Them Bavnehøj – med blomstrende lyng og honningbier

Det er ikke udsigten der trækker, når man drister sig til at besøge Them Bavnehøj en tilfældig solskinsonsdag i august.

Fra tidligere besøg vidste jeg, at selv på toppen af højen er udsigten begrænset på grund af bevoksning, men højder er der for at bestiges og Them Bavnehøj, som ligger knap 2 kilometer sydvest for Them er immervæk med sine 153 m Danmarks næststørste bavnehøj og femtestørste ”bjerg” i landet.

Tårnet på Them Bavnehøj

Først skulle tårnet bestiges for at tjekke udsigten. Tårnet har tidligere været et af 160 luftmeldetårne, som Flyverhjemmeværnet(nedlagt 2004) benyttede for at indrapportere evt. fjendtlige fly over Danmark. Trods grene og træer er udsigten ud over Salten-å dalen faktisk ganske dejlig. (Se foto)

 

 

 

 

Vel nede igen var det tid for et lille hvil på stedets bænk. Herfra nød jeg at betragte den blomstrende lyng, og iagttage de mange insekter, som fandt fornøjelse i lyngens nektar. Også en honningbi havde fundet vej til næringen.

Vil man have en tur i fred og ro i nærområdet, kan dette sted absolut anbefales. Der kommer ikke mange mennesker derop. Mødte kun en enkelt rytter på hest. Husk at gå den anbefalede rundtur vist på skiltet ved P-pladsen, som man finder ved at dreje til venstre på Sepstrupvej godt en km fra starten i Them. Der er herefter knap en km at køre fra skiltet.

Bent Karkov

 

 

Læs mere om de danske bjerge på bestigbjerge.dk 

Hjøllund – en magnet for bankospillere

Af Stig Skovbo

Min sidste oplevelse med bankospil dateres nok 50 år tilbage, hvor jeg som knægt var med min mor og farmor til lotterispil på Hotel Sønderport i Silkeborg. Jeg husker den særlige stemning og mine tårevædede drengeøjne på grund af den intensive rygning i den store sal.

I onsdags genoplevede jeg så bankospillet for fuld udblæsning i en røgfri Hjøllund Hallen, hvor anslået 140 spillere fra det midtjyske var forsamlet for at dele passionen omkring spillet udfoldet i sin klassiske udgave.

Hvem søger hver onsdag mod Hjøllund?

Hjøllund er omgivet af vidtstrakte skovområder på alle sider. For at komme til Hjøllund Hallen, der ligger på A13-hovedvejen, skal du igennem disse øde skovstrækninger. Til gengæld oser hallen af muntert og modent fællesskab, når du træder ind i den ældre men velholdte hal. Her samles midtjyder med passion for bankospillets talleg et par timer hver onsdag aften året rundt.

Den fyldte parkeringsplads vidner om, at deltagerne ikke primært er lokale, der blot har krydset hovedvejen. Foruden personbiler består bilparken af tre busser, der med opstart i henholdsvis Give, Brædstrup og Ikast fast bringer de inkarnerede spillere til onsdagstræffet.

Modne kvinder er langt i overtal. Måske i antal tre gange flere end deres jævnaldrende mænd. Men også yngre mænd og kvinder er at finde ved de næsten fyldte borde i hallen.

Hvad trækker ved bankespil?

På slaget syv starter opråberen tallegen. Som betragter med begrænset indsigt i spillets univers er det fachinerende at følge den diciplinerede adfærd, der udspiller sig i salen. Alle synes at kende regelsættet. Når opråberen med klar stemmeføring udspyr den valgte talrække, forstummer al samtale i lokalet. Kun lyden af talrige brikker, der nærmest synkront lægges på spillepladerne, kan høres. Spillerne synes kollektivt omfattet af en nærmest meditativ tilstand af koncentreret tilstedeværelse. Mindfullness ville nogle måske kalde det.

Et bankoråb – somme tider udtalt ad karskens bælg og andre gange spagt og selvudslettende – afbryder den individuelle fordybelsesproces. Først ved én række fuld og sidenhen ved pladen fuld. Mens vinderens talrække råbes op af en tililende hjælper, breder der sig en summen i hallen. Et vidnesbyrd om, at selvfordybelsen under spillet er suppleret af et betydende fællesskabselement både før, under og efter tallegen.

Efter en times intensivt spil annoncerer opråberen en velfortjent halvleg. Dét skaber bevægelse i salen. Nu skal toiletbesøg og udendørsrygning klares. Og nås skal også snakken med veninden fra nabosognet.

Gevinsterne – dem er der mange af – afhentes først ved spillets afslutning. Kødvarer, kvalitetsvine eller kontanter udgør udbyttet for vinderne. Det gælder både for bankospillet og for de forskellige lotterier, der også flankerer legen med brikker på spillepladerne.

Hvem står bag bankospillet?

7-8 frivillige ildsjæle forestår afviklingen af det ugentlige bankospil i Hjøllund. Et godt sammenspillet team af bestyrelsesmedlemmer for idrætsforeningen og for hallen i den lille landsby. Begge foreninger profiterer af bankospillets genererede overskud.

Lene Mikkelsen er forkvinde for Hjøllund Hallen. Mange af os husker hende som mangeårigt byrådsmedlem i Them Kommune (med efternavnet Madsen). Lene bor nu i Viborg, men indgår aktivt i sjakket omkring bankospillet hver onsdag. Hendes fortsatte engagement i Hjøllund bekræftes af, at hun også sidder i idrætsforeningens bestyrelse.

Hjøllund Gymnastik & Idrætsforening har en anden inkarneret Hjøllundborger som formand. Det er Henrik Laursen, der af de øvrige bestyrelsesmedlemmer omtales med stor respekt for hans vedholdende indsats for pleje af fællesskaber i Hjøllund.

Det er også tydeligt for den udefrakommende, at de øvrige frivillige aktører yder en imponerende indsats for gennemførelse af bankospillet denne onsdag aften i eftersommeren.

Jeg forlader Hjøllund med stor respekt overfor dem, der stædigt bidrager til at styrke fællesskab og sammenhold i lokalsamfundet.

Et vælgermøde med fokus på samspil og fællesskab

Vælgermøde 26. oktober 2017 på Toftebjerg Medborgerhus i Them.
Omkring 75 borgere fra Silkeborg Syd trodsede blæst og regn torsdag aften på Toftebjerg Bibliotek & Medborgerhus. Her trådte 9 lokale byrådskandidater frem på den lokalpolitiske scene i forbindelse med et anderledes vælgermøde arrangeret af Liga Syd i samarbejde med de fire lokalråd fra Silkeborg Syd. I stedet for at tage afsæt i valgtaler fra kandidaterne blev aftenen kyndigt guidet af Henrik Jacobsen som ordstyrer og Torben Hansen som indleder og afslutter. Med yderligere hjælp fra et borgerpanel blev fokus sat på lokalpolitiske temaer, som kandidaterne efterfølgende fik mulighed for at kommentere og politisere omkring.

20171026_190256

En forfriskende  nyudvikling af vælgermøde konceptet blev det. Ingen infights og personangreb, men modsat en række eksempler på, at politikere kan samspille og i fællesskab varetage en bindeledsfunktion mellem borgere og byråd. Som da aftenens første større tema – bybusdækning af de mindre landsbysamfund i Silkeborg Syd – blev endevendt. I stedet for blot at konstatere, at også vi i Silkeborg Syd har krav på kollektive busforbindelser for at kunne deltage i kommunens kulturtilbud, der har det med at klumpe i Silkeborg midtby, blev temaet udfordret af politikeraspiranterne. En nuanceret debat, hvor vi undgik en gold konstatering af, hvem der var henholdsvis tilhængere og modstandere af mere kollektiv trafik. I stedet blev der drøftet mere intelligente og decentrale transportmuligheder, så vi ikke ender med at kunne spotte halv- og heltomme 54-personer busser i landskabet.

Andre temaer blev tilsvarende gradbøjet i fællesskab mellem borgerpanelet, tilhørerskaren og kandidaterne: – hvordan får vi skabt en ungdomspolitik i Silkeborg Syd, der fremmer bosætning og modvirker fraflytning? Og hvordan opnår vi en ønsket synergi mellem kommunalt ansatte, frivillige og lokale ildsjæle i lokalområderne?

Også nærdemokratiske ambitioner blev luftet under vælgermødet. Enkelte kandidater ventilerede deres ambitioner for et udvidet nærdemokrati, hvor tidligere – og mere reel – borgerinddragelse kommer til at karakterisere samspillet mellem byråd og lokalsamfund. Her gik udfordringen også den anden vej, nemlig fra politikerne til lokalrådene, der blev opfordret til at være mere fremme i skoene og være dagsordenssættende i langt højere grad, som det allerede kendes fra proaktive lokalråd i kommunen.

20171026_191021Selv om vi i Silkeborg Syd udgør over ti procent af indbyggertallet i kommunen, så står vi for første gang efter sidste kommunesammenlægning uden lokal repræsentation i byrådet. Den sidste byrådsperiode har afsløret, hvor let et område kan glide ud af politikernes opmærksomhed, hvis ikke bindeledsfunktioner mellem borger og byråd er intakte. Fra salen blev et samspil på tværs af partiskel efterlyst, og flere af politikerne fra panelet kvitterede med at garantere, at hvis indvalgt i byrådet vil vi se et sådant lokalt samspil, så fællesinteresser for os i Silkeborg Syd vil blive varetaget bedst muligt gennem et politikersamspil, der bygger videre på aftenens intention – at skabe dialog og opmærksomhed om lokalpolitiske ambitioner fra Silkeborg Syd.

Stig Skovbo, formand Liga Syd

 

Stemning ved Ørredsø

 
Skærbæk Plantage gemmer på spændende natur og kulturhistorie20170626_123946
Midt i Skærbæk Plantage ligger den opdæmmede Ørredsø. En naturoplevelse ud over det sædvanlige. Her er vi tæt på Salten Å’s udspring på den midtjyske højderyg. På et for mig ukendt tidspunkt i historien er Skærbæk blevet opstemmet. Hvorfor mon? Indenfor det seneste årti er der nu etableret et meget seværdigt omløb for at sikre opgang af bækørreder i søen.
 
 
20170626_123547Du finder den billedskønne kunstige sø tæt på den grusbelagte del af Ansøvej, der går fra Fogstrup og løber ind i Faurholtvej mellem Sepstrup og Hjøllund. Nedstrøms løber Skærbæk over Ansø Enge inden den forenes med andre vandførende bække og danner Salten Å ved Ansø Mølle.
 
Palle Kousgaard har udfoldet områdets kulturhistorie. Hvis du vil vide mere kan Them Bibliotek og Medborgerhus guide dig frem i hans imponerende lokalhistoriske forfatterskab.

Hjøllund: Midtjyllands navle – eller en landsby på vej i historiens glemmebog?

 

Af Stig Skovbo

20170629_160712”Her i Hjøllund handles husene ikke. De skifter normalt kun hænder som dødsbo, eller når de går på tvangsauktion!”

Jeg har mænget mig med sjakket på landsbytorvet i Hjøllund. Parkering og opholdsområde mellem købmandsgård, indgang til campingplads og til landevejskroen, der er under renovering.

Huspriserne er lave og kreditforeningslån hænger ikke på træerne for potentielle nye borgere i dette isolerede hjørne af Silkeborg Kommune. Hjøllund ligger på den nord-syd gående A13 landevej. På hedesletten og i kanten af Gludsted Plantage, der er Danmarks største statsskovdistrikt, og med St. Hjøllund Plantage mod vest. I centrum mellem bycentrene i Silkeborg, Ikast og Nørre Snede.

”Nu er der næsten ingen børn tilbage herude. Vi er på vej til at blive en landsby af oldinge!”

Sjakket på torvet er enige om, at Hjøllund er udfordret på sin eksistens. Så dramatisk ser Karl Henrik Bundgaard slet ikke situationen for sig. Han er anden generation ud af en købmandsslægt, der uafbrudt siden 2. verdenskrig har drevet købmandsgården i Hjøllund. Selv kalder han forretningen for en gammeldags landhandel, fordi han stædigt holder fast i at udbyde alsidige fornødenheder for en landbefolkning med langt til specialforretninger. Landhandelen er et konglomerat af kiosk, dagligvaresalg og byggemarked.

”Husene er billige herude. Du kan få et sundt og velbeliggende hus for en halv million. Men modsat tidligere står landsbyen ikke plastret til af til-salg-skilte. Tilflyttere værdsætter den centrale placering midt i det jyske og den vidtstrakte og upolerede natur herude.”

”I dag er der 5 børnefamilier med 9 børn herude. Få i alderen 25-50. Og mange over 60 år. Så det er rigtigt, at vi er udfordret på at få generationsskiftet den store gruppe af ældre. Men landsbyen er ikke truet på sin eksistens. Hjøllund har eksisteret i over 900 år – og skal også nok denne gang finde udveje.”

20170626_131635Købmanden nævner her den store ubekendte faktor: – snakken om at etablere en nord-syd gående motorvej fra Kolding til Viborg. Vejdirektoratets igangværende forundersøgelser skal være færdiggjort i 2019. Så med politisk vedtagelse, projektering og gennemførelse taler vi om mange år før en motorvej vil være en realitet. Hvis altså politikerne vælger den korte rute gennem Gludsted Plantage frem for en længere vejføring, der slår en kurve omkring Herning.

Poul Arne Madsen er formand for borgerforeningen i Hjøllund og Omegn og indvalgt i Skovlandets Lokalråd. Han deler købmandens syn på landsbyens fremtidsudsigter:

”I dag er vi slet ikke døende. Men det kan gå to veje: – enten lider vi en langsom aldringsdød, fordi tilflytningen går helt i stå. Eller også vil landsbyen blomstre og udvikles igen, hvis snakken om en motorvej på den midtjyske højderyg bliver en realitet.”

”Hvis vi får en motorvej tæt på Hjøllund, vil det få store konsekvenser for natur og vildt i vore udstrakte skovområder. For Hjøllund vil det samtidig blive helt afgørende, om der etableres af- og tilkørsler ved landsbyen. Hvis det sker, vil virksomheder med fokus på transport eller skovdrift måske finde det attraktivt at placere sig herude.”

De fleste arbejdspladser omkring Hjøllund findes i landbrug og skovbrug. Truckercenter, savværk og grusgravning udgør de største erhvervsaktiviteter i dag. Størst var Hjøllund i krigsårene, hvor den tyske besættelsesmagt etablerede et ammunitionsdepot ved landsbyen. Efter krigen blev depotet omdannet til en flygtningelejr og senere lejr for værnemagere.

På landsbytorvet fortsættes snakken med sjakket: ”Hvad har i af fællesskaber herude?”

”Idrætsforeningen afholder bankospil i hallen hver onsdag. Tidligere havde vi vores egne fodboldhold, men nu ligger sportspladsen øde hen. Det høje græs besøges kun af kronvildt i ny og næ.”

Hjøllunds historie:
– Stationsbygning indvies i Hjøllund 1920
– ”Diagonalbanen” mellem Brande og Silkeborg i drift 1920-71
– Godstrafik fortsættes mellem Brande og Hjøllund til 1989
– 1942-45: Værnemagten lejer jord af statsskoven til ammunitionsdepot ved Hjøllund
– 1945: Flygtningelejr for tyske flygtninge
– 1946-48: Lejr for landsvigere og værnemagere
(Kilde: Martin Holm, ”Hjøllund under besættelse og retsopgør”)
– 1971: ”Slaget om Hjøllund”: motorcykelrockere indvaderer halbal i Hjøllund, men smides på porten af egnens ungdom
– 1998: Bytorvet i Hjøllund indvies
– 2016: Råstofudvinding / grusgravning indledes øst for Lille Hjøllund
– 2017-19: Forundersøgelser omkring en nord-syd gående midtjysk motorvej

Det særlige ved fællesskabet i Gjessø

Gjessø som attraktiv landsby – og som en del af Silkeborg Syd

 Af Stig Skovbo, Them

20170612_162214”Hvor lyst og lækkert. Vi i Gjessø skal blive bedre til at blande os og gøre brug af vore fælles faciliteter i Silkeborg Syd!”. Flemming Madsen indleder vores uformelle møde på det nyrenoverede bibliotek og medborgerhus Toftebjerg. Vi har sat hinanden stævne for at drøfte, hvad der set udefra får Gjessø til at fremstå som et stærkt lokalt fællesskab. Flemming er formand for Gjessø Lokalråd og bor selv med sin ægtefælle i landsbyen, der danner port mellem Silkeborg og kommunens skovrige sydvestlige områder.

Hvad er det særlige i mestrer i Gjessø?

”Det vigtigste er nok, at vi i dag har mange ildsjæle, der hver især bidrager til aktivitetstilbud og fælleskaber i landsbyen. Og at vi har fundet en enkelt måde at løse koordinationen mellem aktørerne på, så vi ikke træder hinanden i hælene. I stedet er der stor handefrihed til dem, der tager et initiativ”.

Gjessø Forsamlingshus – landets ældste – vidner om stolte traditioner for sammenhold i lokalområdet. Opført af frivillige i 1874-75. Og med et formål om at fremme ”det levende ord og idræt, leg og kønne danse”, som det står indgraveret i en af forsamlingshusets bjælker. Men historien fortæller også om tidsepoker, hvor sammenhængskraften og fællesskabet var nødlidende i Gjessø. Går man 20-30 år tilbage, så havde Gjessø prædikat af soveby. I dag er Flemming begejstret for status quo:

”Selv om vi gerne vokser yderligere, så har vi nu en tilstrækkelig størrelse, der understøtter vores skole, vores købmand, vores idrætsliv og vore øvrige fællesskaber. I de sidste 10-15 år har  vi været inde i en positiv spiral, hvor mange enkeltstående beslutninger er gået i spænd.

Hvis jeg skal fremhæve væsentlige hændelser, så var det afgørende, da Gjessø Ungdoms Forening lavede vedtægtsændringer  for godt 10 år siden. Den indførte flade struktur, hvor hver aktivitet fik større handlefrihed, gav et boost til aktivitetsniveauet – og dét har inspireret hele landsbyen til at kopiere en decentral måde at organisere sig på.

Også opbygningen af én fælles grundejerforening, der favner alle Gjessøs udstykninger har været til gavn for sammenholdet i landsbyen. Vi er ikke opdelt i vejafsnit, der er sig selv nok. I stedet er det også lykkedes at inddrage beboere fra omegnen i Løgager, Asklev og Sepstrup i vore fællesskaber”.

Hvordan inviterer i nye ind i jeres fællesskaber?

20170612_162357Vores hjemmeside www.gjessø.dk er udviklet og drives af eén af vore ildsjæle. Sammen med en facebookside giver de et godt overblik over landsbyens aktivitetstilbud. Hjemmesiden beskriver også vores ordning med ”by-ambassadører”. Vi er 5 beboere, der tilbyder at komme forbi og mødes med tilflyttere eller andre, der ønsker at vide mere om netværk og muligheder. Men en vigtig del af ”Gjessø-ånden” består i, at vi alle sammen påtager os et naboansvar for at sikre, at nytilflyttere hurtigt føler sig hjemme. Vi er ikke afhængige af ”Tordenskjolds Soldater”. Måske er noget af det særlige netop samspillet mellem ildsjælene og alle os andre, der trækker i samme retning.”

Hvad med lokalrådet i Gjessø? Er i også særlige i forhold til andre steder i kommunen?

”Ja, vi er særlige, fordi vi rundt omkring os har andre, der klarer mange af de opgaver, som andre lokaråd selv må forestå. Derfor har vi sat os for at agere langsigtet. Det kan f. ex. være i form af vedholdenhed i spørgsmålet om at forbedre forholdet for cyklister mellem Gjessø og Silkeborg. Vi er samtidig enige om, at vi kommer længst ved at kombinere en positiv attitude med vedholdenhed.”

Hvordan ser i jer selv i forholdet til det større fællesskab i Silkeborg Syd?

”Jeg tør godt påstå, at vi generelt set er glade for de ændrede skoledistrikter, hvor vi nu hører under Vestre Skole i Silkeborg. Vi føler naturligt nok en nærhed til Silkeborg, som fremmes af bybusdrift og viften af kulturtilbud i metropolen. Men vi vil samtidig gerne blive bedre til at gøre brug af de åbenbare fælles faciliteter i Silkeborg Syd. Hvorfor tage med familien på bibliotekstur til Silkeborg, når vi har dette fremragende bibliotekstilbud her på Toftebjerg? Det samme kan siges om svømmehallen og genbrugspladsen ved Frisholm. Og for øvrigt om de attraktive musikalske og folkeoplysende oplevelser, som Toftebjerg også byder på.

Personligt ser jeg også et potentiale for, at vi i Silkeborg Syd puljer vore kræfter og står sammen om mere egnsprægede nyskabelser. Det igangværende samspil med Midtjyllands Avis om nyheds- og debatstof i ”Den Lokale Avis” er et godt eksempel. Et andet kunne være muligheden for sammen at udvikle en strategi for brugen af vores unikke naturskabte omgivelser. Til gavn for friluftsfolket og turister. Og for os selv.

Det er godt at blive budt op til dans, så vi ikke isolerer os i begejstringen over os selv og vore egne fællesskaber i Gjessø!”  

Et brugerperspektiv på vores fælleseje: – Toftebjerg, (Them) Bibliotek & Medborgerhus

DSC_0452Liga Syd er et borgernetværk, der har sat sig for at gøre det sjovere at bo i Silkeborg Syd. En lille brik blandt mange aktører, der hver især bidrager til at styrke sammenhængskraft og fællesskaber i vores lokalområde. Jeg er inviteret – som formand for borgernetværket og som almindelig bruger af huset – til at ønske den fusionerede og renoverede kulturinstitution, ”Toftebjerg”, god vind i fremtiden.

Et ærefuld hverv. Tak for det!

Jeg er barnefødt og opvokset i Silkeborg. Men indvandrede til den tidligere Them Kommune, fordi her gik de smukkeste og mest solbrankede kvinder rundt. Jeg var heldig at blive accepteret umiddelbart som ”kæmnerens svigersøn”. Og jeg har meget hurtigt følt mig integreret i udkantslivet i Silkeborg Syd. Har nydt naturen og sjargonen blandt områdets indfødte.

Lokale foreninger og borgernetværk har spillet en afgørende rolle for, at jeg efter 40 år kan sige, at Silkeborg Syd er min hjemegn. Det samme har områdets kulturinstitutioner gjort. I min ungdom var de lokale skoler og forsamlingshusene de kulturelle fyrtårne. I dag er den rolle overtaget af Them-hallerne og af bibliotek og medborgerhus ……

I Silkeborg Syd er vi omkring 10.000 indbyggere. Fra Hjøllund til Virklund. Og fra Vinding til Gjessø. Her har én bestemt kulturinstitution spillet en aldeles afgørende rolle for vores interne sammenhængskraft. Denne gamle ladebygning, hvori vi lige nu befinder os, har nu i 35 år bidraget kolossalt til at skabe samhørighed, relationer og fællesskaber på tværs af dem, der bor nord og syd for Salten Å.

For 30 år var vi mentalt set neandertalere, der med håndvåben lå i skyttegrave og bekæmpede hinanden. Vi stridedes om placeringen af overbygningsskolen, rådhuset og af alle andre kommunale arbejdspladser i den lille landkommune.

I dag er dem-og-os-attityderne mellem borgerne i de kirkelige sogne højest noget, vi driller hinanden med til festlige lejligheder. Nu hører vi sammen herude – og Medborgerhuset Toftebjerg skal krediteres for deres rolle i denne langvarige forsoningsproces.

En anden ting som medborgerhuset skal krediteres for – efter min mening – er institutionens rolle som frontløber i forhold til at bære et socialt ansvar og skabe job på særlige vilkår.

Uden denne indirekte ekstra normering – og uden de mange frivilliges indsats – ville huset aldrig have været i stand til at præstere, hvad de i årenes løb har præsteret.

Også i dag står vi midt i en forsonings- eller integrationsproces.

Silkeborg Syd er opstået som begreb i slipstrømmen af den sidste kommunalreform. For 10 år siden fusionerede 4 kommuner til den nye ”Silkeborg Kommune”. Vores igangværende udfordring er at sikre, at ”dem-og-os-attityder” mellem metropol og periferi ikke kommer til at dominere. At vi IKKE bliver en egn præget af ”sure gamle stoddere” og øv-bøv’ere, der blot ønsker fortiden tilbage …

Her kommer dette pragtfulde nyrenoverede palads til at gentage sin rolle som samlende forsoningsfaktor!

  • Et nyt kulturelt fyrtårn. For fællesskaber. For folkeoplysning. For fanden-i-vold’skhed.
  • For velkomst af nye borgere. For nærdemokrati. Og for nye læringsmuligheder for alle aldersgrupper.

Fusionen mellem medborgerhus og bibliotek er helt rigtig i min optik.

Biblioteksverdenen tilfører os udblik og udsyn. Silkeborg Bibliotekerne fremstår ikke som forvaltere af støvede bøger på uendelige hylder. I dag er biblioteket et moderne tilbud om håndsrækninger til selvfordybelse og kompetencevækst for den enkelte borger.

Jeg tror på, at biblioteksverdenen i fusion med det lokale folkeliv bringer værdifulde aktiviteter med sig. At nye læringstilbud kommer til at tilflyde os. At folkeoplysningsaktiviteter bliver boostet i samspil med mange af os lokale foreninger og netværksgrupper, der selv arbejder med at kulturtilbud og aktivt medborgerskab.

Hurra fordi huset nu står klar! At vores nye fusionsbarn af et kulturelt flagskib i dag åbner dørene for os alle ……

Mantra’et de sidste 10-20 år har været, at ”big is beautiful”. Fusioner er oftest gennemført for at høste økonomiske stordriftsfordele. Somme tider med succes. Andre gange har fusionerne været lidelsesfulde for de berørte.

Alle høstet generel læring om fusionsprocesser. Vi ved nu, at ……

  • At der altid er vindere og tabere i enhver fusion
  • At den uformelle kommunikation øges på godt og ondt
  • At den nye ledelse konsekvent er overoptimistisk (heldigvis, for hvad skulle ellers drive fusionen fremad?) ……

Bøvlet med at fusionere to eller flere virksomhedskulturer skal ikke undervurderes. Derfor ønsker jeg jer rigtig god vind – og ubetinget medspil – for det igangværende arbejde.

Jeg tror på, at de to fusionerede kulturer sammen – og med såvel udblik som historisk indblik – skaber rammerne for et nyt kulturelt fyrtårn, der repræsenterer det bedste fra de to kulturer.

Hvad jeg ønsker mig er et værested, hvor jeg har lyst til at komme …… som deltager i udbudte aktiviteter – men også som en kulturel landhandel, hvor det utilsigtede møde eller den uventede aktivitet bliver hovedattraktionen.

Men der skal to til tango. Også når ”det nye Toftebjerg” træder ind på arenaen. Det forpligter mig og alle vi andre medborgere lokalt til at bidrage til at gøre huset levende.

I Vrads bor de på en mager indlandsklit. Og alligevel står huse aldrig til salg længe derude. Hvorfor? Fordi landsbyen oser af initiativer – og fordi der støttes op om dem, der tager et initiativ.

Vi skal realisere samme imponerende sammenhængskraft i hele Silkeborg Syd. Derfor opfordrer jeg os alle – små og store, unge og gamle, indvandrere og fastlæggere – til at byde den nye kulturinstitution op til dans. Så huset her IKKE bliver et kulturelt supermarked, hvor vi som borgere blot plukker fra hylderne …… men i stedet fortsat bliver vores hus, hvor vi som aktive medborgere foreslår og realiserer dét kulturudbud, vi ønsker os herude.  

Og så til slut en opfordring til husets ledelse: – oprindeligt blev medborgerhuset styret af en bestyrelse. I begyndelsen for 30 år siden ønskede byrådet i Them kommune, at der sad et flertal af byrådspolitikere i bestyrelsen. Så kunne brugerrepræsentanter ikke kuppe sig til at bestemme over brugen af huset. Senere blev frygten for statskup nedtonet, så der bare sad et par byrådspolitikere som bindeled til det politiske niveau. For få år siden nedlagde bestyrelsen sit virke i frustration over, hvad de følte var en mangelfuld opbakning fra det politiske niveau.

I dag ledes huset af bibliotekschefen, der er politisk ansvarlig overfor Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget i Silkeborg Kommune. Det er fint og godt i forhold til den administrative og politiske drift af huset …… men IKKE godt nok i forhold til at sikre lokalt medejerskab og ansvarlighed for at huset kommer i mål og indfrier vore forventninger som borgere i Silkeborg Syd.

Derfor ønsker jeg mig et brugerråd med repræsentation af husets brugergrupper:

  • Et brugerråd, der med udblik og indblik formår at udfordre husets daglige personale.
  • Et brugerråd, der også vil tage hanskerne på og aflaste det samme personale.
  • Et brugerråd, der har som sin fornemmeste opgave at sikre, at alle aldersgrupper er repræsenteret i aktivitetspaletten for huset. Og at alle borgere fra Hjøllund til Virklund føler sig omfattet at de fællesskabstilbud i Silkeborg Syd, der udbydes i huset.
  • Et brugerråd, der afsøger muligheder frem for at se begrænsninger …… der vover nytænkning, så flere børn, unge, børnefamilier og fjerkræsavlere (!:-) bliver en del af dagligdagen for huset.

Hvem skal så sidde i brugerrådet?

  • Taktisk klogt vil det være, hvis Them-hallerne – vores andet kulturelle fyrtårn i Silkeborg Syd – blev inviteret ind i brugerrådet, så vi kan høste yderligere synergi i samspillet mellem ”giganterne”!
  • Og hvad med at invitere en elevrådsrepræsentant fra Frisholm med i brugerrådet?
  • Og en repræsentant for bestyrelsen i Knudlund Erhvervsforening?

Skaldede folk som mig og personlighederne i Old Boys Big Band kan passende være ”backing gruppe”, men det er afgørende at tænke nyt, så huset hele tiden vil forblive i forandring!!

Vi i Liga Syd håber på at kunne løfte vores ansvar i det fremtidige partnerskab med Toftebjerg, Them Bibliotek & Medborgerhus.

Et stort tillykke – og tak for ordet.

Stig Skovbo, formand Liga Syd

Se forfædrenes spor – i dit eget nærområde

OM RØSERNE I HJORTSBALLE

DR’s store serie om Danmarks historie berørte i afsnit 2 jernalderen, hvor agerbrugerne for alvor havde fået fodfæste i landet.

Lidt uden for Them, i Hjortsballe, kan man stadig se spor af de marker, som jernalderbønderne dyrkede. Eller rettere de sten, som de måtte stable op i bunker for at kunne komme til at pløje med deres plov, arden, og dyrke deres afgrøder.
cof

Lige nu her i foråret, er et godt tidspunkt til at se disse bunker, også kaldet røser, for lige nu er stedet ikke overgroet med langt græs og ørnebregner, som det sker senere på sommeren. Ja man kan endda lige nu se de hvide anemoner som pryder området som det ses herunder, hvor to tydelige røser ses midt i billedet

 

 

Det er takket være en meget tidlig fredning i 1908, at man stadig kan se hvor vore forfædre sled med jorden. Der er ikke endnu fundet spor af bebyggelser, men de har selvfølgelig været der.
Ja, på en stille solskinsdag i midten af april fornemmer man og ser for sit indre blik ligefrem hvordan menneskene måtte slide for at klare til dagen og vejen. Et vers af Johannes V. Jensens vejr om oldbonden kom mig i hu, og sendte en tak til de mennesker, der sørgede for at disse spor stadig kan ses

Hvad hånden former er åndens spor.
Med flint har oldbonden tømret, kriget.
Hver spån, du finder i Danmarks jord
er sjæl af dem der har bygget riget.
Vil selv du fatte
dit væsens rod,
skøn på de skatte,
de efterlod!,

 

oznor

Hver røse er markeret med en oprejst granitsten med påskriften F.M., fredet mindesmærke.

Man mener, agrene blev dyrket fra den tidlige jernalder, dvs. fra 500 fvt., og muligvis tidligere. Jernalderen fortsætter så op til det vi kalder Vikingetiden.

 

 

Stedet er et oplagt mål for en vandretur, og man kan benytte lejligheden til at følge den sti der er angivet på det kort, som Silkeborg kommune har opstillet ved lokaliteten. Her er i øvrigt også en lille parkeringsplads. Man kommer dertil ved fra Them at køre mod Sepstrup ad  Sepstrupvej lige efter man har krydset Naturstien. Ca 2 km fremme drejer man til højre ved det angivne skilt, og følger skiltningen.

Se mere om området her:

http://www.fortidsmindeguide.dk/Hjortsballe.ja003.0.html

cof

Sådan kan det have set ud, når oldtidsbonden gjorde jorden klar til såning

Billede på en informationstavle på stedet

 

 

 

 

 

Forfattet af Bent Karkov

 

 

Drives statsskovene demokratisk?

Motorsavene synger i statens skove inden beslutning om hvilke, der skal være urørte

Udkørsel af bøgestammer fra Velling Skovene
Udkørsel af bøgestammer fra Velling Skovene

Naturstyrelsen skover for øjeblikket blandt de udvoksede bøgetræer i Velling Skovene lidt nord for Bryrup. Tilsvarende hugst sker rundt omkring i andre af landets statsskove, selv om det endnu er uvist, hvilke af vore fællesejede skove, der i fremtiden skal udlægges som ”urørt skov”.

Er det i orden at høste skovens tilvækst? Eller bør fældningerne indstilles, indtil det er besluttet hvilke, der skal henlægges som uberørt natur? Det spørgsmål drøftes ivrigt for øjeblikket. Og synspunkterne ser ud til at skille vandene mellem forargede borgere, der ønsker et øjeblikkeligt stop – og andre, der finder det forsvarligt med en kontrolleret høst af det værdifulde tømmer.

Parkeringspladsen i Velling-svinget nord for Bryrup anvendes for øjeblikket til oplagring af bøgestammerne
Parkeringspladsen i Velling-svinget nord for Bryrup anvendes for øjeblikket til oplagring af bøgestammerne

Baggrund: Sidste år i slutningen af maj vedtog Folketinget en naturpakke, hvor 12% af de danske statsskove skal overgå til urørt skov. Inden udgangen af 2017 skal Naturstyrelsen, der forvalter de danske statsskove, aflevere en indstilling om hvilke statsskove, der i fremtiden skal ligge urørt. En del af Velling Skovene blev fredet i 1976. Senere har skovene samlet fået betegnelsen ”naturskove”. Mange havde dermed forestillet sig, at gamle træer allerede nu fik lov at formulde til gavn for biodiversiteten i skoven.

Hvem bestemmer? Naturstyrelsen hører under Miljø- & Fødevareministeriet. De plejer blandt andet vore godt 110.000 hektar af fællesejede skove. 15-års driftsplaner udarbejdes efter offentlige høringsrunder og på baggrund af politisk vedtagne ”grønne hensyn”, der skal forene driftsøkonomiske hensyn med hensyn til natur og publikumsinteresser.

Stormfald af gammel bøg i naturskoven, hvor væltede træer får lov at formulde
Stormfald af gammel bøg i naturskoven, hvor væltede træer får lov at formulde

For hver af Naturstyrelsens enheder er der nedsat brugerråd. Det er rådgivende forsamlinger af brugere, der kan fremsætte forslag, spørgsmål og kritik. For Statsskovdistrikt Søhøjlandet består brugerrådet af repræsentanter for kommuner og for lokale interesseorganisationer. Distriktets skovrider sidder for bordenden.

Så er der grund til forargelse over hugsten i Velling Skovene? Mange borgere rundt på kloden må føle sig misundelige på den danske tradition for brugerdemokrati. Gælder dette også for skovningen i Velling

Skovene? Er brugerrådet blevet inddraget forud for plukhugsten af de gamle bøgetræer? Og er hugsten et udtryk for et fornuftigt kompromis mellem alle de interesser, der heldigvis eksisterer omkring forvaltningen af vores fælleseje – de mageløse danske statsskove?

Stig Skovbo, formand Liga Syd

 

Dialogmøde med MJA & ordinær generalforsamling i Liga Syd

Onsdag den 25. januar 2017 kl. 19:00 / Medborgerhuset Toftebjerg

  1. halvleg: Referat fra dialogmøde med Midtjyllands Avis (MJA):

26 deltagere var mødt op for at høre MJA’s tanker for en styrket lokal nyhedsdækning.

Nyhedsredaktør Brian Holst indledte med at konstatere, at det går godt for Midtjyllands Avis. Økonomien er god og abonnenttallet øges igen.

Efter chefredaktør Hans Krabbes tiltrædelse sidste år er mange ting omkalfatret for at forbedre nyhedsformidlingen. Den faste opdeling i ”øst-nord-vest-syd-sektioner” er ændret. Det betyder primært, at de faste geografiske journalister (og kontaktpersoner) nu suppleres af kolleger, der bredt i dækningsområder behandler tematiserede artikler og artikelserier.

Brian Holst beskrev dernæst, hvordan slogan’et ”Lokal med vilje” er udtryk for avisens intensiverede ønske om at være tilstede i hele dækningsområdet. Dermed vedkender avisen sig et medansvar for at sikre sammenhængskraft og annoncering lokalt.

Efterfølgende beskrev projektmedarbejder Claus Linddahl sit midlertidige virke med at udrede mulighederne for etablering af egentlige partnerskaber mellem avisen og fire lokalsamfund i dækningsområdet. Her nævnte han ideen fra Liga Syd om at genoplive systemet med lokale meddelere (eller ”barfodsjournalister”). Også andre former for samspil mellem avisen og lokalområderne kan komme på tale i løbet af de kommende måneders planlægningsarbejde.

I den efterfølgende dialog delte mange mødedeltagere ud af deres syn på avisens lokale nyhedsdækning. Flere efterlyste en tilbagevenden til de geografiske dækningsområder, mens andre erkendte værdierne i nu at læse mere bredt i avisen for at fange lokale nyheder – og fordi det samtidig er forfriskende med nyhedsdækning fra nye journalistiske skribenter.

Brian Holst konstaterede, at avisen med den ændrede strategi forsøger at få læsere til at konsumere en større del af avisen, fordi de tematiserede artikler også rummer elementer fra lokalområderne. For at kompensere for at læserne ikke farer vild i den nye avisopsætning tilføjede han, at bynavne nu i større grad end tidligere indgår i overskrifterne for artiklerne.

Udviklingsleder ved Silkeborg Bibliotekerne Inge Kring sporede dialogen ind på ugeavisen ”Den Lokale Avis” (DLA). Hun efterlyste en mere appetitlig ugeavis med debatorienterede indlæg. Agner Thulesen tilføjede, at borgere sagtens kunne bidrage til det redaktionelle stof i lokalavisen. Hertil forsikrede Brian Holst forsamlingen om, at avisen gerne vil inddrage læserne i højere grad – og at det beskrevne udredningsarbejde ved Claus har til hensigt at pege på hensigtsmæssige rammer for et tættere samspil mellem avisen og dens læsere.

I forsamlingen var der flere, der påpegede behovet for at sikre kvalitet gennem avisens redigering af evt. lokale bidragsydere. Med henvisning til lokale facebook-sider blev det konstateret, at disse ofte mangler journalistisk kvalitet, hvilket reducerer lysten til at følge disse sider.

En konstatering af, at annoncering for aktiviteter i Silkeborg Syd drukner i den generelle spalte ”Det sker” drejede fokus over på, om vi med DLA har et medie, hvor en fast side til lokal aktivitetskalender for Silkeborg Syd kan indtænkes, da den husstandsomdeles én gang om ugen. Stig gjorde sig til talsmand for, at DLA udgør et stort potentiale for eksperimenter omkring et styrket samspil mellem avis og lokalområde. Han spurgte konkret i deltagerkredsen, om også andre end Liga Syd var interesserede i at oprette et korps af ”barfodsjournalister”. Repræsentanter for lokalråd og foreningsliv støttede umiddelbart en sådan forsøgsordning.

Som konklusion på mødet blev det fastslået, at MJA – i dialog med Liga Syd – arbejder videre på at udrede muligheder for en partnerskabsaftale med Silkeborg Syd. Når et konkret forslag er udarbejdet inviterer Liga Syd og avisen til et nyt borgermøde for at sikre, at det fremtidige samspil bliver bredt ud til en bredere kreds af aktører i Silkeborg Syd.

  1. halvleg: Ordinær Generalforsamling i Liga Syd

Ordstyrer / dirigent: Torben Steenberg valgt efter indstilling fra LS’s bestyrelse.

Referent:  Henrik Jacobsen (eneste tilstedeværende med skriveværktøj ved hånden).

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var rettidig indkaldt med annonce i DLA samt mails til medlemmer.

Bestyrelsens beretning blev oplæst af Henrik & Stig, der i 2016 udgjorde formandsskabet i LS. Hele beretningen kan læses på www.ligasyd.dk

Beretningen gav anledning til en række opfølgende kommentarer og spørgsmål:

  • den stramme økonomi i foreningen (se senere) afledte spørgsmål om ikke foreningen var berettet til kommunalt tilskud til drift eller aktivitetsgennemførelse.
  • Landdistriktspuljen og fondsmidler blev ligeledes nævnt som mulige medfinansieringskilder.
  • Opfordring til at bruge Jens Bæks gård i Bryrup mere til LS-aktiviteter.
  • Opfordring til at følge op på kontingentbetaling, så tidligere medlemmer ikke forsvinder, blot fordi de ikke bliver personligt kontaktet. Andre tiltag til medlemshvervning blev efterlyst.
  • Behov for styrket pleje af medlemmer gerne rundsending af mails forud for alle aktiviteter, hvor LS er (med-)arrangør.
  • Intensiveret arbejde med at skabe en fælles aktivitetskalender for Silkeborg Syd. Gerne i DLA.
  • Liga Syds rolle er diffus og svært at sælge. Forslag om at fokusere mere på miljø- og energispørgsmål i vedtægternes formalsparagraf. Evt. ved at knytte Liga Syd til den globale omstillings-organisering.
  • Aktivt medborgerskab forpligter til lokalt samspil – ikke udelukkende med miljøaktivister, men lige så meget med lokale forenings- og rådsrepræsentanter.
  • Hvordan sikres det, at Liga Syds aktiviteter også rammer den yngre målgruppe?
  • Ønsket om at Liga Syd påtager sig en rolle for at skabe dialog mellem beboere i syd og politikere i byrådet blev fremført.
  • Live streaming af foredrag blev foreslået som en fremtidig indtægtskilde for LS.

Regnskabsaflæggelse ved kasserer Ove Hjort. Foreningen har ved årsskiftet en kassebeholdning på usle kr. 146,07. Udgifter for godt kr. 10.000 (primært til annoncering af aktiviteter) har reduceret kassebeholdningen fra sidste år med knap kr. 6.000.

Efter en drøftelse af mulige fremtidige indtægtskilder blev regnskabet godkendt.

Strategi: – intensiveret medlemshvervning / nye indtægtsgivende aktiviteter / ekstern støtte.

Ændret kontingentpraksis: Fremover betales 12 mdr. frem og ikke resten af kalenderåret. Denne praksis er allerede iværksat af foreningens kasserer. På næste års generalforsamling skal vedtægtsændringsforslag konfirmere denne praksis, hvis den stadig ønskes fastholdt.

Indkomne forslag:

  • Sommerbesøg i Verners orkide-skov (stillet Af Torben Steenberg)
  • Overvågning samt evt. mødearrangement omkring linieføring for en motorvejslinieføring gennem Hjøllund Plantage (stillet af Jens Muff)

Kontingentbetaling: – fastholdes på kr 100 per medlem.

Valg til bestyrelsen:

  • Stig Skovbo (genvalgt)
  • Henrik Jacobsen (genvalgt)
  • Ole Thorup (genvalgt)
  • Torben Hansen (genvalgt)
  • Ove Hjort (nyvalgt)
  • Lena Fjeldbo (nyvalgt)

Helle Søndergaard: Udtræder efter eget ønske for at koncentrere sig om tovholderi ved konkrete LS-aktiviteter.

Suppleanter:

  1. Jens Muff (genvalgt)
  2. Line Streit (genvalgt)

Revisor:

Bent Karkov (genvalgt)

Eventuelt: – intet.

Formanden takkede dirigenten for udvist dåd – og bad alle forsamlede om at skrubbe af, da hans personlige sengetid for længst var overskreden.

 

Om det gode liv i SilkeborgSyd