12 arrangementer i Liga Syds efterår ´21

Liga Syd ligger ikke på den lade side. Dels skal meget indhentes efter Corona-nedlukningen. Derfor blev programmet for efterår 2021 udsendt forleden til medlemskredsen med 11 arrangementer.
Nu er der 12!
Vi håber ikke, der virker for overvældende. Det kan være svært at vælge mellem alle de gode initiativer, som gode folk gerne vil bidrage med i Liga Syd! Du vælger, hvad der tjener dine interesser bedst. Det er gratis at deltage i alle møder!!
Vi ønsker alle en god sommer – og et begivenhedsrigt efterår:

Sådan stemte Silkeborg Syd i går

Folketingsvalget Grundlovsdag skubbede rundt på taburetterne i Folketinget. Også på Silkeborg Sydkreds’ 12 valgsteder, hvor Bryrup, Gjessø, Hjøllund, Them og Virklund hører til.
I Sydkredsen stemte i alt 86,03 % af de 35.685 stemmeberettigede. Dermed var den samlede valgdeltagelse lavere end i 2015.
Med Gjessø som undtagelsen denne gang også. I 2015 valgte 93,07% af vælgerne i Gjessø at stemme. Denne gang var “rekorden” 93,09.
Forskydningerne i stemmerne på vore 5 valgsteder er markante. 

Den helt store højdespringer blev
Konservative med 626 stemmer – en fremgang på 399 stemmer.
Socialistisk Folkeparti: 532 stemmer – et plus på 273 stemmer.
Radikale Venstre: 499 stemmer – et plus på 208.
Venstre: 1.842 stemmer og 153 flere end i 2015.
Socialdemokratiet: Beskeden fremgang på 47 til nu 1.681 stemmer. 
Enhedslisten, der får 20 ekstra stemmer til nu 395.
Kristendemokraterne fik en flot fremgang fra 47 til nu 142 stemmer.

Derimod var der en kraftig begmand til
Dansk Folkeparti, der mister 872 stemmer og landede nu på 598.
Liberal Alliance: Fra 606 stemmer i 2015 til nu 180.
Alternativet går fra 456 til nu 268 stemmer.

De nye partier fik på de 5 valgsteder: 
Nye Borgerlige 122 stemmer, 
Klaus Riskær 50 
Stram Kurs 105

Stemmefordeling i Silkeborg syd


En håndsrækning til vore byer

Silkeborg kommune er på vej med en omfordeling af kommende almentnyttigt boligbyggeri, så kommunens mindre byer i højere grad tilgodeses.

Planen skal drøftes med boligselskaberne, men ventes for byrådet til behandling i september.

Ifølge oplægget vil Them og Gjessø hver får 15 boligkvoter i 2020-2021 og Bryrup 10.

Læs Liga Syds nyhedsbrev HER


Hvorfor statsskov og privat skov?

I Silkeborg Syd har vi som borgere et væld af store og smukke skove lige uden for døren. De fleste af os opfatter vel dette som et privilegium, uanset om vi kommer i skovene som vandrere, naturobservatører, cyklister, jægere eller noget ganske andet.

B76080B9-AC58-4FC9-BD1E-4580F5D0BB6B

Silkeborg Syds store skove er forekommer såvel som stats- og privatejede skove. Og måske er ikke alle bekendt med ejerstatus af netop deres lokale favoritskov – og skal man være det?

Principielt ja! For vilkårene for din færden i din favoritskov er forskellig – alt efter om den er ejet af staten eller en privat lodsejer.

Lad os ta’ et par eksempler:
I statsskoven har alle adgang overalt på alle tider af døgnet – også når der afholdes jagt. Og i store særligt udpegede dele må man overnatte i telt. Der må eks. samles bær og kviste. Man kan således sige, at statsskoven er vores alles skov med lige ret for alle.

I den private skov er adgangen begrænset til fra kl 6 om morgen og til solnedgang. Nattevandring er således som udgangspunkt ikke tilladt. Din færden her er begrænset til befæstede stier. Bær- og svampeplukning og anden indsamling er således ikke tilladt udenfor stierne. For der er ingen adgang ud i skovbunden udenfor stierne.

Når der afholdes jagt i en privat skov, vil man ofte møde skiltning som denne, der er et eksempel fra en privat skov i Silkeborg Syd:
thumbnail_skovskiltning

Altså at skoven er lukket, når der afholdes jagt. Adgang skal dog som udgangspunkt genetableres, så snart jagt er ophørt. Uanfægtet har undertegnede oplevet, at privat skov i Silkeborg Syd har været skiltet med lukning i mere end 14 dage i træk.

På andre områder er der forskel på vilkårene for stats- kontra privat skov. Og dem vil vi generelt gerne stille lidt skarpere på fra Liga Syds side. Den begrænsede adgang for publikum i private skove kan man argumentere for kan skabe forbedrede levevilkår for sårbart dyreliv, der kun tåler minimal påvirkning af  menneskelig aktivitet. Et lokalt eksempel herpå er afspærring af privat skov omkring ynglende havørn i Silkeborg Syd. Ville man gøre dette i statsskov? Og vil man overhovedet kunne have ynglende havørn i en statsskov?

Der er overordnet 2 årsager til at Liga Syd ønsker mere bevågenhed på vores skove:
1) At skabe bedre indblik i de brugsmæssige vilkår for skovene omkring os
2) At den siddende regering ønsker at privatisere dansk statsskov gennem salg til private opkøbere, hvilket kan få betydning for Silkeborg Syds skovpublikum

Såfremt store statsskovarealer skal overgå til privat ejerskab, må det være på sin plads at belyse de større konsekvenser heraf for landets borgere. At sandsynligheden for et sådant regeringstiltag tillige vil kunne få betydning for Silkeborg Syds skove og dermed din og min adgang og brugsret hertil, kan vel betegnes som mere end marginal grundet vores store skovandel her.

Ovenstående er baggrunden for, at Liga Syd ønsker at sætte fokus på sådanne regeringsovervejelser. 6. september vil vi afvikle en debataften på Toftebjerg med formålet overordnet at belyse: Hvad må du i stats- og privat skov? Og argumenter for at have stats- og/eller privat skov. Så vi alle kan blive klogere på, hvad sådanne regeringsovervejelser kan betyde for vores brug af vores mange skove.

Efterfølgende senere på efteråret vil vi gerne afholde en offentlig høring med indbudte kommunalpolitikere og lokale folketingspolitikere for at høre nærmere: Hvad er vore lokalpolitikeres tilgang til salg af statsskove? Argumenter for/imod. Støtter borgmesteren salg af statsskov i Silkeborg Kommune?

Følg derfor med på Liga Syds hjemmeside og i den lokale dagspresse, hvis du er interesseret og ønsker at deltage.

Jens Muff og Henrik Jacobsen
Liga Syd

 

Folkeoplysningens plads i lokalsamfundet

dof_logo_hvid_typo_a4-print (1)

Af Hanne Steenberg

Under denne overskrift rettede Liga Syds redaktion henvendelse til Evan Johansen, der er formand for Them Aftenskole. Vi spurgte Evan om folkeoplysningens plads og rolle i et nutidigt perspektiv samt om tanker og perspektiver for den lokale folkeoplysning. Her er Evans ord og tanker:

Det var vel egentlig gode gamle Grundtvig, der lancerede folkeoplysningen, og grundlagde det fundament som blandt andet højskoler, aftenskoler og andre skoler bygger på.

Oplysning til folket må siges at være slået igennem. Aldrig har der vel været så mange muligheder for almen oplysning som i dag. Udstyret med computere, ipads, mobiltelefoner og hvad man ellers kan nævne, er oplysningen lige ved hånden. Alt kan googles og i løbet af kort tid har man svar på store og små spørgsmål.

Samtidig er danskeren generelt bedre og bedre oplyst via øget skolegang, uddannelse m.v.

Folkeoplysning i den forstand, at det er et område aftenskolerne tager sig af, har ændret sig i de senere år. I Them Aftenskole har vi oplevet en drastisk nedgang i interessen for de fag, der traditionelt har været udbudt. I dag er Them Aftenskole en skygge af, hvad den var for få år siden. I denne sæson har vi kun kunnet gennemføre tre fag – og det med vigende tilslutning – yoga og knipling er de eneste ting vi lige nu kan sælge.

Det kan jo skyldes flere ting. Samtidig med at vi som borgere finder oplysning flere og flere steder, er der også kommet flere aktører på banen i form af privatpersoner, der udbyder fag, der per tradition var noget aftenskolen tog sig af. Det skal ikke beklages, men blot anføres som en af årsagerne til at aftenskolen har trange kår.

En anden årsag er også, at vi er blevet mere mobile, og gerne flytter os over kortere eller længere afstande for at tage del i tilbud, der passer os. Her på egnen har vi nok også haft lettere ved at søge ind mod Silkeborg, hvor alle tilbuddene findes. Andre steder i området, kan man stadig drive aftenskole med flere fag – som eksempel i den gamle Gjern Kommune, hvor vores samarbejdspartner Gjern Aftenskole stadig lever i bedste velgående.

Evan Johansen

Evan Johansen

Fremtiden
Det er som bekendt svært at spå om fremtiden – men jeg vover det alligevel.

Om få år tror jeg desværre ikke, at Them Aftenskole eksisterer – den vigende tilslutning til vores udbud gør udslaget.

Omvendt vil det ikke betyde, at folkeoplysningen går i stå. Nok på traditionel vis, men alle de nye muligheder gør, at folkeoplysningen vil have gode kår, men det bliver hjemme ved skærmen eller via mobilen. Det er også godt nok, men det betyder omvendt, at man kommer til at mangle den del af folkeoplysningen, der sker, når mennesker mødes omkring en sag, undervisning og andre ting. Via mødet med hinanden sker der også en oplysning, og det er ærgerligt, hvis den forsvinder.

Det kan virke lidt som et sortsyn, men omvendt tror jeg folkeoplysningen har en fremtid, vi skal blot se på nye veje og muligheder. Folk vil stadigvæk have brug for at mødes i fællesskaber, og sammen udforske den verden vi lever i.

Them løbeklub overvejer nyt navn

– Navnet matcher ikke realiteterne

Artiklen er skrevet af Bent Karkov.

Michael Futtrup, medlem af klubbens bestyrelse, fortæller til Liga Syd, at klubben længe har overvejet at skifte navn. Et nyt navn skulle så gerne afspejle, at medlemmerne kommer fra hele den gamle Them kommunes område.  Da klubben startede for 9 år siden, kom næsten alle fra Them-området, men da vi jo hver søndag kl. 9.30 løber med udgangspunkt fra p-pladsen i Velling skov, fik det en del Bryrup borgere til at koble sig på. Og de har heldigvis hængt ved.

loebeklub2

Samtidig må navnet også gerne afspejle, at klubben ikke kun er for løbere. I den senere tid er der blevet flere og flere, der med samme udgangspunkt foretager vandreture i det dejlige skovområde i Velling.

Og det sociale omkring kaffe og rundstykker efter motionen er også blevet en mere og mere betydningsfuld del af klubbens aktiviteter.

loebeklub1

Udover søndag formiddag løbes der onsdag kl. 17 med start fra Them-centret. En gang om måneden er der klubaften efter onsdagsløbet med kaffe og let spisning.

Klubbens medlemmer er blevet opfordret til at komme med forslag til nyt navn. Foreløbig drøftes navne som Saltenå-dalens motionsklub,  Velling skov og omegns motionsklub, Them-Bryrup løbeklub. Bestyrelsen vil inden længe foretage den endelig beslutning.

Klubben er åben for alle, der ønsker at motionere i dejlige omgivelser sammen med mennesker, der gerne vil hygge samtidig. Der er pt knap 40 medlemmer, men der er plads til flere
Mere information om klubben kan fås hos Michael Futtrup, Them, tlf. 30 28 40 55

 

Udkant eller guldkant

Interview med Peter Sig Kristensen – om Bryrups muligheder netop nu
Skrevet af Torben Hansen

Blå bog:
Peter er 43 år. Er afdelingsleder i DGI med arbejdsplads i Silkeborg.
Nyvalgt formand for Bryrup IF, efter 3 år som næstformand.
Aktiv i skolestrukturdebatten
Medinitiativtager til Projekt Bryrup Bevægelsespark
Tidligere formand for Skovlandets Lokalråd.
Student i 1993 og fra 1995 studier ved Århus Universitet, Uddannet som antropolog i 2004.

Både Peter og hustru Lisbeth er opvokset i Vestjylland. Fandt hinanden i Århus og sammen bosatte de sig i Bryrup i 2005. Lisbeth havde da fået job som pædagog i Bryrup SFO.
Sammen har de 4 børn i skole- og børnehavealderen.

Samfundet er under bestandig forandring – og på lokalsamfundsniveau mærkes brydningerne mange steder, – som udviklings- og afviklingstiltag. Det sker som beslutninger ”ovenfra” eller som ”et resultat af udviklingen”. Men noget naturgivent facit findes ikke på forhånd. Hvem vinder på udviklingen og hvem er på taberholdet? Her synes ethvert lokalsamfund at måtte være sig selv nærmest og selv udvikle de midler og veje, der bedst matcher udfordringen. Med skyldig hensyntagen til de ressourcer, som lokalsamfundet kan indsætte.

I Bryrup har man det forgangne år haft sit at se til i så henseende. Et skolestrukturforslag, som mange så som begyndelsen til afviklingen af byens selvstændige skole og sideløbende hermed byrådets varsling om at lukke byens plejehjem, Birkebo.

bryrup byskilt2

Liga Syd har bedt Peter Sig Kristensen om et interview. Dels er Peter netop blevet valgt som formand for Bryrup IF, og dels er han på mange leder og kanter en del af det der sker i Bryrup netop nu. 

Liga Syd: Peter, enhver kan ud fra jeres data – et veluddannet par med 4 børn – med det samme se, at I er et godt aktiv for det lokalområde, som I har valgt at virke i. – Hvorfor blev det Bryrup?

Peter: Vores førstehåndsindtryk af Bryrup var vældig positivt: Selvfølgelig den enestående og afvekslende natur, men samtidig fandt vi, at byen har en god størrelse. På den ene side er den så overskuelig, at alle borgere er vedkommende og på den anden side stor nok til at have alle de vigtigste institutioner som skole, børnehave og dagligvarebutikker.

Faktisk gjorde vi os umage med at afsøge en stor omkreds af Århus for at finde det helt rigtige lokalsamfund for os. Det blev Bryrup og det har vi bestemt ikke haft grund til at fortryde.

Liga Syd: Du og din familie yder en stor, aktiv indsats i Bryrup, – særlig i betragtning af, at I jo da som børnefamilie har hænderne fulde i forvejen. Hvordan kan det være?

Peter: Jeg tror vi har det med os hjemmefra som noget helt grundlæggende. Man gør hvad der er muligt for at støtte sit lokalsamfund. For os er Grundtvig og hans tilgang til folkelig styrke stadig gangbar. Det var også vores forældres overbevisning, og det var helt i overensstemmelse hermed, at jeg fik mulighed for at gå på efterskole i 3 år og min kone tilsvarende i 2 år. Det er en vigtig del af vores bagage. 

Liga Syd: I tog uddannelse i Jyllands ”metropol” og valgte så bosted herudfra. Er det relevant at se Bryrup som ”udkantsdanmark” i det perspektiv?

Peter: Det er min overbevisning, at man kan bo tæt på Århus og København – og alligevel være udsat for et udviklingspres, der afstedkommer omstrukturering og afvikling af gode institutioner.

I højere grad end geografi vægter nok, at lokalsamfundet – uden at opnå forstads- og sovebypræg – har opnået ”en kritisk masse”, der giver mulighed for at forsvare lokalsamfundets institutioner og forretningsliv. Rimelig pendlerafstand til udbuddet af arbejdspladser er også afgørende.

Man ikke skal stirre sig blind på mursten og de monumenter, som kan bygges, men i langt højere grad have blik for – og magte at udvikle – egne sociale ressourcer. Bryrup er et godt sted i netop denne sammenhæng. Vi taler ikke om udkants-Bryrup, men guldkants-Bryrup! 

Liga Syd: Intet er jo afgjort endnu, forude venter beslutninger både vedrørende kommunens skolestruktur og den fremtidige placering af plejehjemsboliger. Men alligevel virker det som om Bryrup i dag står stærkere end for et år siden. Hvad er der sket? 

Peter: Det er jeg helt enig i. Jeg tror Bryrup i forvejen havde mange stærke forudsætninger, men presset udefra i form af skolestrukturforslaget og beslutningen om at lukke Birkebo fik frigjort rigtig stærke kræfter. Som vi nu bedre kan se alle sammen, og som styrker selvtilliden og troen på, at vi også kan agere hensigtsmæssigt i fremtiden.

En række både kreative og stærke borgere i Bryrup har fundet hinanden og har sat sig for, at noget nyt skal ske nu. De var der alle i forvejen, men har fået en vigtig anledning til at trække på samme hammel.

Vi er også blevet klar over hvor vigtigt et aktiv vores facebook-gruppe, ”Det sker i Bryrup”, er. I forhold til andre lokalsamfunds netværk favner vores rigtig mange mennesker og emner – og er hele tiden brandvarm.  Da vi sidste år skulle mobilisere borgerne i forhold til skolestruktur og plejehjemslukning var det altafgørende!

Liga Syd:  Hvad venter der nu?

Peter: Jeg synes det er meget positivt, at det er lykkedes at kanalisere en del af energien over i nogle nye foreninger. Fremover kan Bryrup stå på 3 ben i kraft af, at vi nu både har fået en borgerforening og en erhvervsforening. Sammen med idrætsforeningen skal vi nu løfte hver vores potentialer – og så samtidig i fællesskab sikre Bryrups udvikling. Vi vil blandt andet være optaget af, at sikre en god kommunikation, indadtil og udadtil.

Vores facebook-gruppe holder vi bestemt også fast i! I det hele taget er jeg meget glad for, at vi i Bryrup så massivt satser på at udvikle vores sociale ressourcer – og ikke tror, at fremtidens Bryrup skal overleve på mursten alene.

Liga Syd: Hvad med lokalrådet? Har Skovlandets Lokalråd ikke en rolle at spille i denne sammenhæng?

Peter: Jo, da. Der er ikke nogen modsætning mellem de 3 Bryrup foreningers opgavevaretagelse og så Skovlandets Lokalråd. Vi havde et godt og vigtigt samarbejde i forbindelse med både skolestrukturkampen og truslen om at lukke Birkebo, og det skal fortsætte.

Men det ligger i strukturen, at Skovlandets Lokalråd skal favne og repræsentere alle 3 sogne i Bryrup-Vinding-Vrads, og f.eks. kan både Vrads og Vinding selv – og vil selv – på egne præmisser. Lokalrådet skal koordinere og interesse-varetage for hele området på en måde, der kan styrke de enkelte lokalsamfund. I den geografi skal Bryrup også finde selvstændig fodfæste og udvikle potentialet på egne betingelser.

Liga Syd: Det lyder velgennemtænkt. Har Bryrup så også en fælles ledestjerne?

Peter: Ja! Og den hedder ”Bryrup Bevægelsespark”!

Sammen med en lille arbejdsgruppe under Bryrup IF har jeg haft lejlighed til at udvikle et projekt, der sigter på at udvikle de rekreative og fysisk aktiverende kvaliteter for mennesker, der bor eller besøger Bryrup. Det vil netop understrege og videreudvikle alt det Bryrup, som en naturperle ved en sø, i forvejen står for. Projektet foreslår investeringer i en tocifret millionstørrelse, men i et tempo og i en proces, så det netop er de mellemmenneskelige ressourcer der er i fokus, i et mangeårigt perspektiv.

Liga Syd ønsker Peter og Bryrup pøj, pøj – med både den forestående skolestrukturdebat, den fremtidige plejehjemsstruktur og Bryrups mentale opstrammer.

 Med en sportsmetafor (som vel er på sin plads når det drejer sig om dialog med formanden for en idrætsforening) er Bryrup gået i udbrud. Og ligesom med cykelrytterne, så sker det i højere grad fordi man føler et mentalt overskud, end fordi man er overbevist om at have et fysisk overtag.

Derfor er vores søer en gave, vi skal værne om!

Artiklen er skrevet af Henrik Jacobsen

I Silkeborg Syd forefindes en perlerække af skønne søer. Faktisk nogle af landets reneste søer. Kendetegnende for vores reneste og mest klarvandede søer er, at de findes på afstand af byer ude i fri natur uden opdyrkede marker omkring. Således at søerne er i balance med sig selv og omgivelserne – og har været dette i måske flere tusinde år.

Bryrup Langsø

Bryrup Langsø

Bynære søer som f.eks. Bryrup Langsø har selvsagt stor rekreativ værdi ikke mindst for de lokale beboere. Men disse søer gemmer desværre alt for ofte på en baggrund, der den dag i dag betyder, at de er ustabile med pludselige algeopblomstringer til stor gene for badegæster og andre lokale.

For 50 år siden rensede vi ikke vores spildevand af betydning. Så snart vi trak op i toilettet var spildevandet via kloaken ude af syne og sind. Og hvad var lettere end at lade kloaken ende i søen? Vores urensede kloakvand nedbrydes hurtigt til næringssalte, der i søen virker som gødning på søens planter – ikke mindst algerne. Før Bryrup Rensningsanlæg blev etableret har Bryrup Langsø således været endestation for det lokale byspildevand gennem en længere årrække.

 

Nimdrup Bæk

Nimdrup Bæk

Med landbrugets anvendelse af kunstgødning og et dermed væsentligt forøget gødningstryk for at optimere markernes afgrødeudbytte, steg ligeledes udvaskningen af disse næringssalte via drænvandet til vandløb, søer og fjorde. Nimdrup Bæk i den østlige del af Bryrup Langsø har således også tilført søen meget store mængder gødningsstoffer i mange år.

Med vandmiljøhandlingsplanerne, der startede i 1980’erne, investerede vi alle via skattebilletten milliarder i rensningsanlæg for at stoppe forureningen af vores vandmiljø. Også landbruget har hen af vejen fået reduceret næringssaltforureningen af vandmiljøet betydeligt. Derfor er langt størstedelen af forureningskilderne til Bryrup Langsø fjernet i dag – men men…

Når en sø gennem en lang periode tilføres langt flere gødningsstoffer, end det der er naturligt, kommer søen i meget kraftig ubalance i mere end én forstand. Meget store opblomstringer af alger i sommerhalvåret ophobes på søbunden som slam, der langsomt øges. Og så længe der er slam på søbunden, frigives der gødningsstoffer herfra i sommerhalvåret, så søen fortsat overgøder sig selv og forbliver i kraftig ubalance, uanset hvor godt søens tilledninger renses for næringssalte.

Søens bundslam skal langsomt omsættes og skylles ud af søen gennem Bryrup Å. Og det er en langsommelig affære blandt andet afhængig af mængderne af slam, der skal fjernes. Udsigten til at Bryrup Langsø vender tilbage til sin naturlige balance har derfor fortsat lange udsigter. Men læren er ikke til at tage fejl af: Vil vi have et lokalt vandmiljø, der er appellerende og et aktiv for lokalmiljøet, så skal vi passe på det.

Nedenstående link bringer dig til en oversigt forfattet af professor Kaj Sand-Jensen over 30 års indsats for vandmiljøet. Ha’ lige en sø som Bryrup Langsø i baghovedet, hvis du læser oversigten – fortsat god læsning!

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2964094/hoejt-spil-med-30-aars-indsats-for-vandmiljoeet/

”Gode indkøbsmuligheder”

Skrevet af Bent Karkov

“Gode indkøbsmuligheder”. Hvor ofte har man ikke set denne vending i diverse ejendomsannoncer. Men det er også noget, der prioriteres højt, når man skal vælge bosted.

Hvordan ser det så ud i vores sydlige del af kommunen. Det vil vi kigge på med et særligt fokus på den største af udbyderne af daglige fornødenheder, Superbrugsen i Them

De fleste bymæssige bebyggelser af en vis størrelse i området har indkøbsmuligheder: Daglibrugsen og SPAR i Virklund, Gjessø Super, Vrads købmandshandel, Hjøllund købmandsbutik , Daglibrugsen i Bryrup, mens Vinding og Salten må ty nærliggende byer. I Them har der siden midten af nullerne været 2 dagligvarebutikker, nemlig Kiwi (før Alta) og Superbrugsen.

Her har uddeleren, Ole Vinther Jacobsen, været i spidsen siden 2004. Ole kom fra en tilsvarende stilling i Hovedgård, men det var nyt for ham at blive leder af en selvstændig brugs med egen lokal bestyrelse, der har en såkaldt franchise aftale med Coop.  Ole er leder for 33-34 ansatte, omkring 17 fuldtidsstillinger omregnet.

olejakobsen

Brugsuddeler Ole Vinther Jacobsen

facade

 

 

Vi sætter pris på at kunne sætte vores egen dagsorden lokalt, men er glade for fordelene ved at være med i et stort fællesskab”, siger Ole, der i sin tid som uddeler har oplevet 10 % fremgang i omsætningen stort set hvert år siden han tiltrådte.  Det kneb lidt under de første kriseår, der også faldt sammen med åbning af Alta i Themcentret og ombygningen af torvet.

Ny tilbygning
Men i sit 60. år kan Ole nu glæde sig over snart at skulle indvie en stor tilbygning på ca. 500 m2, så der i alt bliver 1273 m2 butiksareal.

”Vi har i lang tid haft for trange forhold til både ansatte og kunder. Vi får bredere gangarealer og mere plads til varer, som vi gerne vil vise noget bedre. Det gælder først og fremmest de økologiske varer og eksempelvis glutenfri madvarer”.

Vi kan glæde os over at vi gennem Coop’s kundetilfredshedsundersøgelser får en meget fin respons.  Vi har herigennem erfaret, at kunderne efterspørger mere økologi, men den daglige samtale med kunderne fortæller os også, at vi skal gøre endnu mere ud af dette end i dag. Heldigvis er den tid forbi, hvor folk kunne finde på at melde sig ud af COOP efter et mangeårigt medlemsskab, fordi man her aktivt har støttet den lettere adgang til økologi.  Vi oplever faktisk nu et jævnt stigende medlemstal, så der nu er godt 1200 medlemmer af andelsforeningen.

Visioner
I den nye butik ser vi frem til få bedre muligheder for at realisere det vi, bestyrelse, medarbejdere og ledelse, gerne vil.  Og det kan vi gøre uden at det bliver dyrere.  Udvidelsen koster ca 10,5 mio, hvoraf 3,5 mio. går til nye kølere og frysere.  Der kommer låg på fryserne, så kuldetabet bliver mindst muligt. Samtidig får vi led-belysning over det hele.  Det giver store besparelser.

Så vi ser frem til at vi på bedste vis kan være områdets førende madbutik, slutter Ole Jacobsen samtalen med Liga-syds udsendte

nybygning

Den nye tilbygning forventes klar 1. maj 2016

Det kommende Biblioteks- og Medborgerhus på Toftebjerg

Skrevet af Henrik Jacobsen

Medborgerhuset-bibliotek

Toftebjerg, facade

Them Bibliotek skal flyttes og indrettes på Toftebjerg Medborgerhus.
Der er afsat i alt ca 12 mio kr. til renovering af det nuværende Medborgerhus samt en mindre tilbygning.

Som udgangspunkt er det en spændende, men også udfordrende opgave: At skabe sameksistens under fælles tag mellem bibliotek og medborgerhus på færre kvadratmeter tilsammen, end det de hver oprindeligt havde.

En del af renoveringen af det nuværende Medborgerhus vil bestå i at energiforbedre bla. tagkonstruktionen til 2016-niveau. Det samlede beløb til regulær arealudvidelse udgør således ca 60% af de i alt afsatte 12 mio kr.

De store spørgsmål i forhold til den kommende indretning har bla. været, hvad har højeste prioritet i det nuværende Medborgerhus, som bør bibeholdes eller måske udbygges? Samt at tænke bibliotek på en ny måde som en levende organisme med stor åbningstid.

Hvilke aktiviteter og faciliteter har stor prioritet – og hvilke mindre?
Sidste år iværksatte Liga Syd en brugerundersøgelser, mens Silkeborg Kommunes korte høringsfase for fremtidig placering af det nye biblioteks- og medborgerhus fandt sted. Et klart billede pba. 263 borgertilkendegivelser viste entydigt, at cafefunktion og koncertaktiviteter i salen på Toftebjergs 1. sal, samt kombinationen af at spise i cafe og nyde koncertoplevelser på 1. sal, er borgerne i Silkeborg Syds klart foretrukne aktiviteter på Toftebjerg. Ville der fortsat blive mulighed for dette i det kommende biblioteks- og medborgerhus?

Hvad får vi for pengene?
Indretnings- og budgetarbejdet henover 2015 har afsløret, at det er muligt at bevare begge dele og kombinationen heraf. Et nyopført indgangsparti vinkelret på hovedbygningen rummer trappeopgang til 1. sal og indgang i stueplan ind til til et stort fællesrum, der rummer biblioteket og som går over i cafeen, der bibeholder sin nuværende placering. Der er således tale om et stort multirum i det meste af hovedbygningens grundplan, hvor bibliotek og cafe kan udvides/indskrænkes alt efter konkret behov ift. aktuelle arrangementer.

På 1. salen bibeholdes de 2 sale men nu med en lydisoleret skillevæg imellem, der skulle sikre, at der bør kunne gennemføres aktiviteter i begge sale på samme tid uafhængigt af hinanden, hvilket ikke har været muligt før.

Konsekvensen af at etablere et stort fællesrum i stueplan er bla., at størrelsen på møderum reduceres, og at der skal tænkes kreativt for at skabe tilstrækkeligt med eks. nødvendige depotrum til eksisterende aktiviteter.

Vores fremtidige Biblioteks- og Medborgerhus
Ved sammenlægningen af bibliotek og Medborgerhus opstår nye muligheder for at skabe yderligere liv og aktivitet på Toftebjerg. Aktive biblioteksbrugere, der normalt ikke har deres gang på Medborgerhuset, vil måske blive aktive medborgerhusbrugere og omvendt. Og nye samarbejdsformer på medarbejder- og på aktivitetsfronten vil sikkert finde dagens lys.

Uanfægtet er det glædeligt, at såvel cafebespisning og store musikalske oplevelser og kombinationen heraf fortsat vil finde sted på Toftebjerg i renoverede rammer til glæde for Silkeborg Syds borgere.

Hermed et stort velkommen til Silkeborg Syds nye biblioteks- og Medborgerhus!

Indretning stueplan

1 2 3