Kategoriarkiv: Skjulte seværdigheder

Them Bavnehøj – med blomstrende lyng og honningbier

Det er ikke udsigten der trækker, når man drister sig til at besøge Them Bavnehøj en tilfældig solskinsonsdag i august.

Fra tidligere besøg vidste jeg, at selv på toppen af højen er udsigten begrænset på grund af bevoksning, men højder er der for at bestiges og Them Bavnehøj, som ligger knap 2 kilometer sydvest for Them er immervæk med sine 153 m Danmarks næststørste bavnehøj og femtestørste ”bjerg” i landet.

Tårnet på Them Bavnehøj

Først skulle tårnet bestiges for at tjekke udsigten. Tårnet har tidligere været et af 160 luftmeldetårne, som Flyverhjemmeværnet(nedlagt 2004) benyttede for at indrapportere evt. fjendtlige fly over Danmark. Trods grene og træer er udsigten ud over Salten-å dalen faktisk ganske dejlig. (Se foto)

 

 

 

 

Vel nede igen var det tid for et lille hvil på stedets bænk. Herfra nød jeg at betragte den blomstrende lyng, og iagttage de mange insekter, som fandt fornøjelse i lyngens nektar. Også en honningbi havde fundet vej til næringen.

Vil man have en tur i fred og ro i nærområdet, kan dette sted absolut anbefales. Der kommer ikke mange mennesker derop. Mødte kun en enkelt rytter på hest. Husk at gå den anbefalede rundtur vist på skiltet ved P-pladsen, som man finder ved at dreje til venstre på Sepstrupvej godt en km fra starten i Them. Der er herefter knap en km at køre fra skiltet.

Bent Karkov

 

 

Læs mere om de danske bjerge på bestigbjerge.dk 

Stemning ved Ørredsø

 
Skærbæk Plantage gemmer på spændende natur og kulturhistorie20170626_123946
Midt i Skærbæk Plantage ligger den opdæmmede Ørredsø. En naturoplevelse ud over det sædvanlige. Her er vi tæt på Salten Å’s udspring på den midtjyske højderyg. På et for mig ukendt tidspunkt i historien er Skærbæk blevet opstemmet. Hvorfor mon? Indenfor det seneste årti er der nu etableret et meget seværdigt omløb for at sikre opgang af bækørreder i søen.
 
 
20170626_123547Du finder den billedskønne kunstige sø tæt på den grusbelagte del af Ansøvej, der går fra Fogstrup og løber ind i Faurholtvej mellem Sepstrup og Hjøllund. Nedstrøms løber Skærbæk over Ansø Enge inden den forenes med andre vandførende bække og danner Salten Å ved Ansø Mølle.
 
Palle Kousgaard har udfoldet områdets kulturhistorie. Hvis du vil vide mere kan Them Bibliotek og Medborgerhus guide dig frem i hans imponerende lokalhistoriske forfatterskab.

Se forfædrenes spor – i dit eget nærområde

OM RØSERNE I HJORTSBALLE

DR’s store serie om Danmarks historie berørte i afsnit 2 jernalderen, hvor agerbrugerne for alvor havde fået fodfæste i landet.

Lidt uden for Them, i Hjortsballe, kan man stadig se spor af de marker, som jernalderbønderne dyrkede. Eller rettere de sten, som de måtte stable op i bunker for at kunne komme til at pløje med deres plov, arden, og dyrke deres afgrøder.
cof

Lige nu her i foråret, er et godt tidspunkt til at se disse bunker, også kaldet røser, for lige nu er stedet ikke overgroet med langt græs og ørnebregner, som det sker senere på sommeren. Ja man kan endda lige nu se de hvide anemoner som pryder området som det ses herunder, hvor to tydelige røser ses midt i billedet

 

 

Det er takket være en meget tidlig fredning i 1908, at man stadig kan se hvor vore forfædre sled med jorden. Der er ikke endnu fundet spor af bebyggelser, men de har selvfølgelig været der.
Ja, på en stille solskinsdag i midten af april fornemmer man og ser for sit indre blik ligefrem hvordan menneskene måtte slide for at klare til dagen og vejen. Et vers af Johannes V. Jensens vejr om oldbonden kom mig i hu, og sendte en tak til de mennesker, der sørgede for at disse spor stadig kan ses

Hvad hånden former er åndens spor.
Med flint har oldbonden tømret, kriget.
Hver spån, du finder i Danmarks jord
er sjæl af dem der har bygget riget.
Vil selv du fatte
dit væsens rod,
skøn på de skatte,
de efterlod!,

 

oznor

Hver røse er markeret med en oprejst granitsten med påskriften F.M., fredet mindesmærke.

Man mener, agrene blev dyrket fra den tidlige jernalder, dvs. fra 500 fvt., og muligvis tidligere. Jernalderen fortsætter så op til det vi kalder Vikingetiden.

 

 

Stedet er et oplagt mål for en vandretur, og man kan benytte lejligheden til at følge den sti der er angivet på det kort, som Silkeborg kommune har opstillet ved lokaliteten. Her er i øvrigt også en lille parkeringsplads. Man kommer dertil ved fra Them at køre mod Sepstrup ad  Sepstrupvej lige efter man har krydset Naturstien. Ca 2 km fremme drejer man til højre ved det angivne skilt, og følger skiltningen.

Se mere om området her:

http://www.fortidsmindeguide.dk/Hjortsballe.ja003.0.html

cof

Sådan kan det have set ud, når oldtidsbonden gjorde jorden klar til såning

Billede på en informationstavle på stedet

 

 

 

 

 

Forfattet af Bent Karkov

 

 

Salten profilet

Af  Bent Karkov og Torben Hansen, Liga Syds Redaktionsgruppe

Blæsten stod ind fra øst, da Bent og jeg en tørvejrsdag i oktober, var omkring Saltenprofilet.

Baggrunden er jo den ambition, at vi i Liga Syd over tid vil give mere opmærksomhed og synlighed til de mange attraktioner, som vores område er så rig på. Blandt andet ved at skrive om dem og opbygge en let tilgængelig database herom på vores hjemmeside.

dsc_0751Der er ikke skiltet med Saltenprofilen, men pr. bil finder du lokaliteten ved at dreje fra hovedvejen mellem Them og Bryrup ved Tømmerby og tage Engetvedvej mod øst. 1,4 km inde ad denne vej kommer en tydelig markeret P-plads og her er der skiltning og vejvisning til Salten Profilet.

Men en afstikker lokker: Vi er i udkanten af et skovparti og mellem bladene anes noget vand mod syd.  Bent er stedkendt og fortæller:

Ja, hernede har vi en virkelig naturperle, Engetved Sø. Den ligger fuldstændig uforstyrret på privat grund. Men hvis man følger den lille sti fra P-pladsen, vil man få en stor naturoplevelse. Jeg husker i gamle dage, som  lærer ved Frisholm skole, at vi fik lov at tage herned med en klasse med netfangstredskaber til søens smådyr. Samtidig kunne vi kigge lidt på Profilet.

dsc_0750Tilbage ved P-pladsen følger vi anvisningen til Saltenprofilet, og 400 meter længere fremme af en god fast grusvej kommer selve Skiltet til attraktionen, som tydeligt kan ses fra vejen: Et lidt særegent stykke landskab, en spids bakke med en nærmest bar sydside.

Bent forklarer det geologiske fænomen: Ja, der er tale om et åbent skræntprofil, som blev dannet efter istiden, men først blev blotlagt i i 1890erne, da nogle kildevæld ved foden af bakkeskrænten fremkaldte det skred, der synliggjorde profilet.

Profilet afslører forskellige jordlag. De nederste er dannet for flere millioner år siden i Tertiærtiden, det tidsafsnit, som ligger før istiden. De øverste lag er moræne fra istiden.

Sådanne blottede lagserier er meget sjældne og derfor af største geologiske interesse. Derfor blev området, ca. 4ha) da også fredet i 1937.
Denne fredning medførte, at skrænten groede til. Nye sammenstyrtninger blotlagde for en tid igen skrænten. Men som det ses på billedet, skal man ret tæt på for at se de enkelte lag
Selv om man skal være geolog for at tidsbestemme og tolke de forskellige lag, er stedet dog også for ganske almindelige mennesker som os interessant at iagttage. På en efterårsdag i oktober er det i sig selv en enestående naturoplevelse at færdes her.

dsc_0753
Salten Profilet set nedefra

Vi falder i snak om Salten Profilets historie som attraktion og sammenhængen mellem de mange jernbanelinier, der fra slutningen af 18oo-tallet åbner Jyllands indre op for ”korttidsbesøg” mestensdels østfra.Her er der i hvert fald synlige spor af kommunen, er vi enige om: Silkeborg Kommunes grønne forvaltning har sørget for både god skiltning og holder vegetationen så tilpas i ave, at Salten Profilet er både let tilgængelig på gå-ben og med almindeligt fodtøj og visuelt er der også sikret et godt overblik over stedet og dets særlige biologi.

 

dsc_0758
Udsigt over Salten Ådal

I dag er der ikke så mange besøgende. Forståeligt nok, da mange i dag i højere grad drages mod oplevelser i udlandet, men vi vil med denne lille omtale gerne være med til at gøre opmærksom på en lidt overset attraktion, i den sydlige del af Silkeborg kommune.

Vi synes begge at området  absolut er et besøg værd, både i sig selv, men også fordi den er placeret i en smuk og meget afvekslende sammenhæng.
Man  skal færdes i området med behørig respekt for naturen. Husk skridsikkert fodtøj og pas på ikke at gå ud i sumpene neden for Profilet. Der siges at være kviksand, som det kan være svært at komme op fra. Til gengæld kan man i begyndelse af sommeren  nyde synet af lyserøde gøgeurt.

Hvis man vil vide mere om Salten Profilet og dets historie er her et godt link:

http://www.fredninger.dk/fredning/salten-profilet-i-slusebakke/

 

Kender du Them Museum?

dsc_0709

 

 

 

 

 

 

 

 

 

dsc_0706Eller Them Fortidssamling, som det egentlig hedder. Det ligger midt i Them på Museumsvej tæt ved Them kirke i en gammel bindingsværkbygning fra 1700-tallet. Oprindeligt lå huset i Glarbo, men blev flyttet til Them i 1924. Det var industrimagnaten Alexander Foss, som bekostede genopbygningen af huset i Them med det formål at give plads til ting der fortæller om egnens historie.

Museet drives af en lokal bestyrelse, der sørger for, at der er åbent den 1. lørdag i hver måned i tidsrummet 13.30-16.30. Derudover kan man få adgang ved henvendelse til bestyrelsens formand, Ole Møller Rasmussen, (86848886 eller 51259764.). Det er der mange, der benytter sig af, herunder adskillelige skoleklasser fra Frisholm skole
.
Den første lørdag i december indbyder Museet til julestue, hvor der serveres gløgg og æbleskiver. Her plejer der at komme mange besøgende forbi.

Museet rummer hovedsageligt genstande fra egnen helt fra stenalderen og til nu. Især er træskofremstillingen, som foregik på gårdene godt repræsenteret. Mange ernærede sig dog også udelukkende af fremstilling af træsko, som hovedsageligt blev solgt på markeder vestpå.

Museet har bevaret mange af de gamle brugsgenstande. Egnen var fattig og tingene blev ikke skiftet i utide, og nu fortæller de om et liv der ligger langt fra vore dages overflod. Et besøg i museet kan i den grad få en til at reflektere over dette.

dsc_0729
På tællehesten formedes træskoen ved hjælp af diverse båndknive, som også kan ses på museet

 

 

 

 

 

 

 

 

Find flere billeder og yderligere information vedrørende museet her.

 

 

 

 

Om Hund sø og Røverstuen i Velling Skov

Hund sø ligger i Velling Skov mellem Them og Bryrup. Det er en populær badesø for de lokale, og Silkeborg kommune udfører kontrol med badevandskvaliteten. Den hygiejniske kvalitet er god, selv om vandet er brunfarvet. Det skyldes humusstoffer fra den omgivende skov.

Man kommer derned ad Fuglsangsvej, der er en skovvej, der går mod vest lidt syd for Katrinedal over for Igel sø. Ved østsiden af søen kan man sætte bilen eller cyklen. Man kan også parkere sin bil på rastepladsen ved 90 grader svinget på landevejen, og gå derned, ca ½ km.

kort over Velling SkovRøverstuen
I nærheden af Hund sø ligger et tragtformet hul i toppen af en bakke, ca 10 m dyb og med stejle skrænter.

Det er tydeligt at se, at det ikke er en naturlig lavning. Men hvem, der har lavet det er uklart. Så man kan lige så godt sætte sin lid til et gammelt sagn om en røverbandes tilholdssted som forklaring som på noget som helst andet.

Man kommer nemmest til lavningen ved at gå fra P-pladsen ude ved vejen. Man følger stien ind i skoven og holder til højre og op ad en bakke. Kort efter kommer på højre side hullet lidt inde i skoven. Der er en sten med teksten: Røverstuen. På P-pladsen har Naturstyrelsen placeret en lille stander med vandretursfolder, hvori der er vist vandrestier i Velling Skov også med anvisning af både Hund sø og Røverstuen

Sagnet, i hvilket 12 røvere får deres endeligt i Hund Sø, lyder som følger: (Efter naturvejleder Jan Kjærgåd)

Vi skal tilbage til 1600-tallet, krige og ufred havde gjort mange folk fattige og hjemløse. En måde at overleve på var at plyndre de rejsende. I den henseende passede det godt, at den store øst – vestgående landevej passerede lige forbi og fortsatte op ad stejle bakker mod Vinding og videre mod Rye. Her var det til at overmande de rejsende og plyndre dem. Lensmanden havde flere gange prøvet at fange røverne, men de var som sunket i jorden. Så skete det en dag, at røverne overfaldt en rejsevogn. Heri sad en ung pige, som røverne faldt for. Hende tog røverne med hjem, og hun fik lov at leve på den betingelse, at hun ville tjene røverne og ved sin evige salighed sværge aldrig at røbe deres tilholdssted for noget levende væsen. Det gjorde hun, og med mellemrum sendte røverne hende til mølle efter mel og gryn, og naturligvis var møllersvendene interesseret i den unge pige og spurgte til hende, men hun svarede altid undvigende. Så en dag, hvor de pressede hende særlig hårdt, vendte hun sig om til en stor sten og sagde »I Velling Skov der bor de røvere 12 dybt under jorden, men det har jeg hverken sagt til menneske eller dyr kun til den grå sten ved vejen«.

Velling SkovBlev røget ud
Men møllersvendene hørte hende, og da hun forlod møllen, stak de hul på hendes grynsæk. Nu fik de hurtigst muligt samlet våbenføre mænd fra egnen og fulgte grynsporet ind i skoven, indtil det ved en bakkeskrænt pludselig forsvandt. Da de så efter, fandt de en meget kunstfærdigt skjult dør ind i bakken, og derinde sad røverne. I starten forsvarede røverne sig godt, men så var der en, der fandt på at kaste brændende halm derind, og halvt blindede af røgen kunne de nu tages. De blev bagbundet og drevet ned ad bakken til en lille skovsø og videre ud i søen, hvor de druknede.

Hundsø fik navn
Den eneste ligtale, der blev holdt over dem, var da den sidste gik ned. Da sagde lederen for dem, der havde taget dem til fange: »Lig så der i hunde«. Derfor hedder søen i dag Hundsø. Nogle vil sige, at det bare er en gammel røverhistorie, og der intet sandt er i den. Måske har de ret, men så må de komme og forklare mig, hvad hullet i bakken så er lavet for. Det er menneskeskabt og klart med et formål.

 

Vindings årlige lysfest – 4. maj

Forfatter: Torben Hansen
Nu er der gået 71 år siden dengang, og det er så stort et spænd af tid, at kun de allerfærreste af os var til stede. Og nogen klar erindring om begivenheden har vi da slet ikke.

Men vi har dog ofte fået den fortalt.

Det handler om befrielsen fra tyskernes besættelse af Danmark, – indvarslet gennem meddelelsen over engelsk radio, den 4. maj om aftenen, at tyskerne i bl.a. Danmark nu havde overgivet sig.

For mennesker der på denne måde oplevede, at høre fredsbudskabet direkte og for allerførste gang, må det have været en stærk og meget bevægende oplevelse. Og det fortælles, at borgere i mange byer og landsbyer spontant trak mørklægningsgardinerne fra og satte stearinlys i vinduerne, for at fejre freden.

Det gjorde man også i Vinding og det ganske særlige ved Vinding er, at man her har holdt fast i traditionen lige siden. Over tid har Vinding endda udviklet traditionen og tilføjet flere elementer, så det giver god mening at tale om den årlige lysfest i Vinding.

I de første åringer umiddelbart efter befrielsen blev præstegårdshaven og den gamle skoles have også inddraget, idet ikke blot vinduerne fyldtes med tændte stearinlys, men også haverne. Det tilskrives førstelærer Søren Pedersen og hustru Else Pedersen og fra 1956 i høj grad også præst senere provst Jens Lidegaard.

Og sådan er det stadig. Mange mennesker uden for landsbyen lægger vejen forbi den 4. maj om aftenen, og nyder en spadseretur fra den ene ende af byen til den anden. I skumringen er snart sagt alle huse oplyst af stearinlys i vinduerne og med lysshowet i præstegårdhaven som et særligt betagende syn.

Ellen og John Østergård, der har boet i rigtig mange år i Vinding, fortæller, at landsbyen har fået mange tilflyttere over årene, også unge mennesker. Og det er glædeligt at kunne konstatere, at de som tilflyttere har taget traditionen til sig: Det hører med til at være Vinding-bo, at have lys i vinduerne den 4. maj om aftenen.

Meningsrådet for Vinding Sogn har gennem mere end 25 år sørget for, at lysfesten er andet og mere end  selve illumineringen. Det starter med koncert i kirken kl. 19.00 med Silkeborg Mandskor og så fortsætter man over i forsamlingshuset og underholder hinanden med fællessange. Silkeborgs Mandskors deltagelse her sikrer også altid, at der kommer både bund og klang i fællessangen.

Ser vi bort fra, at der heller ikke i denne sammenhæng kan udstedes garantier i forhold til vejrliget, skulle du i år sætte kryds i kalenderen ud for onsdag i næste uge – og stærkt overveje at tage familien eller naboen med på en tur til Vinding.

PS.: ”Vinding i fortid og nutid”, udgivet af Egnsarkivet for tidl. Them Kommune i 2014/15 indeholder nogle gode billeder af den oplyste præstegårsdshave og en øjenvidneberetning fra selv befrielsesaftenen i Vinding. Bogen kan købes fra Egnsarkivet (70757022).