Forslag udeliv: Naturpark i Syd

af Stig Skovbo og Henrik Jacobsen, Liga Syd

Skal den sydlige del af Silkeborg Kommune rumme en naturpark som et sammenhængende område af varierede natur- og landskabstyper med Vrads og et natur-/formidlingssted i sin midte og såkaldte Outdoor hot-spots i Bryrup, Gjessø og Them?

Hvis det stod til 42 fremmødte deltagere til borgermødet i Toftebjerg  Medborgerhus om Silkeborg kommunens kommende strategi for udeliv, så ja. Her var der generel opbakning til at undersøge muligheden for, at det nuværende ”Natura 2000 område 53” kan blive en naturpark efter Friluftsrådets definition af samme (uden at Naturpark skal forveksles med begrebet Nationalpark).

Forslaget om ”Naturpark Silkeborg Syd” indgår nu med et stort antal øvrige forslag i det høringssvar, som den sydlige del af kommunen byder ind med til det igangværende udformning af en kommunal strategi for, hvordan kommunen i det hele taget kan konkretisere sit motto som Danmarks Outdoor hovedstad.

Apropos netop det motto er forslaget fra Syd også en overvejelse om at omdøbe projektet “Udeliv i verdensklasse” for netop at understrege, at områderne omkring Silkeborg by har så meget mere at byde på.

Mange holder møde med outdoor på programmet, men næppe andre steder end i Them er det med to “rigtige outdoor-vildmarksmænd” blandt de fremmødte. Her fra Liga Syds møde på Medborgerhuset Toftebjerg med den tidligere “Alene i Vildmarken”- vinder, Lars Nyhuus Henriksen, Vrads (th) og (tv) Flemming Sanggaard, Fogstrup – der i øvrigt samme aften også optrådte på DRtv i den anden af i alt otte udsendelser om at blive bedst til at leve det barske liv i Altas nordnorske ødemark (foto: Jens Bloch)

Se uddybende tekst om projektet her på Liga Syds hjemmeside.

Them Bavnehøj – med blomstrende lyng og honningbier

Det er ikke udsigten der trækker, når man drister sig til at besøge Them Bavnehøj en tilfældig solskinsonsdag i august.

Fra tidligere besøg vidste jeg, at selv på toppen af højen er udsigten begrænset på grund af bevoksning, men højder er der for at bestiges og Them Bavnehøj, som ligger knap 2 kilometer sydvest for Them er immervæk med sine 153 m Danmarks næststørste bavnehøj og femtestørste ”bjerg” i landet.

Tårnet på Them Bavnehøj

Først skulle tårnet bestiges for at tjekke udsigten. Tårnet har tidligere været et af 160 luftmeldetårne, som Flyverhjemmeværnet(nedlagt 2004) benyttede for at indrapportere evt. fjendtlige fly over Danmark. Trods grene og træer er udsigten ud over Salten-å dalen faktisk ganske dejlig. (Se foto)

 

 

 

 

Vel nede igen var det tid for et lille hvil på stedets bænk. Herfra nød jeg at betragte den blomstrende lyng, og iagttage de mange insekter, som fandt fornøjelse i lyngens nektar. Også en honningbi havde fundet vej til næringen.

Vil man have en tur i fred og ro i nærområdet, kan dette sted absolut anbefales. Der kommer ikke mange mennesker derop. Mødte kun en enkelt rytter på hest. Husk at gå den anbefalede rundtur vist på skiltet ved P-pladsen, som man finder ved at dreje til venstre på Sepstrupvej godt en km fra starten i Them. Der er herefter knap en km at køre fra skiltet.

Bent Karkov

 

 

Læs mere om de danske bjerge på bestigbjerge.dk 

Om Hund sø og Røverstuen i Velling Skov

Hund sø ligger i Velling Skov mellem Them og Bryrup. Det er en populær badesø for de lokale, og Silkeborg kommune udfører kontrol med badevandskvaliteten. Den hygiejniske kvalitet er god, selv om vandet er brunfarvet. Det skyldes humusstoffer fra den omgivende skov.

Man kommer derned ad Fuglsangsvej, der er en skovvej, der går mod vest lidt syd for Katrinedal over for Igel sø. Ved østsiden af søen kan man sætte bilen eller cyklen. Man kan også parkere sin bil på rastepladsen ved 90 grader svinget på landevejen, og gå derned, ca ½ km.

kort over Velling SkovRøverstuen
I nærheden af Hund sø ligger et tragtformet hul i toppen af en bakke, ca 10 m dyb og med stejle skrænter.

Det er tydeligt at se, at det ikke er en naturlig lavning. Men hvem, der har lavet det er uklart. Så man kan lige så godt sætte sin lid til et gammelt sagn om en røverbandes tilholdssted som forklaring som på noget som helst andet.

Man kommer nemmest til lavningen ved at gå fra P-pladsen ude ved vejen. Man følger stien ind i skoven og holder til højre og op ad en bakke. Kort efter kommer på højre side hullet lidt inde i skoven. Der er en sten med teksten: Røverstuen. På P-pladsen har Naturstyrelsen placeret en lille stander med vandretursfolder, hvori der er vist vandrestier i Velling Skov også med anvisning af både Hund sø og Røverstuen

Sagnet, i hvilket 12 røvere får deres endeligt i Hund Sø, lyder som følger: (Efter naturvejleder Jan Kjærgåd)

Vi skal tilbage til 1600-tallet, krige og ufred havde gjort mange folk fattige og hjemløse. En måde at overleve på var at plyndre de rejsende. I den henseende passede det godt, at den store øst – vestgående landevej passerede lige forbi og fortsatte op ad stejle bakker mod Vinding og videre mod Rye. Her var det til at overmande de rejsende og plyndre dem. Lensmanden havde flere gange prøvet at fange røverne, men de var som sunket i jorden. Så skete det en dag, at røverne overfaldt en rejsevogn. Heri sad en ung pige, som røverne faldt for. Hende tog røverne med hjem, og hun fik lov at leve på den betingelse, at hun ville tjene røverne og ved sin evige salighed sværge aldrig at røbe deres tilholdssted for noget levende væsen. Det gjorde hun, og med mellemrum sendte røverne hende til mølle efter mel og gryn, og naturligvis var møllersvendene interesseret i den unge pige og spurgte til hende, men hun svarede altid undvigende. Så en dag, hvor de pressede hende særlig hårdt, vendte hun sig om til en stor sten og sagde »I Velling Skov der bor de røvere 12 dybt under jorden, men det har jeg hverken sagt til menneske eller dyr kun til den grå sten ved vejen«.

Velling SkovBlev røget ud
Men møllersvendene hørte hende, og da hun forlod møllen, stak de hul på hendes grynsæk. Nu fik de hurtigst muligt samlet våbenføre mænd fra egnen og fulgte grynsporet ind i skoven, indtil det ved en bakkeskrænt pludselig forsvandt. Da de så efter, fandt de en meget kunstfærdigt skjult dør ind i bakken, og derinde sad røverne. I starten forsvarede røverne sig godt, men så var der en, der fandt på at kaste brændende halm derind, og halvt blindede af røgen kunne de nu tages. De blev bagbundet og drevet ned ad bakken til en lille skovsø og videre ud i søen, hvor de druknede.

Hundsø fik navn
Den eneste ligtale, der blev holdt over dem, var da den sidste gik ned. Da sagde lederen for dem, der havde taget dem til fange: »Lig så der i hunde«. Derfor hedder søen i dag Hundsø. Nogle vil sige, at det bare er en gammel røverhistorie, og der intet sandt er i den. Måske har de ret, men så må de komme og forklare mig, hvad hullet i bakken så er lavet for. Det er menneskeskabt og klart med et formål.