Supercykelsti til midtbyen

Cyklen som transport blive opprioriteret i den kommunale trafikplan. Derfor vil kommunen binde egnens tidligere jernbaneforbindelser sammen hen over midtbyens cykelnet. Med en investering på 31-38 mio. kr. skal der etableres såkaldt supercykelstier over de næste år. 

Supercykelsti

Prisforskellen afgøres af, om cykelstierne bliver oplyste. Men findes pengene i det kommunale budget, kan der blive tale om supercykelstier til/fra Silkeborg midtby og Funder/Lundflod (Den skæve bane), Skægkær (Kjellerupbanen), Virklund (Bryrup Banen) og Resenbro (Gjern Banen). Ialt godt 30 km.

Cyklistbane til Salten Skov

I den lidt mindre skala vil de 2,3 km Rodelund-Salten Skov i (formentlig) 2021 blive sikret med cykelkantbaner i begge sider. Som andre steder er der tale om en begrænset vejudvidelse (0,25 m), mens cykelkantbanen markeres (opmalet) ind over eksisterende vejareal. Alligevel ventes arbejdet at koste 7 mio. kr.. Kommunens Plan- og Vejudvalg har bedt byrådet om at frigive de 1,8 mio. kr. til projektering.

Cykelbane fra Saltenskov til Rodelund