fritidsbeskæftigelse med pragtfulde muligheder for kreativ udfoldelse og personlig udvikling. Vi skaber noget sammen – føler et fællesskab” (Bodum og Kokborg s. 14)

I tidsrummet 1982 til 1994 betragter jeg som en meget aktiv periode i BA`brogede historie. Der blev arbejdet på mange fronter – mange ideer blev søgt gennemført. Der blev arbejdet meget på at forbedre lokalefaciliteter (spillesteder, omklædningsforhold, opbevaring af rekvisitter og kostumer ). Hidtil havde man bl.a. opsat stykkerne på Bryrup Kro og Bryrup skole. Der var tanker fremme om at spille sommerteater på campingpladsen til glæde for turister og borgere. Planen blev realiseret i en lidt revideret form: Et kæmpe stort telt ved Vrads Station dannede rammen om “Ridder Rask og Jomfru Jølva” og som tidl. Nævnt med både spisning, dans og transport med veterantoget til og fra Vrads Station., Medborgerhuset i Them bragte et forslag i spil vedr. kurser for aktive scenefolk, udlån af rekvisitter hos hinanden. Forslaget blev vist aldrig til noget. Men det siger noget om interessen og engagementet omkring BA`aktiviteter. Der blev ligeledes iværksat “kritik-aftener” hvor medlemmerne blev inviteret til drøftelse af den kommende sæsons opsætninger

I beretningen om BA`historie fortælles der også om de vanskeligheder, der opstod efter den 10 –12 årlige meget aktive periode:”

“Året 1995 kunne nemt være blevet et skæbneår for BA. Kræfterne var ved at slippe op, og man gik til generalforsamlingen med det triste forsæt at opløse foreningen. Men heldigvis dukkede der en ny og uforfærdet deltager op til generalforsamlingen, og hun så anderledes positivt på fremtiden. Pigen var Heidi Frydendal-Vad, og hendes entusiasme smittede alle deltagere, således at man besluttede at give foreningen en ny chance. Man havde tidligere været inde på, at man gerne ville opføre syngespil, hvis man kunne finde tilstrækkeligt med velsyngende skuespillere. Nu enedes man om at øge

indsatsen og ændre repertoiret til friluftspil” (Bodun og Kokborg side 18)

Det var lykkedes at finde et egnet sted til friluftspil – et skrånet område bag Bryrup Kirke, som menighedsrådet velvilligt stillede til rådighed.

I 1997 kunne man præsentere operetten “Landmandsliv” – I 1998 blev hele Bryrup “omdannet” til en fransk provinsby i forbindelse med opførelsen af syngespillet “Frk Nitouche”, hvor udklædte skuespillere befolkede byen tiol stor fornøjelse for byens borgere – og undren for den gennemkørende trafik.

Sommeren 2000 overraskede BA igen – ved at opsætte “Mød mig på Cassiopeia” og igen blev Bryrup “befolket” – af græske guder og Kai Normann Andersens iørefaldende musik.

Festligt var det også i 2001 hvor “Sommer i Tyrol” var på programmet. Tyroler-stemningen var helt i top. Øllet flød fra bl.a. Jyske Banks område ved hjørnet a naboer og indehaveren af f Hovedgaden og Østervang – stemningen var god – så god at en af de handlende Indehaveren af Benns Grill bar blev så utilfreds med konkurrencen fra “tyrolerne” at foreningen blev anmeldt til politiet !!

BA havde stor succes med sommerfriluftspillene, der som nævnt inddrog hele byen på festlig vis. Det er kostbart at opsætte syngespil og operetter. Mens det i firserne kostede ca. 3ooo kr. for en forestilling – var udgifterne i år 2000 kr. 100000 !!!

Bestyrelsen, der skabte den ny æra BA bestod af: Formand Heidei Frydenlund-Vad samt den øvrige bestyrelse,der bestod af Henrik Bang Pedersen, Mona Rosendal Nielsen, Tine Alstrup Kristensen, Lissy Brauner, Lars Bay Pedersen, Johannes Herskind, Charlotte Hald Jensen, Joan Durr og Bodil Mølgård

Det blev besluttet kun at spille i ulige år. I 2003 opførtes “Alice længes tilbage” – et moderne stykke med scenen placeret midt i lokalet og publikum i en cirkel udenom. Stykket blev opført i Bryrup Skoles festsal.

Desværre fik man ikke overskud på forestillingen – heller ikke et støttearrangement på Jens Bæks Gård kunne genoprette foreningens økonomi. Da det samtidig var blevet vanskeligere at få nye medlemmer – både til det praktiske – og det “udøvende” arbejde måtte BA I indstille aktiviteterne — forhåbentlig kun for en tid. I samtalen med Heidi og Henrik blev det understreget, at man håber at kunne komme i gang igen snarest mulig.

I Bodum og Kokborg s fortælling om BA er der medtaget to indlæg, der begge fortæller lidt om hvad der sker bag kulisserne. Annelise Rasmussen fortæller levende om starten – frem til 1982, hvor BA blev en selvstændig forening. Hun beretter om mange hændelser gennem årene – – sjove episoder – fejl æg forglemmelser, hvilket giver et godt billede af den stemning og hold ånd, der prægede foreningen

Henrik Bang Pedersen fortæller om tiden fra efteråret 1995, hvor kræfterne

var ved at slippe op -og man var kvartil at afvikle BA. Heidi var som ny borger i Bryrup mødt op appellerede til forsamlingen om at prøve nye veje.. Hun foreslog bl.a. at lave sommerteater – syngespil – friluftsteater. Inger Hvilsted og Erling Østergaard var med på ideen – så nu skulle der findes et egnet sted. Som tidlige nævnt fandt man et sted ved Bryrup Kirke – – en svag skrånende grund – rettet mod vest – med solen som projektør – kirken- skoven og bakkerne som kulisser — som Henrik malende beskriver den kommende friluftsscene.

En ny æra var begyndt for BA. Henrik fortæller levende om det helt specielle arbejde det er at opsætte en friluftsforestilling — hvad det krævede af praktisk arbejde – sceneudformning – øvelokaler -. Logostik og meget andet. Henrik slutter sit indlæg med at fortælle om BA`- indtil videre sidste forestilling: Alice længes tilbage ( 2003), der- som nævnt var henlagt til Bryrup Skoles festsal og aula, som i den anledning var omdannet til et eventyrland

I samtalen med Heidi og Henrik kunne jeg helt klart fornemme, at de gerne ser, at BA kommer i gang igen. Masser af kostumer, sætstykker og andre rekvisitter er opmagasineret og som sådan klar til brug, når lejlighed bydes.

Det foreløbige sidste vi har set til BA var i foråret 2016, hvor “hele” Bryrup mødte op for at gøre ilkeborg Kommune opmærksom på det uhensigtsmæssige i at nedlægge Birkebo plejecenter og måske også Bryrup Skole. Her deltog BA festligt udklædt. Jeg betragter denne “optræden” som et tegn på at foreningen lever – og brugte lejligheden til at gøre opmærksom på at Bryrup Amatørteater stadig er til stede i Bryrup

 

Kilde: Birthe Bodum og Bent Kokborg: Fra Dilettant til Amatørteater i Bryrup
Udgivet af Egnarkivet for Them Kommune, Østervang 1 8654 Bryrup i 2006
Pris kr100,-

 

 

Them løbeklub overvejer nyt navn

– Navnet matcher ikke realiteterne

Artiklen er skrevet af Bent Karkov.

Michael Futtrup, medlem af klubbens bestyrelse, fortæller til Liga Syd, at klubben længe har overvejet at skifte navn. Et nyt navn skulle så gerne afspejle, at medlemmerne kommer fra hele den gamle Them kommunes område.  Da klubben startede for 9 år siden, kom næsten alle fra Them-området, men da vi jo hver søndag kl. 9.30 løber med udgangspunkt fra p-pladsen i Velling skov, fik det en del Bryrup borgere til at koble sig på. Og de har heldigvis hængt ved.

loebeklub2

Samtidig må navnet også gerne afspejle, at klubben ikke kun er for løbere. I den senere tid er der blevet flere og flere, der med samme udgangspunkt foretager vandreture i det dejlige skovområde i Velling.

Og det sociale omkring kaffe og rundstykker efter motionen er også blevet en mere og mere betydningsfuld del af klubbens aktiviteter.

loebeklub1

Udover søndag formiddag løbes der onsdag kl. 17 med start fra Them-centret. En gang om måneden er der klubaften efter onsdagsløbet med kaffe og let spisning.

Klubbens medlemmer er blevet opfordret til at komme med forslag til nyt navn. Foreløbig drøftes navne som Saltenå-dalens motionsklub,  Velling skov og omegns motionsklub, Them-Bryrup løbeklub. Bestyrelsen vil inden længe foretage den endelig beslutning.

Klubben er åben for alle, der ønsker at motionere i dejlige omgivelser sammen med mennesker, der gerne vil hygge samtidig. Der er pt knap 40 medlemmer, men der er plads til flere
Mere information om klubben kan fås hos Michael Futtrup, Them, tlf. 30 28 40 55

 

Udkant eller guldkant

Interview med Peter Sig Kristensen – om Bryrups muligheder netop nu
Skrevet af Torben Hansen

Blå bog:
Peter er 43 år. Er afdelingsleder i DGI med arbejdsplads i Silkeborg.
Nyvalgt formand for Bryrup IF, efter 3 år som næstformand.
Aktiv i skolestrukturdebatten
Medinitiativtager til Projekt Bryrup Bevægelsespark
Tidligere formand for Skovlandets Lokalråd.
Student i 1993 og fra 1995 studier ved Århus Universitet, Uddannet som antropolog i 2004.

Både Peter og hustru Lisbeth er opvokset i Vestjylland. Fandt hinanden i Århus og sammen bosatte de sig i Bryrup i 2005. Lisbeth havde da fået job som pædagog i Bryrup SFO.
Sammen har de 4 børn i skole- og børnehavealderen.

Samfundet er under bestandig forandring – og på lokalsamfundsniveau mærkes brydningerne mange steder, – som udviklings- og afviklingstiltag. Det sker som beslutninger ”ovenfra” eller som ”et resultat af udviklingen”. Men noget naturgivent facit findes ikke på forhånd. Hvem vinder på udviklingen og hvem er på taberholdet? Her synes ethvert lokalsamfund at måtte være sig selv nærmest og selv udvikle de midler og veje, der bedst matcher udfordringen. Med skyldig hensyntagen til de ressourcer, som lokalsamfundet kan indsætte.

I Bryrup har man det forgangne år haft sit at se til i så henseende. Et skolestrukturforslag, som mange så som begyndelsen til afviklingen af byens selvstændige skole og sideløbende hermed byrådets varsling om at lukke byens plejehjem, Birkebo.

bryrup byskilt2

Liga Syd har bedt Peter Sig Kristensen om et interview. Dels er Peter netop blevet valgt som formand for Bryrup IF, og dels er han på mange leder og kanter en del af det der sker i Bryrup netop nu. 

Liga Syd: Peter, enhver kan ud fra jeres data – et veluddannet par med 4 børn – med det samme se, at I er et godt aktiv for det lokalområde, som I har valgt at virke i. – Hvorfor blev det Bryrup?

Peter: Vores førstehåndsindtryk af Bryrup var vældig positivt: Selvfølgelig den enestående og afvekslende natur, men samtidig fandt vi, at byen har en god størrelse. På den ene side er den så overskuelig, at alle borgere er vedkommende og på den anden side stor nok til at have alle de vigtigste institutioner som skole, børnehave og dagligvarebutikker.

Faktisk gjorde vi os umage med at afsøge en stor omkreds af Århus for at finde det helt rigtige lokalsamfund for os. Det blev Bryrup og det har vi bestemt ikke haft grund til at fortryde.

Liga Syd: Du og din familie yder en stor, aktiv indsats i Bryrup, – særlig i betragtning af, at I jo da som børnefamilie har hænderne fulde i forvejen. Hvordan kan det være?

Peter: Jeg tror vi har det med os hjemmefra som noget helt grundlæggende. Man gør hvad der er muligt for at støtte sit lokalsamfund. For os er Grundtvig og hans tilgang til folkelig styrke stadig gangbar. Det var også vores forældres overbevisning, og det var helt i overensstemmelse hermed, at jeg fik mulighed for at gå på efterskole i 3 år og min kone tilsvarende i 2 år. Det er en vigtig del af vores bagage. 

Liga Syd: I tog uddannelse i Jyllands ”metropol” og valgte så bosted herudfra. Er det relevant at se Bryrup som ”udkantsdanmark” i det perspektiv?

Peter: Det er min overbevisning, at man kan bo tæt på Århus og København – og alligevel være udsat for et udviklingspres, der afstedkommer omstrukturering og afvikling af gode institutioner.

I højere grad end geografi vægter nok, at lokalsamfundet – uden at opnå forstads- og sovebypræg – har opnået ”en kritisk masse”, der giver mulighed for at forsvare lokalsamfundets institutioner og forretningsliv. Rimelig pendlerafstand til udbuddet af arbejdspladser er også afgørende.

Man ikke skal stirre sig blind på mursten og de monumenter, som kan bygges, men i langt højere grad have blik for – og magte at udvikle – egne sociale ressourcer. Bryrup er et godt sted i netop denne sammenhæng. Vi taler ikke om udkants-Bryrup, men guldkants-Bryrup! 

Liga Syd: Intet er jo afgjort endnu, forude venter beslutninger både vedrørende kommunens skolestruktur og den fremtidige placering af plejehjemsboliger. Men alligevel virker det som om Bryrup i dag står stærkere end for et år siden. Hvad er der sket? 

Peter: Det er jeg helt enig i. Jeg tror Bryrup i forvejen havde mange stærke forudsætninger, men presset udefra i form af skolestrukturforslaget og beslutningen om at lukke Birkebo fik frigjort rigtig stærke kræfter. Som vi nu bedre kan se alle sammen, og som styrker selvtilliden og troen på, at vi også kan agere hensigtsmæssigt i fremtiden.

En række både kreative og stærke borgere i Bryrup har fundet hinanden og har sat sig for, at noget nyt skal ske nu. De var der alle i forvejen, men har fået en vigtig anledning til at trække på samme hammel.

Vi er også blevet klar over hvor vigtigt et aktiv vores facebook-gruppe, ”Det sker i Bryrup”, er. I forhold til andre lokalsamfunds netværk favner vores rigtig mange mennesker og emner – og er hele tiden brandvarm.  Da vi sidste år skulle mobilisere borgerne i forhold til skolestruktur og plejehjemslukning var det altafgørende!

Liga Syd:  Hvad venter der nu?

Peter: Jeg synes det er meget positivt, at det er lykkedes at kanalisere en del af energien over i nogle nye foreninger. Fremover kan Bryrup stå på 3 ben i kraft af, at vi nu både har fået en borgerforening og en erhvervsforening. Sammen med idrætsforeningen skal vi nu løfte hver vores potentialer – og så samtidig i fællesskab sikre Bryrups udvikling. Vi vil blandt andet være optaget af, at sikre en god kommunikation, indadtil og udadtil.

Vores facebook-gruppe holder vi bestemt også fast i! I det hele taget er jeg meget glad for, at vi i Bryrup så massivt satser på at udvikle vores sociale ressourcer – og ikke tror, at fremtidens Bryrup skal overleve på mursten alene.

Liga Syd: Hvad med lokalrådet? Har Skovlandets Lokalråd ikke en rolle at spille i denne sammenhæng?

Peter: Jo, da. Der er ikke nogen modsætning mellem de 3 Bryrup foreningers opgavevaretagelse og så Skovlandets Lokalråd. Vi havde et godt og vigtigt samarbejde i forbindelse med både skolestrukturkampen og truslen om at lukke Birkebo, og det skal fortsætte.

Men det ligger i strukturen, at Skovlandets Lokalråd skal favne og repræsentere alle 3 sogne i Bryrup-Vinding-Vrads, og f.eks. kan både Vrads og Vinding selv – og vil selv – på egne præmisser. Lokalrådet skal koordinere og interesse-varetage for hele området på en måde, der kan styrke de enkelte lokalsamfund. I den geografi skal Bryrup også finde selvstændig fodfæste og udvikle potentialet på egne betingelser.

Liga Syd: Det lyder velgennemtænkt. Har Bryrup så også en fælles ledestjerne?

Peter: Ja! Og den hedder ”Bryrup Bevægelsespark”!

Sammen med en lille arbejdsgruppe under Bryrup IF har jeg haft lejlighed til at udvikle et projekt, der sigter på at udvikle de rekreative og fysisk aktiverende kvaliteter for mennesker, der bor eller besøger Bryrup. Det vil netop understrege og videreudvikle alt det Bryrup, som en naturperle ved en sø, i forvejen står for. Projektet foreslår investeringer i en tocifret millionstørrelse, men i et tempo og i en proces, så det netop er de mellemmenneskelige ressourcer der er i fokus, i et mangeårigt perspektiv.

Liga Syd ønsker Peter og Bryrup pøj, pøj – med både den forestående skolestrukturdebat, den fremtidige plejehjemsstruktur og Bryrups mentale opstrammer.

 Med en sportsmetafor (som vel er på sin plads når det drejer sig om dialog med formanden for en idrætsforening) er Bryrup gået i udbrud. Og ligesom med cykelrytterne, så sker det i højere grad fordi man føler et mentalt overskud, end fordi man er overbevist om at have et fysisk overtag.

Derfor er vores søer en gave, vi skal værne om!

Artiklen er skrevet af Henrik Jacobsen

I Silkeborg Syd forefindes en perlerække af skønne søer. Faktisk nogle af landets reneste søer. Kendetegnende for vores reneste og mest klarvandede søer er, at de findes på afstand af byer ude i fri natur uden opdyrkede marker omkring. Således at søerne er i balance med sig selv og omgivelserne – og har været dette i måske flere tusinde år.

Bryrup Langsø
Bryrup Langsø

Bynære søer som f.eks. Bryrup Langsø har selvsagt stor rekreativ værdi ikke mindst for de lokale beboere. Men disse søer gemmer desværre alt for ofte på en baggrund, der den dag i dag betyder, at de er ustabile med pludselige algeopblomstringer til stor gene for badegæster og andre lokale.

For 50 år siden rensede vi ikke vores spildevand af betydning. Så snart vi trak op i toilettet var spildevandet via kloaken ude af syne og sind. Og hvad var lettere end at lade kloaken ende i søen? Vores urensede kloakvand nedbrydes hurtigt til næringssalte, der i søen virker som gødning på søens planter – ikke mindst algerne. Før Bryrup Rensningsanlæg blev etableret har Bryrup Langsø således været endestation for det lokale byspildevand gennem en længere årrække.

 

Nimdrup Bæk
Nimdrup Bæk

Med landbrugets anvendelse af kunstgødning og et dermed væsentligt forøget gødningstryk for at optimere markernes afgrødeudbytte, steg ligeledes udvaskningen af disse næringssalte via drænvandet til vandløb, søer og fjorde. Nimdrup Bæk i den østlige del af Bryrup Langsø har således også tilført søen meget store mængder gødningsstoffer i mange år.

Med vandmiljøhandlingsplanerne, der startede i 1980’erne, investerede vi alle via skattebilletten milliarder i rensningsanlæg for at stoppe forureningen af vores vandmiljø. Også landbruget har hen af vejen fået reduceret næringssaltforureningen af vandmiljøet betydeligt. Derfor er langt størstedelen af forureningskilderne til Bryrup Langsø fjernet i dag – men men…

Når en sø gennem en lang periode tilføres langt flere gødningsstoffer, end det der er naturligt, kommer søen i meget kraftig ubalance i mere end én forstand. Meget store opblomstringer af alger i sommerhalvåret ophobes på søbunden som slam, der langsomt øges. Og så længe der er slam på søbunden, frigives der gødningsstoffer herfra i sommerhalvåret, så søen fortsat overgøder sig selv og forbliver i kraftig ubalance, uanset hvor godt søens tilledninger renses for næringssalte.

Søens bundslam skal langsomt omsættes og skylles ud af søen gennem Bryrup Å. Og det er en langsommelig affære blandt andet afhængig af mængderne af slam, der skal fjernes. Udsigten til at Bryrup Langsø vender tilbage til sin naturlige balance har derfor fortsat lange udsigter. Men læren er ikke til at tage fejl af: Vil vi have et lokalt vandmiljø, der er appellerende og et aktiv for lokalmiljøet, så skal vi passe på det.

Nedenstående link bringer dig til en oversigt forfattet af professor Kaj Sand-Jensen over 30 års indsats for vandmiljøet. Ha’ lige en sø som Bryrup Langsø i baghovedet, hvis du læser oversigten – fortsat god læsning!

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2964094/hoejt-spil-med-30-aars-indsats-for-vandmiljoeet/

Generalforsamling 20/1 2016

LigaSydLogo-email2
Bestyrelsens beretning
til generalforsamling i foreningen Liga Syd 20. Januar 2016

Større sammenhængskraft og gode oplevelser i fællesskab. Dét udgør ambitionen bag foreningen Liga Syd, der ved denne tid sidste år blev stiftet af en løst organiseret initiativkreds af lokale medborgere fra Silkeborg Syd.

I foreningens formålsparagraf står der endvidere, at Liga Syd er partipolitisk uafhængig. At vi vil supplere, understøtte, inspirere og skabe sammenhænge mellem lokale aktører, der ligesom os vedkender os et medansvar for at sikre et aktivt medborgerskab blandt os, der bebor den sydlige del af Silkeborg Kommune.

Har vi så som forening formået at indfri vore egne ambitioner? Det korte svar er: JA – delvist i hvert fald, hvis vi selv i bestyrelsen skal sige det. Med denne beretning lægger vi i bestyrelsen op til en drøftelse blandt de fremmødte (medlemmer eller potentielle medlemmer), hvor vi forhåbentligt får spejlet vore meritter fra andre synsvinkler end dem, vi selv repræsenterer.

Vi håber på en bramfri dialog på denne generalforsamling. En dialog, hvor ris og ros afleveres med den udtalte hensigt sammen at videreudvikle på den erkendte spæde forening, der stadig træder sine barnesko …..

Og hvad har vi så bedrevet i løbet af 2015? En minutiøs optælling afslører, at vi i 2015 har gennemført 13 aktivitieter, når stort og småt lægges sammen.

8 aktiviteter er gennemført i ledtog med andre. Det drejer sig om en fugletur i det tidlige forår sammen med menighedsrådet i Them Sogn. Om indsamling af affald langs veje og stier i samarbejde med de grønne spejdere fra Them, Lokalrådet fra Gjessø og Danmarks Naturfredningsforening. Loppemarked i samarbejde med Jens Bæks Gård og Genbrugsbutikken i Bryrup. Og endelig 5 aftencyklinger for mountainbikere i ledtog med Them-hallerne.

5 aktiviteter er afviklet uden støttepædagog. Først var det vores initiativ omkring dannelse af et æblemostelav, hvor vi har mødtes to gange. Så var det vores plantebyttedag i foråret, der denne gang fandt sted centralt i Vrads. Vi var også på charmeoffensiv for at kapre nye medlemmer ved Themcentret. I efteråret har vi gennemført vores traditionsrige(¡) løvfaldsmiddag, der også i år var vel besøgt.

Generelt set har vore aktiviteter været velbesøgte. Kun i et tilfælde hidtil har vi aflyst en aktivitet på grund af beskedent fremmøde. Det drejede sig om et forsøg på at etablere café-møder om lokalpolitiske ideer og ønsker.

I bestyrelsen har vi i det forgangne år selv valgt at blande os omkring to lokalpolitiske emner.

Først handlede det om placeringen af et fremtidigt renoveret og udbygget medborgerhuset, hvor Silkeborg Kommune i starten tillod sig kun at invitere få interessenter til deltagelse i planlægningsarbejdet. Med ihærdig indsats fra næstformanden – bl.a. i form af en FaceBook spørgerunde – blev høringsrunden meget bredere end tiltænkt fra kommunens side.

I efteråret har det så handlet om den truende lukning af Birkebo Plejehjem i Bryrup. Vi har i høringsrunden undladt at forholde os til, om det er en god ide eller ej at lukke plejehjemmet. I stedet har vi (med Torben Hansen som strateg og pennefører) alene forholdt os til den mangelfulde offentlige høringsrunde. I vort høringssvar spiddede Torben det demokratiske underskud i processen, hvilket i første omgang har affødt en udsættelse af beslutningen i byrådet.

Fra sag til sag drøfter vi i bestyrelsen, om – og i givet fald på hvilken måde – vi i Liga Syd skal blande os i lokalpolitiske sager. Vi fastholder stædigt vores ikke-partipolitiske afsæt. Samtidig tillader vi os a politisere, hvis vi dermed fremmer foreningens formål eller kan påpege nærdemokratiske svigt.

Nogle få borgerhenvendelser omkring konkrete sager har vi i årets løb valgt at henvise til lokalrådenes virke for derved at undgå, at Liga Syd bliver en selvbestaltet lokal ombudsmandsfunktion, der går andre i bedene.

Endelig har vi gennem hele 2015 arbejdet med at realisere en forbedret annoncering af nyheder og aktiviteter i vort lokalområde. Først og fremmest skylder vi Medborgerhuset Toftebjerg en stor tak for fødselshjælp til vores foreningsdannelse. Ove og Line har ydet en uvurderlig hjælp omkring annoncering af vore aktiviteter og omkring udvikling af vores hjemmeside.

Det har hele tiden været givet, at vi ikke i længden kan trække på samme assistance fra medborgerhusets ansatte. Derfor glæder det bestyrelsen, at vi her mod slutningen af sidste år har fået tilsagn fra Lisbeth Zabihi om, at hun vil videreføre Lines arbejde som webredaktør for vores hjemmeside.

Vi har også fået nedsat en redaktionsgruppe bestående af Hanne Stenberg, Bent Karkov og Torben Hansen, der skal være med til at skaffe nyheder fra lokalområdet. Det er vores ambition, at hjemmesiden på sigt kommer udvikler sig til at blive en betydningsfuld og samlende digital platform for nyhedsformidling og annoncering af aktiviteter i Silkeborg Syd.

Er vi i bestyrelsen så tilfredse med årets gang? Well …… det afhænger vel af ambitionsniveauet for øjnene, der ser.

Det er en akilleshæl for foreningen, at vi er så få initiativtagere til nye aktiviteter. Derfor skal det ikke skorte på opfordringer til, at andre medborgere i eller udenfor medlemsskaren bringer forslag til nye aktiviteter til huse.

Vi har i bestyrelsen aftalt en husmandsregel om, at et bestyrelsesmedlem skal være medarrangør af nye tiltag, men initiativet ser vi gerne kommer fra andre ….. hvad enten de er medlemmer eller ej.

I bestyrelsen har vi også en ambition om, at mange flere medborgere i fremtiden vil bidrage til at aktualisere vores hjemmeside. Der er brug for tekstforfattere, nyhedsrapportere og fotografisk interesserede, der levendegør dét, der sker i vores lokalområde. Også du kan sende tekst og billeder til vores webredaktør og redaktionsgruppe.

Jow da ….. vi synes selv, at vi er kommet hæderligt fra start. Ambitionerne bag Liga Syd er på vej til at blive realiserede. Men vi har lang vej endnu, hvis vi skal indfri vore beskrevne visioner på vegne af foreningen.

Vores aktivitetskalender for foråret 2016 finder du på vores hjemmeside (www.ligasyd.dk) . Den består af nye aktiviteter såvel som gengangere fra sidste års forårsprogram. Men der er stadig plads til flere initiativer. Dem håber vi på, at også DU vil bidrage med i fremtiden.

Tak fordi i alle kom. Forhåbentlig afføder denne beretning en righoldig drøftelse ……

                                   Bestyrelsen for Liga Syd