dyrere vand i hanerne

Det afgående byråd havde mere end 50 punkter på sin sidste dagsordenen. Blandt de væsentlige enmer var vedtagelsen af Helhedsplanen for Gudenåen og de syv kommuner, vandet periodisk oversvømmer. 
Lokalt medførte mødet, at vand og revonation bliver godt 1.000 kr. dyrere pr. husstand næste år. Forhøjelsen faldt ikke umiddelbart i god jord hos den del af byrådet, som følte sig dårligt informeret af Silkeborg Forsyning om, hvorfor en ellers omkostningsneutral kommunal  virksomhed havde brug for ekstraindtægter på 20 mio. kr.
På selve mødet bidrog flere byrådsmedlemmer med forklaringen,
*at forbrugerne nu pålignes kommunens hidtidige andel på 4 mio. kr. for afledning af overfladevand,
* at der skal sikres penge opkøb og beplantning af drikkevandsbeskyttede arealer,
* og endelig at projektering af et (ikke besluttet) nyt renseanlæg skal sikres midler!
Oven i reguleringen af drikkevand og spildevand kommer en forhøjelse af affaldsbehandlingen. Grundgebyret stiger hele 37% til 1.305 kr. pga. krav til ekstra sortering. Modsat nedsættes prisen for afhentning til 905 kr.

Milde gaver til Syd
Byrådets godkendte støtte til flere lokale initiativer: 
Bl.a. 340.000 kr. til Bryrup IF til anlæggelse af en multibane ved fodboldstadion på Østervang. BIF skal selv skaffe et tilsvarende beløb. Multibanen skal støtte BIF’s ønske om “et levende stadion og konstruktive fællesskaber i byen”. 
Virklund Boldklub fik 447.000 kr.  til to baner padeltennis. Klubben rejser selv et tilsvarende beløb. Banerne ventes klar næste forår.
Virklund har i forvejen sikret sig midler fra Nordea og Lokale&Anlægsfonden til Virklund Fællespark, der placeres næste efterår som et aktivitetsområde nær hallen.
Endelig bliver Salten Skov forsamlingshus tilgodeset med 85.000 kr. til nye vinduer. Her vil byrådets kulturudvalg dog give pengene under puljen for tilskud til forsamlingshuse. Derfor udbetales pengene først til februar. 

Det nye byråd har sit første møde mandag den 24. januar. Byrådet har 14 nye medlemmer blandt sine 31 folkevalgte.

Hvorfor statsskov og privat skov?

I Silkeborg Syd har vi som borgere et væld af store og smukke skove lige uden for døren. De fleste af os opfatter vel dette som et privilegium, uanset om vi kommer i skovene som vandrere, naturobservatører, cyklister, jægere eller noget ganske andet.

B76080B9-AC58-4FC9-BD1E-4580F5D0BB6B

Silkeborg Syds store skove er forekommer såvel som stats- og privatejede skove. Og måske er ikke alle bekendt med ejerstatus af netop deres lokale favoritskov – og skal man være det?

Principielt ja! For vilkårene for din færden i din favoritskov er forskellig – alt efter om den er ejet af staten eller en privat lodsejer.

Lad os ta’ et par eksempler:
I statsskoven har alle adgang overalt på alle tider af døgnet – også når der afholdes jagt. Og i store særligt udpegede dele må man overnatte i telt. Der må eks. samles bær og kviste. Man kan således sige, at statsskoven er vores alles skov med lige ret for alle.

I den private skov er adgangen begrænset til fra kl 6 om morgen og til solnedgang. Nattevandring er således som udgangspunkt ikke tilladt. Din færden her er begrænset til befæstede stier. Bær- og svampeplukning og anden indsamling er således ikke tilladt udenfor stierne. For der er ingen adgang ud i skovbunden udenfor stierne.

Når der afholdes jagt i en privat skov, vil man ofte møde skiltning som denne, der er et eksempel fra en privat skov i Silkeborg Syd:
thumbnail_skovskiltning

Altså at skoven er lukket, når der afholdes jagt. Adgang skal dog som udgangspunkt genetableres, så snart jagt er ophørt. Uanfægtet har undertegnede oplevet, at privat skov i Silkeborg Syd har været skiltet med lukning i mere end 14 dage i træk.

På andre områder er der forskel på vilkårene for stats- kontra privat skov. Og dem vil vi generelt gerne stille lidt skarpere på fra Liga Syds side. Den begrænsede adgang for publikum i private skove kan man argumentere for kan skabe forbedrede levevilkår for sårbart dyreliv, der kun tåler minimal påvirkning af  menneskelig aktivitet. Et lokalt eksempel herpå er afspærring af privat skov omkring ynglende havørn i Silkeborg Syd. Ville man gøre dette i statsskov? Og vil man overhovedet kunne have ynglende havørn i en statsskov?

Der er overordnet 2 årsager til at Liga Syd ønsker mere bevågenhed på vores skove:
1) At skabe bedre indblik i de brugsmæssige vilkår for skovene omkring os
2) At den siddende regering ønsker at privatisere dansk statsskov gennem salg til private opkøbere, hvilket kan få betydning for Silkeborg Syds skovpublikum

Såfremt store statsskovarealer skal overgå til privat ejerskab, må det være på sin plads at belyse de større konsekvenser heraf for landets borgere. At sandsynligheden for et sådant regeringstiltag tillige vil kunne få betydning for Silkeborg Syds skove og dermed din og min adgang og brugsret hertil, kan vel betegnes som mere end marginal grundet vores store skovandel her.

Ovenstående er baggrunden for, at Liga Syd ønsker at sætte fokus på sådanne regeringsovervejelser. 6. september vil vi afvikle en debataften på Toftebjerg med formålet overordnet at belyse: Hvad må du i stats- og privat skov? Og argumenter for at have stats- og/eller privat skov. Så vi alle kan blive klogere på, hvad sådanne regeringsovervejelser kan betyde for vores brug af vores mange skove.

Efterfølgende senere på efteråret vil vi gerne afholde en offentlig høring med indbudte kommunalpolitikere og lokale folketingspolitikere for at høre nærmere: Hvad er vore lokalpolitikeres tilgang til salg af statsskove? Argumenter for/imod. Støtter borgmesteren salg af statsskov i Silkeborg Kommune?

Følg derfor med på Liga Syds hjemmeside og i den lokale dagspresse, hvis du er interesseret og ønsker at deltage.

Jens Muff og Henrik Jacobsen
Liga Syd

 

Derfor er vores søer en gave, vi skal værne om!

Artiklen er skrevet af Henrik Jacobsen

I Silkeborg Syd forefindes en perlerække af skønne søer. Faktisk nogle af landets reneste søer. Kendetegnende for vores reneste og mest klarvandede søer er, at de findes på afstand af byer ude i fri natur uden opdyrkede marker omkring. Således at søerne er i balance med sig selv og omgivelserne – og har været dette i måske flere tusinde år.

Bryrup Langsø

Bryrup Langsø

Bynære søer som f.eks. Bryrup Langsø har selvsagt stor rekreativ værdi ikke mindst for de lokale beboere. Men disse søer gemmer desværre alt for ofte på en baggrund, der den dag i dag betyder, at de er ustabile med pludselige algeopblomstringer til stor gene for badegæster og andre lokale.

For 50 år siden rensede vi ikke vores spildevand af betydning. Så snart vi trak op i toilettet var spildevandet via kloaken ude af syne og sind. Og hvad var lettere end at lade kloaken ende i søen? Vores urensede kloakvand nedbrydes hurtigt til næringssalte, der i søen virker som gødning på søens planter – ikke mindst algerne. Før Bryrup Rensningsanlæg blev etableret har Bryrup Langsø således været endestation for det lokale byspildevand gennem en længere årrække.

 

Nimdrup Bæk

Nimdrup Bæk

Med landbrugets anvendelse af kunstgødning og et dermed væsentligt forøget gødningstryk for at optimere markernes afgrødeudbytte, steg ligeledes udvaskningen af disse næringssalte via drænvandet til vandløb, søer og fjorde. Nimdrup Bæk i den østlige del af Bryrup Langsø har således også tilført søen meget store mængder gødningsstoffer i mange år.

Med vandmiljøhandlingsplanerne, der startede i 1980’erne, investerede vi alle via skattebilletten milliarder i rensningsanlæg for at stoppe forureningen af vores vandmiljø. Også landbruget har hen af vejen fået reduceret næringssaltforureningen af vandmiljøet betydeligt. Derfor er langt størstedelen af forureningskilderne til Bryrup Langsø fjernet i dag – men men…

Når en sø gennem en lang periode tilføres langt flere gødningsstoffer, end det der er naturligt, kommer søen i meget kraftig ubalance i mere end én forstand. Meget store opblomstringer af alger i sommerhalvåret ophobes på søbunden som slam, der langsomt øges. Og så længe der er slam på søbunden, frigives der gødningsstoffer herfra i sommerhalvåret, så søen fortsat overgøder sig selv og forbliver i kraftig ubalance, uanset hvor godt søens tilledninger renses for næringssalte.

Søens bundslam skal langsomt omsættes og skylles ud af søen gennem Bryrup Å. Og det er en langsommelig affære blandt andet afhængig af mængderne af slam, der skal fjernes. Udsigten til at Bryrup Langsø vender tilbage til sin naturlige balance har derfor fortsat lange udsigter. Men læren er ikke til at tage fejl af: Vil vi have et lokalt vandmiljø, der er appellerende og et aktiv for lokalmiljøet, så skal vi passe på det.

Nedenstående link bringer dig til en oversigt forfattet af professor Kaj Sand-Jensen over 30 års indsats for vandmiljøet. Ha’ lige en sø som Bryrup Langsø i baghovedet, hvis du læser oversigten – fortsat god læsning!

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2964094/hoejt-spil-med-30-aars-indsats-for-vandmiljoeet/