Hjøllund – en magnet for bankospillere

Af Stig Skovbo

Min sidste oplevelse med bankospil dateres nok 50 år tilbage, hvor jeg som knægt var med min mor og farmor til lotterispil på Hotel Sønderport i Silkeborg. Jeg husker den særlige stemning og mine tårevædede drengeøjne på grund af den intensive rygning i den store sal.

I onsdags genoplevede jeg så bankospillet for fuld udblæsning i en røgfri Hjøllund Hallen, hvor anslået 140 spillere fra det midtjyske var forsamlet for at dele passionen omkring spillet udfoldet i sin klassiske udgave.

Hvem søger hver onsdag mod Hjøllund?

Hjøllund er omgivet af vidtstrakte skovområder på alle sider. For at komme til Hjøllund Hallen, der ligger på A13-hovedvejen, skal du igennem disse øde skovstrækninger. Til gengæld oser hallen af muntert og modent fællesskab, når du træder ind i den ældre men velholdte hal. Her samles midtjyder med passion for bankospillets talleg et par timer hver onsdag aften året rundt.

Den fyldte parkeringsplads vidner om, at deltagerne ikke primært er lokale, der blot har krydset hovedvejen. Foruden personbiler består bilparken af tre busser, der med opstart i henholdsvis Give, Brædstrup og Ikast fast bringer de inkarnerede spillere til onsdagstræffet.

Modne kvinder er langt i overtal. Måske i antal tre gange flere end deres jævnaldrende mænd. Men også yngre mænd og kvinder er at finde ved de næsten fyldte borde i hallen.

Hvad trækker ved bankespil?

På slaget syv starter opråberen tallegen. Som betragter med begrænset indsigt i spillets univers er det fachinerende at følge den diciplinerede adfærd, der udspiller sig i salen. Alle synes at kende regelsættet. Når opråberen med klar stemmeføring udspyr den valgte talrække, forstummer al samtale i lokalet. Kun lyden af talrige brikker, der nærmest synkront lægges på spillepladerne, kan høres. Spillerne synes kollektivt omfattet af en nærmest meditativ tilstand af koncentreret tilstedeværelse. Mindfullness ville nogle måske kalde det.

Et bankoråb – somme tider udtalt ad karskens bælg og andre gange spagt og selvudslettende – afbryder den individuelle fordybelsesproces. Først ved én række fuld og sidenhen ved pladen fuld. Mens vinderens talrække råbes op af en tililende hjælper, breder der sig en summen i hallen. Et vidnesbyrd om, at selvfordybelsen under spillet er suppleret af et betydende fællesskabselement både før, under og efter tallegen.

Efter en times intensivt spil annoncerer opråberen en velfortjent halvleg. Dét skaber bevægelse i salen. Nu skal toiletbesøg og udendørsrygning klares. Og nås skal også snakken med veninden fra nabosognet.

Gevinsterne – dem er der mange af – afhentes først ved spillets afslutning. Kødvarer, kvalitetsvine eller kontanter udgør udbyttet for vinderne. Det gælder både for bankospillet og for de forskellige lotterier, der også flankerer legen med brikker på spillepladerne.

Hvem står bag bankospillet?

7-8 frivillige ildsjæle forestår afviklingen af det ugentlige bankospil i Hjøllund. Et godt sammenspillet team af bestyrelsesmedlemmer for idrætsforeningen og for hallen i den lille landsby. Begge foreninger profiterer af bankospillets genererede overskud.

Lene Mikkelsen er forkvinde for Hjøllund Hallen. Mange af os husker hende som mangeårigt byrådsmedlem i Them Kommune (med efternavnet Madsen). Lene bor nu i Viborg, men indgår aktivt i sjakket omkring bankospillet hver onsdag. Hendes fortsatte engagement i Hjøllund bekræftes af, at hun også sidder i idrætsforeningens bestyrelse.

Hjøllund Gymnastik & Idrætsforening har en anden inkarneret Hjøllundborger som formand. Det er Henrik Laursen, der af de øvrige bestyrelsesmedlemmer omtales med stor respekt for hans vedholdende indsats for pleje af fællesskaber i Hjøllund.

Det er også tydeligt for den udefrakommende, at de øvrige frivillige aktører yder en imponerende indsats for gennemførelse af bankospillet denne onsdag aften i eftersommeren.

Jeg forlader Hjøllund med stor respekt overfor dem, der stædigt bidrager til at styrke fællesskab og sammenhold i lokalsamfundet.