Derfor er vores søer en gave, vi skal værne om!

Artiklen er skrevet af Henrik Jacobsen

I Silkeborg Syd forefindes en perlerække af skønne søer. Faktisk nogle af landets reneste søer. Kendetegnende for vores reneste og mest klarvandede søer er, at de findes på afstand af byer ude i fri natur uden opdyrkede marker omkring. Således at søerne er i balance med sig selv og omgivelserne – og har været dette i måske flere tusinde år.

Bryrup Langsø
Bryrup Langsø

Bynære søer som f.eks. Bryrup Langsø har selvsagt stor rekreativ værdi ikke mindst for de lokale beboere. Men disse søer gemmer desværre alt for ofte på en baggrund, der den dag i dag betyder, at de er ustabile med pludselige algeopblomstringer til stor gene for badegæster og andre lokale.

For 50 år siden rensede vi ikke vores spildevand af betydning. Så snart vi trak op i toilettet var spildevandet via kloaken ude af syne og sind. Og hvad var lettere end at lade kloaken ende i søen? Vores urensede kloakvand nedbrydes hurtigt til næringssalte, der i søen virker som gødning på søens planter – ikke mindst algerne. Før Bryrup Rensningsanlæg blev etableret har Bryrup Langsø således været endestation for det lokale byspildevand gennem en længere årrække.

 

Nimdrup Bæk
Nimdrup Bæk

Med landbrugets anvendelse af kunstgødning og et dermed væsentligt forøget gødningstryk for at optimere markernes afgrødeudbytte, steg ligeledes udvaskningen af disse næringssalte via drænvandet til vandløb, søer og fjorde. Nimdrup Bæk i den østlige del af Bryrup Langsø har således også tilført søen meget store mængder gødningsstoffer i mange år.

Med vandmiljøhandlingsplanerne, der startede i 1980’erne, investerede vi alle via skattebilletten milliarder i rensningsanlæg for at stoppe forureningen af vores vandmiljø. Også landbruget har hen af vejen fået reduceret næringssaltforureningen af vandmiljøet betydeligt. Derfor er langt størstedelen af forureningskilderne til Bryrup Langsø fjernet i dag – men men…

Når en sø gennem en lang periode tilføres langt flere gødningsstoffer, end det der er naturligt, kommer søen i meget kraftig ubalance i mere end én forstand. Meget store opblomstringer af alger i sommerhalvåret ophobes på søbunden som slam, der langsomt øges. Og så længe der er slam på søbunden, frigives der gødningsstoffer herfra i sommerhalvåret, så søen fortsat overgøder sig selv og forbliver i kraftig ubalance, uanset hvor godt søens tilledninger renses for næringssalte.

Søens bundslam skal langsomt omsættes og skylles ud af søen gennem Bryrup Å. Og det er en langsommelig affære blandt andet afhængig af mængderne af slam, der skal fjernes. Udsigten til at Bryrup Langsø vender tilbage til sin naturlige balance har derfor fortsat lange udsigter. Men læren er ikke til at tage fejl af: Vil vi have et lokalt vandmiljø, der er appellerende og et aktiv for lokalmiljøet, så skal vi passe på det.

Nedenstående link bringer dig til en oversigt forfattet af professor Kaj Sand-Jensen over 30 års indsats for vandmiljøet. Ha’ lige en sø som Bryrup Langsø i baghovedet, hvis du læser oversigten – fortsat god læsning!

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2964094/hoejt-spil-med-30-aars-indsats-for-vandmiljoeet/