Liga Syd – her og nu

Det gælder vores skoler og butikker

Du er inviteret til debatmøde om bosætningen i Syd

Silkeborg kommune forventer en 2-cifret tilvækst over de næste 13 år. Men IKKE i Silkeborg Syd.

Her er forventningerne tværtimod encifret for Them-Salten og endda negativ for Bryrup-Hjøllund!

Undet ét tilskrives den gl. Them kommune en boligvækst på 2,9%.

Vil det få betydning for områdets skoler – og igen hvis først børne-familierne fravælger kommunens sydlige del, hvad kan det så gøre ved vores dagligvarebutikker?

Kommunalpolitisk Forum og Liga Syd vil i samarbejde med områdets lokalråd forsøge at belyse det spørgsmål for at vurdere, hvilke lokale initiativer og ideer, der kan vende udviklingen.

Du er derfor inviteret til debatmøde tirsdag den 6. november kl. 19.00 i Toftebjerg Medborgerhus med “Bosætning i Syd” på dagsordenen.

Nr. Snede viser vejen
Til at redegøre for de arealmæssige muligheder og skolernes og daginstitutionernes fremtidige situation deltager henholdsvis Hans Okholm, formand for byrådets plan- og vejudvalg, og Søren Kristensen, viceborgmester og formand for byrådets børne- og ungeudvalg.

Til at belyse andre mulige boformer bidrager dir. René Skau Björnsson, Silkeborg Boligselskab, og dir. Ole Nørgaard Andersen, der med Nr. Snede som eksempel vil dokumentere, at alternativ byudvikling er en mulighed, selv om den sker langt væk fra storbyens centrum.

Som en af initiativtagerne til det store boligprojekt i Nr. Snede fortæller Ole Nørgaard Andersen om, hvordan Nama Parken er kommet i stand i et samarbejde mellem private investorer og boligselskabet Domea. Nr. Snede med ca. 1.800 indbyggere vil på den baggrund kunne tage 47 nye midtby eje- og lejeboliger i brug i løbet af 2019.

Med den vigtighed mødet har for Silkeborg Syd er der selvsagt gratis adgang på Toftebjerg Medborgerhus tirsdag den 6. november. Mødet starter kl. 19.

Link til invitationen: Det gælder vores skoler og dagligvarebutikker

 

 

Svigter vælgerforeningerne det lokale nærdemokrati?

Lokalpolitisk interesserede bør deltage i den debat, Kommunalpolitisk Forum / Liga Syd åbner op for den 9. oktober kl. 19 i Toftebjerg Medborgerhus. Her får de lokale partiforeninger spørgsmålet, om de har svigtet nærdemokratiet?

Baggrunden er den enkle, at Silkeborg Syd har mistet indflydelse i Silkeborg byråd siden storkommunens start i 2007. Ved det første byrådsvalg var den tidl. Them kommune repræsenteret af 4 byrådsvalgte. I forrige periode var det blot én enkelt.

Blandt mange årsager kan være, at de lokale vælgerforeninger i samme periode har nedlagt sin sine lokale vælgerforeninger her i Syd. Kun Venstre har bevaret sin traditionelle lokale foreningsstruktur. Og kun Venstre har fået en kandidat valgt i syd i storkommunens hidtidige 4 byråd.

Som oplægsholdere til en debat har Kommunalpolitisk Forum inviteret

Roger Buch – kommunalforsker og TV-ekspert i kommunalpolitiske anliggender. Om hvor kommunalreformen efterlader landdistrikterne, siger han: Det står meget værre til, end I aner!

Poul Erik Skov Heunecke – formand for Fællesledelsen i Socialdemokratiet Silkeborg kommune, der har integreret det lokale arbejde i storkommune-regi.

Kresten Friis – formand for Venstre i Silkeborg kommune. Venstre har modsat fastholdt partiets traditionelle opbygning med lokalt.

Rasmus Viuff – Midtjyllands Avis, har som avisens redaktør fulgt det politiske liv i tidl. Kjellerup kommune, der har øget sin repræsentation i byrådet til – ved valget i 2017 – 10 af byrådets 31 pladser.

Det er tirsdag 9. oktober kl. 19 – der er gratis adgang for alle

Invitation til Vælgerforening og nærdemokratimøde

 

 

 

 

 

 

Bankospil i Hjøllund
– Ca. 140 bankospillere fra nær og fjern
Gode frivillige kræfter er med til at sikre de mange fremmødte en god aften hvor der både kan vindes kødvarer, vin og cool cash.  
Læs artiklen her

 

 

Them Bavnehøj

BesøgThem Bavnehøj
– hele 153 meter højt “bjerg”.
Kender du Them Bavnehøj? Hvis ikke, så er det måske på et tide. En lille perle gemmer sig i LigaSyd-området. Them Bavnehøj er med i projekt “BestigBjerge” på lige fod med f.eks. Himmelbjerget!
Læs om denne skønne plet her

 

 

 

 

Her kan du læse Liga Syds årsberetning for 2017
Her kan du læse referat af generalforsamlingen 2017