Drives statsskovene demokratisk?

Motorsavene synger i statens skove inden beslutning om hvilke, der skal være urørte

Udkørsel af bøgestammer fra Velling Skovene

Udkørsel af bøgestammer fra Velling Skovene

Naturstyrelsen skover for øjeblikket blandt de udvoksede bøgetræer i Velling Skovene lidt nord for Bryrup. Tilsvarende hugst sker rundt omkring i andre af landets statsskove, selv om det endnu er uvist, hvilke af vore fællesejede skove, der i fremtiden skal udlægges som ”urørt skov”.

Er det i orden at høste skovens tilvækst? Eller bør fældningerne indstilles, indtil det er besluttet hvilke, der skal henlægges som uberørt natur? Det spørgsmål drøftes ivrigt for øjeblikket. Og synspunkterne ser ud til at skille vandene mellem forargede borgere, der ønsker et øjeblikkeligt stop – og andre, der finder det forsvarligt med en kontrolleret høst af det værdifulde tømmer.

Parkeringspladsen i Velling-svinget nord for Bryrup anvendes for øjeblikket til oplagring af bøgestammerne

Parkeringspladsen i Velling-svinget nord for Bryrup anvendes for øjeblikket til oplagring af bøgestammerne

Baggrund: Sidste år i slutningen af maj vedtog Folketinget en naturpakke, hvor 12% af de danske statsskove skal overgå til urørt skov. Inden udgangen af 2017 skal Naturstyrelsen, der forvalter de danske statsskove, aflevere en indstilling om hvilke statsskove, der i fremtiden skal ligge urørt. En del af Velling Skovene blev fredet i 1976. Senere har skovene samlet fået betegnelsen ”naturskove”. Mange havde dermed forestillet sig, at gamle træer allerede nu fik lov at formulde til gavn for biodiversiteten i skoven.

Hvem bestemmer? Naturstyrelsen hører under Miljø- & Fødevareministeriet. De plejer blandt andet vore godt 110.000 hektar af fællesejede skove. 15-års driftsplaner udarbejdes efter offentlige høringsrunder og på baggrund af politisk vedtagne ”grønne hensyn”, der skal forene driftsøkonomiske hensyn med hensyn til natur og publikumsinteresser.

Stormfald af gammel bøg i naturskoven, hvor væltede træer får lov at formulde

Stormfald af gammel bøg i naturskoven, hvor væltede træer får lov at formulde

For hver af Naturstyrelsens enheder er der nedsat brugerråd. Det er rådgivende forsamlinger af brugere, der kan fremsætte forslag, spørgsmål og kritik. For Statsskovdistrikt Søhøjlandet består brugerrådet af repræsentanter for kommuner og for lokale interesseorganisationer. Distriktets skovrider sidder for bordenden.

Så er der grund til forargelse over hugsten i Velling Skovene? Mange borgere rundt på kloden må føle sig misundelige på den danske tradition for brugerdemokrati. Gælder dette også for skovningen i Velling

Skovene? Er brugerrådet blevet inddraget forud for plukhugsten af de gamle bøgetræer? Og er hugsten et udtryk for et fornuftigt kompromis mellem alle de interesser, der heldigvis eksisterer omkring forvaltningen af vores fælleseje – de mageløse danske statsskove?

Stig Skovbo, formand Liga Syd