Renseanlæg i Vrads og Hjøllund får ny frist – afgørelse udsat

SIDSTE NYT!

Rensesanlæggene i Vrads og Hjøllund er fortsat genstand for politisk debat, men så sent som onsdag blev en afgørelse atter udskudt. 

Gårsdagens drøftelse i byrådets Klima- og Miljøudvalg var foranlediget af kommunens Teknik- og Miljøafdeling. Herfra ønskede man, at udvalget skulle tage stilling til det overordnede lovkrav, at det er kommunens ansvar at sikre beskyttelsen af de store midtjyske drikkevandsressourcer i området, og at en nedlæggelse derfor er at foretrække.

Imidlertid har det kommunalt ejede, Silkeborg Forsyning, tidligere konkluderet, at den miljømæssige gevinst er beskeden og ikke står mål med den økonomiske indsats, når spildevandet skal rørlægges til Them.

På den baggrund udsatte Klima- og Miljøudvalget sagen, hvori også indgår et lokalt løsningsforslag fra Spildevandsgruppen i Vrads.