Dilemma om Virklunds fremtid

Borgerne i Virklund skal have løst et dilemma på et borgermøde den 21. februar. Her søger kommunens Plan- og Vejudvalg svar på, hvordan byen ønsker sin fremtidige udvikling.

 Dilemmaet er, om de hidtidige erhvervsarealer ved Mørksøvej øst for Horsensvejen skal ændres til detailhandelsområde. Det vil i givet fald være en beslutning, som kan blive kostbar for Virklunds eksisterede bycenter på den vestlige side af Horsensvej.

 Kommunen har allerede modtaget forespørgsler om etablering af 2-3 butikker og en servicestation ved Mørksøvej. På den baggrund skønner en analyse,

1) at et nyt detailhandelscenter sammen med det eksisterende giver dårlige vilkår for begge

2) at en nyetablering øst for vejen kan koste det eksisterende center livet

3) at vejforbindelsen til det eksisterende servicecenter ikke kan bære en udvidelse her.